Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skurestene ... - Ordbøgerne: V - vergne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
871
Verhack—verharren
Skybragd, et i gudbrandsdalske aaklæder hyppig
anvendt ornamentalt motiv, som er sammensat af
palmetter (s. d.).
Skybrud, overordentlig heftigt regnskyl.
Skydebomuld (nitrocellulose, pyroksylin) fremstilles
af cellulose, som hører til kulhydraternes gruppe og
har sammensætningen Under paavirkning
af salpetersyre omdannes denne til nitrocellulose,
hvis sammensætning kan udtrykkes ved formelen
hvori n kan antage alle
værdier indtil 11. Benævnelsen s. bruges særlig om
nitrocellulose, hvis n==10 eller 11, og det er særlig denne
form, der finder anvendelse til fremstilling af røgsvagt
krudt, dog anvendes ogsaa undertiden nitrocellulose,
hvis n = 8 eller 9, kollodiumuld, hvorimod de
lavere nitrerede former ikke finder anvendelse til
spræng-stoffe. Nitreringsgraden afhænger særlig af
salpetersyrens styrke, og de høiest nitrerede former kan kun
fremstilles ved tilsætning af koncentreret svovlsyre, som
optager det ved nitreringen udviklede vand og saaledes
hindrer salpetersyrens fortynding. Desuden spiller
temperatur og cellulosens form en rolle; lav temperatur
fremmer nitreringen. Nitrocellulosen kan vanskelig
fremstilles fuldstændig ensartet, men maa nærmest
betegnes som en blanding af ulige sterkt nitrerede
bestanddele. Den fremstilles bedst af bomuld eller af bedste
sort affald fra spinderierne. Den almindeligst anvendte
fremgangsmaade skyldes englænderen F. Abel (1865).
S. er uden lugt og smag og ser nærmest ud som alm.
bomuld, men den er stridere at føle paa og 75 pet.
tyngre. Egen vegt 1.6. Den er uopløselig i vand, men
opløses af forskjellige andre vædsker, hvoraf de mest
anvendte er eddikeæter, aceton og æteralkohol, hvilken
sidste mest anvendes under fremstillingen af
skyde-bomuldskrudt. I fri luft brænder s. livlig med stor,
gul flamme; i større mængde samt i lukket rum og
naar den opvarmes, gaar forbrændingen over til eksplosion
eller detonation. Under opbevaring kan den eksplodere
ved selvantændelse, hvorfor den til opnaaelse af større
sikkerhed tilsættes 15—20 pet. vand eller parafin,
hvorved dens følsomhed overfor varme og stød betydelig
formindskes. Foruden til fremstilling af røgsvagt krudt
anvendes s. ogsaa som sprængladning i granater og miner.
I bergverksdriften anvendes den saa godt som ikke, dels
paa grund af høi pris, dels fordi der ved eksplosionen
udvikles kuloksyd, der er en meget giftig gas.
Skydelinjer, se Skudt sats.
Skydeplads, det omraade, hvor en militærafdelings
skarpskydningsøvelser foregaar. (Skydebane er gjerne
den tilsvarende betegnelse inden det frivillige
skyttervæsen.) For skoleskydning findes altid en dyb
anviser-grav, hvorfra skydeskiverne stikker op, og hvori
be-tjeningsmandskaberne har dækning, saa at de derfra
kan udføre anvisning af træf, skifte skiver o. s. v. Fra
anvisergraven gaar der nutildags gjerne elektriske
ringeledninger (tidligere kun alm. snore med klokker, én
for hver skive) tilbage til standpladsene for de
forskjellige afstande, hvorpaa skydning foregaar, saa at der
gives ringesignal for hver gang der er skudt og skal
anvises paa en skive. Skal s. tillige kunne benyttes ved
feltmæssig skydning, maa der paa forskjellige afstande
Skybragd—Skydsvæsen
872
forefindes flere blenderinger til dækning for betjeningen,
som paa signal trækker frem bevægelige figurskiver.
Skydeskaar (fr. embrasure), en smal udskjæring i en
befæstnings vold, mur eller panser, hvorigjennem
skydning kan foregaa, idet dimensionerne for s. afpasses,
eftersom der skal skydes med gevær eller kanon. I
almindelighed er s. smalt ved den indre og videre ved
den ydre munding. S. for infanteri
anordnes-undertiden ovenpaa en befæstnings brystvern, idet sandsække
eller smaa jordforhøininger (bonnetter) lægges op til
dækning for skytternes hoveder.
Skydeskole, en militær institution, hvori arméens
(marinens) befal erholder videre uddannelse som
instruktører og afdelingsførere under skydning, og hvor
forskjellige skydetekniske sager nærmere prøves og udredes.
I den n. armé er infanteriets s.(henhører under
generalinspektøren for infanteriet) siden 1902 fast organiseret
med en chef (stabsofficer) og to faste lærere; ved skolen
afholdes aarlig paa Terningmoen et praktisk kursus af
for tiden (1912) 30 dages varighed, hvorunder i 10 dage
en militær skoleafdeling tilbeordres som øvelsesapparat.
Ved feltartilleriet og fæstningsartilleriet
afholdes alternerende hvert andet aar s. med tilfældig
opsat personel. Marinens s. har fast ansat en chef
(kommandør) og en næstkommanderende; er i
virksomhed fem maaneder aarlig.
Skydevaaben, seHaandskydevaaben og Skyts.
Skydning hører ved infanteriet og artilleriet til de
aller vigtigste øvelsesgrene paa grund af den alt
overveiende rolle, som ildgivningen spiller under nutidens
kamp. Rekrutten lærer først gjennem forberedende
skydeøvelser at behandle geværet (magasinfyldning,
ladning, sigtning, anlægning, afl’yring), hvorefter han
skyder en del skud med salonammunition (reduceret
ladning) mod smaa, reducerede skiver paa ganske kort
hold. Derefter gaaes over til skoleskydning med
vanlig skarp ammunition mod store firkantede
skole-skiver paa afstande fra 200 til 600 m., først uden, senere
med pakning. Det næste skridt i skydeuddannelsen er
den feltmæssige enkeltmandsskydning,
hvorunder hver soldat faar smaa opgaver, som han i felt
kan faa at løse paa egen haand, idet der om muligt paa
ukjendte afstande reises op udskaarne papfigurer, som
falder ned, naar de træffes, eller slippes ned efter en
tid. Det sidste led af skydeuddannelsen er den
feltmæssige afdelingsskydning (fegtningsskydningen)
under regimentssamlingen, hvorunder hvert kompani
(undertiden bataljonen) gives en feltmæssig opgave
(angreb eller forsvar), hvor fienden fremstilles ved rækker
af udskaarne figurskiver, tagsten o. 1., der søges anordnet
saaledes som fienden antagelig vilde optræde. (Se
for-øvristt Ildgivning.)
Skydsvæsen. Efter lov om s. af 4 juli 1893 bør
der til reisendes befordring tillands og tilvands
(heste-skyds, baadskyds) overalt i Norge paa landet ved alfare veie,
saavel som i kjøb- og ladesteder findes skydsanstalter
i fornøden udstrækning, enten tilsigelsesskifter eller faste
skydsstationer, Tilsigelsesskifternes oprettelse anordnes
og skifternes beliggenhed bestemmes af amtmanden. Til
at forrette skydsbefordring fra tilsigelsesskifter skal der
anordnes skydslag. Ved ethvert tilsigelsesskifte ansætter
Verhack (t) m, forhugning.
Verhaft (t) m, fængsling, in
V. nehmen arrestere; sætte i
pant.
Verhaftnahme, Verhaftung
(t) f, fængsling.
verhageln ® ødelægge ved
hagl. verhagelt forbandet,
forbistret.
verhallen (t) hendø.
verhalten ® undertrykke; holde
skjult; forholde; holde for. sich
V. forholde sig. mit v.em Zügel
med slappe tøiler.
Verhalten (t)n Ver h al tun g f,
tilbageholdelse; forhold; (ad)færd
= Verhaltungsart.
Verhältnis (t) n, forhold ;
proportion.
Verhältnisant(h)eil ® m,
kvotadel.
verhältnismässig®
forholdsmæssig, forholdsvis.
Verhältniswort ® n,
forholdsord, præposition.
Verhaltungsmassregel ® f,
instruks.
verhandeln ® underhandle;
forhandle; sælge.
verhängen ® tildække; hænge
for; tilskikke, bestemme, mit
verhängtem Zügel med slappe tøiler.
Verhängnis ® n, tilskikkelse;
skjæbne.
verhängnisvoll ®
skjæbne-svanger.
verhärmen ® hensørge.
verharren ® (for)blive;
vedblive, fremture.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
