Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slesvig ... - Ordbøgerne: V - verne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
901
Slesvig—Sletten
902
de to fyrstendømmer være «evig tilsammen udelt og i
god fred» ; adelen var nemlig efterhaanden blevet
fælles fur begge lande, og det politiske fællesskab stemte
derfor bedst med dens økonomiske interesser. Løftet
blev imidlertid ikke holdt; gjentagne delinger mellem
kongehusets medlemmer foregik, og særlig
betydningsfuld blev delingen 1544, hvorved dele baade af Holsten
og S. tilfaldt den holsten-gottorpske linje. Under krigene
i 17 aarh. gik denne med Sverige mod Danmark og
straffedes derfor efter den store nordiske krig med S.s
inddragning under kronen (forsøgt allerede tidligere under
Griffenfeld, 1684—89). Administrativt blev
hertugdømmet imidlertid ikke indlemmet i riget; det blev
fremdeles styret af «tyske kancelli», og rets og
forvaltnings-sproget vedblev at være tysk. I mange henseender var
S. bedre styret end kongeriget, livegenskab og hoveri
fik aldrig synderlig rod der, skolevæsen og pengevæsen
var godt, og bønderne, som endnu i 18 aarh. var
dansktalende helt syd til Slien, holdt fast ved sin gamle
frihedsfølelse, stod ogsaa økonomisk bedre end bønderne
i det egentlige Danmark^ og hadde derfor adskillig
provinsiel særfølelse. Ved den nationale vækkelse i
begyndelsen af 19 aarh. danner der sig først et tysk og senere
et dansk nationalt parti, hvis stridigheder tilslut førte
til de to krige i 1848 og 1864 (se Holsten og
Danmark, historie). Ved freden i Prag mellem Preussen
og Østerrige 1866 tilfaldt Holsten og S. Preussen, dog
paa den betingelse (§ 5), at «befolkningerne i det
nordlige S. skal afstaaes til Danmark, naar de ved fri
afstemning tilkjendegiver ønsket derom». Denne
betingelse er imidlertid aldrig blevet opfyldt, idet Preussen
og Østerrige i 1878 blev enige om at ophæve § 5.
Preussen har helt siden krigen ført en konsekvent og
til tider meget haardhændt fortyskningspolitik overfor
den danske befolkning i Nord-S., særlig overfor de
saa-kaldte «optanter», d. e. de som i tillid til § 5 valgte
at bevare sin egenskab som danske undersaatter. Med
forbausende seighed har imidlertid Nord-S. bevaret sin
danske nationalitet; de blandede distrikter er rigtignok
i tidens løb blevet helt tyske; men i de rent danske
egne er tyskheden vistnok tildels trængt ind ved
indvandring sydfra, men kun meget lidet ved
sindelagsskifte. De par hundretusen danske nordslesvigere har
nu vistnok en klarere national bevidsthed, end de havde
i 1864, og de sender stadig sine repræsentanter til Berlin
for at kjæmpe for sin sag i den tyske rigsdag.
Slesvig (t. Schleswig), Preussen. 1. Den nordlige del af
regjeringsdistriktet Schleswig, fra gammel tid et dansk
land (paa dansk ofte kaldt Sønderjylland), fra det 14
aarh. hertugdømmet S. (jfr. Danmark, historie), mellem
Kongeaaen og Eideren, 8734 km.^ 474 200 indb. (1910),
deraf dansktalende omtr. 150 000. I østlandets aaser
(fortsættelse af det baltiske høidedrag) naar høiest
Hûttenerberg i Dänisch Wohld 106 m. Vestlandet er en
aldeles jevn lavtliggende slette, væsentlig marskland.
Midten er hede og geest. Elvene fra Ribeaaen i nord
til Eideren med Treene i syd løber for det meste til
Nordsjøen. Af de mange smaa sjøer er Wittensjøen i
Dänisch Wohld den største. Sproggrænsen mellem dansk
og tysk danner en kile mod syd fra Flensburgerföhrde
i øst og Tønder i vest. — 2. Hovedstaden i provinsen
verne—vernier
Schleswig-Holstein og regjeringsdistriktet Schleswig,
inderst ved Schlei, nær 20 000 indb. (1910) (saaledes
mindre end Kiel, Altona, Flensburg o. a. af provinsens
byer). S. bestaar af bydelene Friedrichsberg, Lollfusz,
Altstadt og Holm. Mellem Friedrichsberg og Lollfusz,
paa en ø mellem Schlei og Burgsee, ligger det gamle
Gottorp slot, nu brugt som kaserne. Læder-, tagpap- og
maskinfabrikation, bryggeri, fiskeri og skibsfart. Fra
Schlei til Treene løber Danevirke (s. d.). S. (navnet
betyder byen eller bugten ved Slien, Schlei) nævnes
allerede tidlig i 9 aarh. (ofte under navnet Hedeby),
ogsaa en vigtig mellemplads i handelen mellem
Østersjøen og Nordsjøen, senere rigtignok stillet i skygge af
Lübeck. Her byggede Ansgar den første kirke i disse
lande. Her residerede hertugerne af S. (fra 1544 paa
Gottorp) indtil 1713, og den danske guvernør over
hertugdømmerne 1731—1846. Rømtes af danskerne
5 feb. 1864.
Slesvig-Holsten,se Holstein, Schleswig-Holstein
og Slesvig.
Sletbag, se Hvaler.
Sletdaler, sølvmynt og regningsenhed under Kristian IV
og Fredrik III.
Slethvarre, se Flyndre.
Slethø (Slethøgda), flere steder forekommende navn
paa fjelde, særlig i trakterne Dovre—Østerdalen, med
forholdsvis jevne fjeldsider. S. paa grænsen mellem
Kvikne og Tolgen er 1180 m.
Sletmarkhø, 2155 m.høit, spidst fjeld mellem Gjendes
vestlige ende og Rygdin, Jotunheimen. S. har flere skarpe
egge med dybe snefyldte botner indimellem. Vid udsigt.
Sletnes, første ordens kystfyr øst for Nordkyn, straks
nord for Gamvik, paa halvøen mellem Laksefjord og
Tanafjord, Tanen herred, Finmarkens amt. Et lynblink
hvert femte sekund med en lysstyrke paa 250 000
normallys og en lysvidde paa 17.5 kvartmil. Rødt jerntaarn;
bygget 1905.
Sletringen, anden ordens kystfyr paa en liden holme
ved indløbet til Titran fiskevær, ved sydvestspidsen af
Frøya, Søndre Trondhjems amt. Fire hurtig paa
hinanden følgende lynblink hvert tiende sekund. Lysstyrken
2500 normallys, lysvidde 14 kvartmil. Hvidt træhus;
bygget 1899.
Slettafoss, vandfald (18 m.) i Rauma, mellem
Stue-flaaten og Ormem i Romsdalen. Opgives for tiden (1912)
at repræsentere 420 eff. hk.
Slette kaldes i det geografiske fagsprog en større
flade, selv om denne ikke er et geometrisk plan, men
kun gjør indtryk af et saadant, idet ujevnhederne
forsvinder i forhold til den horisontale udstrækning. Ældre
tiders morfologi nøiet sig med en inddeling af sletterne
i høisletter og lavsletter. Nyere inddelinger lægger
slettens tilblivelsesmaade til grund, og opstiller 1.
oprindelig sletteland, 2. udglattet sletteland, enten nu
oprindelige ujevnheder er udfyldt eller overdækket, eller
de er bortskuret ved denuderende kræfter.
Sletten, Klaus Daae (1877—), n. journalist. Udgav
1902—03 ungdomsbladet «Symra»; siden R. Lølands død
(1907) redaktør af «Norsk barneblad»; medarbeider i
«Den 17de mai». Ogsaa som foredragsholder, medlem
af bestyrelser o. 1. har han virket for ungdomssag, af-
- (D défendre, protéger, abriter,
mettre à l’abris.
verne (f) se vergne.
vernehmbar ® hørlig, tydelig,
følelig.
vernehmen (t) faa vide;
opfatte; fornemme; forhøre, afhøre,
sich V. lassen sige, ytre.
Vernehmen (t) n, forlydende,
sigende; forstaaelse.
vernehmlich ® høi, tydelig,
forstaaelig.
Vernehmung (t) f, forhør,
afhøring.
verneigen sich v. bukke,
neie.
Verneîgung ® f, bøining, buk.
verneinen ®(be)negte; svare nei.
Verneinungsfall ® m : im V.
i negtende fald.
vernepligt — ® Wehr-,
Dienstpflicht f — @ liability for military
service; compulsory enlistment;
(tjene sin v.) serve one’s time as
a soldier — ® obligation (f) du
service militaire.
vernepligtig — (t)
wehrpflichtig - (e) liable to serve — (f) soumis
au service militaire.
verneting — ® Gerichtsbestand
m - © venue - ®
jurisdiction f.
verneue(r)n ® fornye;
modernisere.
vernichten ® tilintetgjøre,
ødelægge.
Vernichtungskrieg ® m,
udryddelseskrig.
vernier © & ® m, (mat.)
nonius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
