Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skydække ... - Ordbøgerne: V - verharschen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
873
Skydække—Skyldspørsmaalet
874
verharschen—verhetzen
amtmanden en skydsskaffer, som tilsiger de skydspligtige
efter tur. Oprettelse og vedligehold af faste stationer
bestemmes af amtmanden eller, i tilfælde af, at der
kræves tilskud, af ham efter beslutning af
kommunestyret. Af saadant tilskud udredes to tredjedele af
statskassen og en sjettedel af saavel amtskommunen som
herredet, for saa vidt stationen ligger paa landet, men
en tredjedel af bykassen, for saa vidt stationen ligger i
by. Tflskud til faste stationer paa høifjeldet eller i
afsidesliggende trakter udredes dog htlt af statskassen.
Skydsskaffere og stationsholdere er efter amtmandens
bestemmelse forpligtet til at holde gjestgiveri for reisende
efter en af politiet udfærdiget takst. — Ved lov af 31 mai
1900 er der givet særskilte bestemmelser om renskydsen
paa strækninger, hvor hesteskyds ikke kan benyttes, eller
hvor reiserne sedvanlig foretages med renskyds.
Skydække betegnes med tal fra O (klart) til 10 (ganske
overskyet), 1, 2, 3 er letskyet, 5 halvklart, 7, 8, 9 skyet.
Skye [skai], største ø af de indre Hebrider, hørende
til grevskabet Inverness, ved Little Minch skilt fra de
ytre Hebrider, ved Sleatsund o. a. sund fra Skotland;
1447 km.^ 14 000 indb. Bjergrig (op til 970 m.), for det
meste yngre vulkansk, væsentlig kun skikket til
sauebeite. Beboerne er for det meste kun fattige forpagtere.
Kun fiskeriet kaster noget af sig. Eneste by Portrea,
1 000 indb., paa østkysten ved en vik af Raasay sund.
Skyer, samling af vanddraaber eller iskrystaller, som
svæver i luften. De inddeles i: A. Hø ie s., middelshøide
9000 m. 1. Cirrus (Gi.), fjær-s., enkeltstaaende, fine s.,
som trevler, der danner fjær, hvide, ofte udstrakte i
baand (polarbaand). 2. Cirro-stratus (Ci.-st.), et fint
hvidt slør, undertiden tufset; aarsag til de store ringe
om solen og maanen. Ci. og Ci.-st. bestaar af
iskrystaller. B. Middels høie s., høide 3000—7000 m. 3.
Cirro-cumulus (Ci.-eu.), makrel-s., smaa
sammenklumpede dotter, uden eller med meget svage skygger,
ordnet i grupper og ofte i rader. 4. Alto-cumulus
(A.-cu.), tykkere klumper eller baller med skygger,
ordnet i grupper eller rader. 5. Alto-stratus (A.-s.), tykt
slør af graa eller blaalig farve, som lyser sterkere i
nærheden af solen eller maanen. C. Lave s., høide under
2 000 m. 6. Strato-cumulus (S.-cu.\ tætte store
baller eller mørke skyruller, som ofte dækker hele
himmelen, især om vinteren. 7. Nimbus (N.), regnsky,
tæt lag af mørke, formløse s. med sønderrevne rande.
D. S. dannet ved dagens opstigende luftstrøm.
8. Cumulus (Cu.), ha ug-s., tykke hvite s., hvis top
har form af en buklet kuppel, medens grundfladen er
vandret og noget mørk ; skyggesiden mørkere end
solsiden. Top i 1800 m., grundflade i 1400 m. 9.
Cumulonimbus (Cu.-n.), tordenskyer. Top 3000—8000 m.,
grundfladen 1400 m. Vældige skymasser som bjerge,
taarne eller ambolter, mørkeblaa. E. 10. Stratus (S.),
løftet taage i vandrette lag, under 1000 m. (skodde).
Alle skyformer findes overalt paa jorden. (Se planche
Skyformer.)
Skygge, det mørke rum bag et legeme (skjerm), som
belyses fra én side. Er lyskilden punktförmig, danner
s. en kegle, som udvider sig bagover, og hvis overflade
berører legemet. Er lyskilden af større udstrækning,
vil der til hvert enkelt lyspunkt svare en skyggekegle.
verharschen ® blive haar
tør, sætte skorpe; gro til, læges.
verharten ® hærdes, bli^
haard.
verhärten ® (for)hærde.
verhasst ® forhadt,
verhätscheln (t) forkjæle.
Verhau ® m (n), forhugning
verhauchen ® udaande; o]
give aanden.
verhauen ® forhugge, hugge
sønder og sammen; sperre ved
forhugning. sich v. hugge feil;
forløbe sig.
verhäuten ® forhude,
verheben ® løfte (armen) af
led. sich v. forløfte sig.
verheeren ® herje, ødelægge,
verheften ® hefte sammen,
tilsy; hefte feil.
Det for alle disse kegler fælles rum, hvorhen intet lys
kommer, den saakaldte kjer ne-s., omgives af enhalv-s.,
hvorhen lys kommer fra en større eller mindre del af
lyskilden. Er lyskilden større end det skyggende legeme,
vil kjerne-s. danne en kegle, som smalner bagover. Paa
en flade, som gjennemskjærer s., dannes en slag.-s,
(s.-billede), som er mørkest i kjerne-s., medens
belysningen tiltager fra denne og udover gjennem halv-s.
Skyggebillede, se Skygge.
Skyggeplanter kaldes de planter, som i sin bj’gning
viser tilpasning til skyggefulde voksesteder. Eksempel
paa s. er den i skogbunden voksende gjøkesyre, flere
bregner og græsarter. S. har svagere aandedræt end
planter, som er udsat for sterkt lys; saaledes er
aande-drættet hos bladene af den som typisk skyggeplante
kjendte stuevekst aspidistra elatior kun ^ 25 af rugblades.
Skyggeriget, se Underverdenen.
Skyhed betegner hos heste en urimelig frygt for
alm. ting. S. har oftest sin grund i hestens mangelfulde
syn eller i et ængsteligt gemyt, eller fordi hesten i ung
alder er skræmt. S. rettes lettest ved en helt gjennem
rolig, passiv optræden fra rytterens eller kuskens side.
At stanse og lade hesten betragte den skræmmende
gjenstand er ofte uheldig. Bedre er det at forsøge at
holde hestens takt uforandret. — Skylapper er
læderstykker som fæstes paa hovedtøiet i høide med øinene
for at begrænse hestens synsfelt til siden. Skylapper
bruges hyppig ved kjøring, meget sjelden ved ridning.
Skyld, matrikel-s. (se Matrikel) er tilsigtet at
skulle danne grundlaget for en til alle tider gyldig
maalestok for landeiendommenes indbyrdes
værdiforhold, d. e. deres permanente grundværdi. Ny sky
Id-lægning (lov af 20 aug. 1909 nr. 2) til matrikelens
forøgelse af tidligere ikke skyldsat grund (f. eks.
almen-ninger eller almenningsdele) sker ved en
skyldsætnings forretning, udført ved tre af lensmanden
op-nævnte mænd, og maa ikke finde sted uden forhaands
samtykke fra finansdepartementet. S, udtrykt i mark
og øre tillægges vedkommende eiendom, som faar eget
gaards- og brugsnummer. Ved skylddelings forretning
fordeles den et brugsnummer givne s. mellem de ved
udparcelleringen fremkomne brugsnummer. Er en
eiendoms værdi forringet ved skred, elvebrud eller anden
skade, eller naar herligheder, taget i betragtning ved
eiendommens matrikulering, er bortfaldt eller har mistet
sin værdi, kan eierne eller det offentlige forlange s.
nedsat ved a f t a g s forretning. Sorenskriveren afholder
disse med tre af lensmanden opnævnte
skyldsætnings-mænd. Gjennemsnitspris pr. skyldmark efter foretagne
eiendomssalg findes i «Meddelelser fra det Statistiske
centralbureau» hvert aar distriktsvis og særskilt for
eiendomme af forskjellig størrelse.
Skyld. Om s. (culpa) som betingelse for
erstatning, s. d.
Skylddeling, skyldmark, se Skyld.
Skyldspørsmaalet. I straffesager skjelner man hos
os mellem paa den ene side s. og paa den anden side
formelle (og processuelle) spørsmaal samt spørsmaalet om
straffeudmaaling. Dette har navnlig sin betydning ved
lagmandsretssager, idet her s. forelægges lagretten, medens
de øvrige spørsmaal henhører under retten (lagmanden
verhehlen (î) dølge, skjule,
fortie.
verheimlichen ® holde
hemmelig, dølge.
verheirat(h)en ® gifte (bort),
sich V. gifte sig.
Verheirat(h)ung ® f,
gifter-maal.
verheissen ® love.
Verheissung ® f, tilsagn,
løfte.
verheissungsvoll (t)
forjættende, løfterig.
verhelfen : eim. zu etw. v.
® hjælpe en Ul noget.
verhenkert (t) forbistret,
verherrlichen ® forherlige,
verhetzen (t) opegge, -hidse;
jage træt, til døde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
