Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slamstrømme ... - Ordbøgerne: V - verlegen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
889
Slamstrømme—Slangekultus
890
verlegen—verlieren
blev ofte før anvendt i kummerne paa gadekloaker;
dette system er nu dog for det meste forladt, idet
ledningerne mest mulig anordnes selvrensende. Derimod
anvendes fremdeles s. i overvandskummer paa
gaards-pladse, i slug o. 1. samt paa afløbsledninger fra enkelte
fabriker, hvor det kan være ønskeligt eller praktisk at
tilbageholde de med afløbsvandet følgende tunge
uopløselige stoffe.
Slamstrømme ved vulkanske udbrud, se Vulkan.
Slamvulkaner (macaluber) er kegleformige hauge af
leragtigt slam, for det meste kun faa meter høie, med
en kraterformig indsænkning paa toppen. Fra dette
krater strømmer ud gasarter (hovedsagelig kulvandstoffe,
ved siden deraf kulsyre og vanddamp), undertiden
eksplosionsagtig, hvorved der slynges ud stene og slam,
sammen med dette ofte saltagtige eller bituminøse stoffe
(iordolje, asfalt etc.). S. staar dels i forbindelse med
vulkanske eftervirkningers gasudstrømninger, f. eks. paa
Island, men ofte optræder de udenfor vulkanske
om-raader, hvor der udvikles kulvandstoffe ved kemiske
omsætninger i jordlagene, f. eks. ved naftafelterne ved
det Kaspiske hav, i Toscana, paa Sicilien, Java o. fl. st.
Slang [slæij] (eng.), vulgærsprog, jargon. I alm. har
s. dog en noget videre betydning end jargon, der kun
omfatter en enkelt klasses sprog, medens s. betegner
vulgærsprog i det hele, især i byerne. Ordet staar
rimeligvis i forbindelse med det nordiske ord slænge,
og brugtes oprindelig kun som skjeldsord. — Nu
tænkes der ved s. navnlig paa visse sider af
vulgærsproget i London, London-s.^ eller eiendommeligheder
ved studentersproget i Oxford og Cambridge, university
s. Ofte har s.-ord evne til at trænge ind i dannet
tale, og ethvert sprog er fuldt af saadanne opr.
vulgærdannelser.
Slange, Niels Pedersen (1656—1737), d. historiker,
student 1674, kom 1681 ind i danske kancelli og
avancerede til konferensraad ; adlet 1731. Skrev «Kristian I V’s
historie» (1749); den blev før trykningen kritisk
gjennem-seet af H. Gram, der overarbeidede den sterkt.
Slangefalk, se Sekretær.
Slangegift dannes i giftslangernes «giftkjertler», som
er særlig omdannede spytkjertler, der ligger parvis
paa siderne af mundhule og svelg» Deres udførselsgang
munder i den hule eller rendeformede «gifttand»,
gjen-nem hvilken s. kommer ind i saaret, naar slangen bider
eller rettere «hugger». S. er en tildels overordentlig sterkt
og hurtig virkende gift; brilleslangens gift kan dræbe
et menneske paa faa minutter, og \ 2 milligram af den
kan dræbe en kanin. — Giftkjer telens sekret er en klar,
seig vædske, som koagulerer i luften; det indeholder
forskjellige eggehvideforbindelser. Dets giftige bestandeles
kemiske natur er ikke nærmere kjendt; de tilhører
«toksinernes» gruppe, besiegtet med
bakterietoksinerne. Giften er et sammensat stof, med forskjellige
egenskaber (hæmolytisk, agglutinerende, neurotoksisk),
og disse forskjellige bestandele er tilstede i forskjellig
mængde i de forskjellige slangearters gift. Som alle
toksiner kan s. fremkalde dannelse af antitoksiner (s. d.
og Serumbehandling) ved indsprøitning af smaa
giftdoser eller afsvækket (gammel) gift, og de forskjellige s.s
antitoksiner er til en vis grad specifike for vedkommende
slangeart, alt efter giftens forskjellige gehalt paa
hæmo-lytiske, agglutinerende eller neurotoksiske bestandele.
Klapperslange-antitoksin hjælper derfor bare til en vis
grad mod brilleslangegift og omvendt. — Giften gaar
gjen-nem Ghamberlans filter, taaler opbevaring i tørret, men
taber sig i vaad tilstand. Ophedning til 100° C.
tilintetgjør giften i fugtig, ikke i tør tilstand. Sublimat,
spiritus, karbol, jod har ingen indflydelse paa giften.
Over-mangansurt kali i 1 pet. opløsning destruerer den, og
indsprøitning af denne vædske i eller omkring saaret
umiddelbart efter biddet kan i almindelighed redde patienten.
Klorkalk og 1 pet. guldkloridopløsning er ogsaa
virksomme modgifte. — Symptomerne efter bid af en
giftslange er svulst, ofte svær svulst, omkring saaret,
mathed, kvalme, brækninger, kramper, ofte særlig i
tyggemusklerne, derpaa aandenød, saa tab af bevidstheden,
død under respirationslammelse, medens
hjertevirksomheden ofte synes at vedblive efter respirationens ophør.
Temperaturen kan stige noget. — Ved de fleste
slangebidforgiftninger indtræder hæmolyse i mere eller mindre
sterk grad. — Behandling: for at hindre giftens
opsugning ombindes lemmet ovenfor saaret øieblikkelig;
efter nogle minutter nytter det ikke mere. Sug straks
saaret ud, ets eller brænd det med syre eller glødende
jern. Opløsning af 1 pet. overmangansur kali- eller
guldkloridopløsning kan forsøges, ligesaa
antitoksinindsprøit-ning («hugormserum»), om dertil er anledning.
Symptomatisk anvendes inciterende midler. — Biddet af den
norske hugorm er sjelden livsfarligt for mennesker, selv
ikke for barn.
Slangehalsskarve (plotus), siegt af aareføddede (s. d.
samt Pelikanfugle). De ligner skarvene, men har
meget lang, smal hals, ret, spidst neb, med sagtakkede
rande og lang hale. De lever særlig ved ferskvand og
nærer sig af fisk, som spiddes paa det spidse neb. Redet
anbringes i trær i nærheden af vandet. De dykker
særdeles godt og ligger under svømningen nedsænket saa
dybt i vandet, at man kun ser den lange, bøiede hals,
som ligner en svømmende slange (deraf navnet). De
sætter sig gjerne i trær. Siegten er ved nogle faa arter
repræsenteret saavel i den gamle som i den nye verdens
tropeegne.
Slangehoved (echium vulgare), høi, opret, stivhaaret
urt af de rubladedes familie; bladene er
linje-lancet-formede og helrandede med tiltrykte haar, medens
stængelens haar er udstaaende, dels lange, hvide og stive, dels
korte dunhaar. De vakkert blaa blomster med de
udskydende støvdragere sidder i knipper, som atter danner
et slags sammensat aks. Er i Norge især udbredt paa
siluren i de sydøstlige egne.
Slangekultus, religiøs dyrkelse af slanger, var hyppig
i oldtiden (hos grækerne bl. a. i Delfi og paa Akropolis
i Athen) og er fremdeles meget udbredt blandt
primitive folk. S. kan neppe føres tilbage til en fælles til
grund liggende idé; den har sikkert sit udspring i
forskjelligartede forestillingskredse. Der er stammer blandt
vilde folkeslag, som antager, at der bestaar et særlig
intimt forhold mellem dem selv og visse slanger, hvori
de vel endog mener at kunne finde sit ophav (jfr.
Totemisme). Kjødet af slige slanger spiser man som et
slags sakrament, hvorved man optager overmenneskeligt,
auf etwas v. lægge sig efter
noget.
verlegen ® forlegen, flau;
for-gjemt.
Verleger ® m, forlægger.
Verlegung (D f, flytning;
sperring.
verleiden ® gjøre kjed af;
give (en) afsmag for; forbitre.
verleihen ® laane (leie) ud;
forlene, tildele, give.
verleiten ® lede feil, forlede,
forføre.
verlernen (t) glemme,
verlesen ® oplæse forelæse,
sich v. læse feil,
verlesen ® forlæst.
Verlesung (t) f. oplæsning,
verletzbar, -lieh (t) saarbar.
verletzen (t) beskadige, saare;
fornærme, krænke.
verleugnen (t) fornegte. sich
v. ogs. neste sig hjemme.
verleumden (1^ bagtale, -vaske,
verleumderisch ® bagtalersk.
verlieben sich v. for-
elske sig.
verliebt (t) forelsket, forlibt.
Verliebtheit, Verliebung ®
f, forelskelse.
verliederlichen ® svire bort;
vanskjøtte; gaa 1 hundene.
verliegen ® ligge ubenyttet,
sich V. blive uduelig, ubrugbar
(ved uvirksomhed).
verHeren ® miste; spilde;
(foritabe; gaa glip af. verloren
ogs. udsat (om post).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
