- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
939-940

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sneek ... - Ordbøgerne: V - versucht ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

939

vertebrate—vertîginousness

former lever paa 28—72 m.s dybde; paa de store dybder
er s. smaa, med tynde, hvidlige, gjennemsigtige skaller.
— S. optræder meget tidlig, idet de allerede kjendes fra
kambrium, og i kridttiden er de tleste nulevende
grupper repræsenteret.

Sneglebelg (medicago lupulina), en liden urteagtig
erteblomstret plante med nedliggende stængler, trekoblede
blade, hvis akselblade er fastvokset til bladstilken, og
smaa gule, rundagtige, hovedformede blomsterklaser.
Belgen er sneglehuslignende, hvoraf navnet. I Norge
findes den væsentlig kun i de sydøstlige egne.

Sneglu-Halli (ogsaa efter sin yndlingsmad kaldt
G raut ar-Hal li), isl. skald fra 11 aarh. Mellem 1050
og 1060 opholdt han sig i Norge hos Harald Haardraade
og foretog ogsaa reiser til Danmark og England. Han
er en enestaaende skikkelse blandt de islandske skalde,
en yderst godmodig person, men slagfærdig og i
besiddelse af et drastisk lune. Af hans større digte er
intet bevaret, men i den fornøielige lille saga om ham
findes flere vittige smaavers. Sagaen er udgivet i «Sex
sogu Jættiri (1855).

Snegrænsen er den undre grænse for de strøg, hvor
sneen ikke smelter bort om sommeren. Man skiller
mellem klimatisk s., ovenfor hvilken sne paa større
horisontale flader ikke smelter bort, orografisk s.,
ovenfor hvilken der endda forekommer sne paa beskyttede
steder, f. eks. i fjeldkløfter, og den temporære s.,
som er den undre grænse for snebedækningen paa en
bestemte tid. Med s. menes i det følgende den klimatiske s.
Dens høide over havet afhænger af stedets
sommertemperatur og nedbørhøiden, fremforalt af snemængden.
Saaledes ligger i Alperne s. paa sydskraaningen 2700—
3000 m. o. h., men paa den koldere nordskraaning i
2500—2700 m. (de største høider i de centrale dele).
Anderledes derimod i Himalaja; her ligger den paa
sydsiden 4900 m. o. h. ; i det nordligere, men tørrere
Kara-korum først ved omtrent 5800 m. Ved Grønlands
nordkyst samt paa Victorialand og andre steder paa
Antarktis ligger s. nær havets niveau. Paa Frans Josefs
land (82° n. br.) ca. 100 m. o. h. Paa Spitsbergens
vestkyst (79 ° n. br.) 400—500 m. o. h. Paa Kilimandsjaro
(3° s. br.) 5050 m. Paa høie sydlige bredder ligger s.
betydelig lavere end paa tilsvarende nordlige
breddegrader, ved Magalhaes-strædet (53° s. br.) f. eks. paa
1100 m. I Norge forandrer s. sig med bredden, men
særlig med afstanden fra kysten; følgende tal kan
anføres: Alten 1070 m., Frostisen 1200 m.,
Okstind-bræerne 1300 m., Folgefonnen 1450—1500 m.,
Jostedals-bræen 1600—1650 m.. Jotunheimens centrale del 1900 m.

Snehætta, 2247 m. høit, delvis sneklædt fjeld paa
grænsen mellem Søndre Trondhjems og Kristians amter.
S. rager som en mægtig kegle op over Dovres
høifjelds-plateau. Opunder toppen turisthytte (Reinheim).
Bestiges fra Hjerkinn.

Sneîseîler, fællesbetegnelse for alle slags fartøier med
gafl’elseil, uden fast raaseil. Se Slettopper.

Snekke, 16—24 fod lang ro- og seilbaad. Se Baad.

Sneklokke (galanthus nivalis), en liden løkplante af
familien amaryllidaceæ, med bare to blaagrønne,
linjeformede blade og en eneste, hængende blomst. De ydre
blomsterdækblade er hvide, de indre er hvide udenpaa

Sneglebelg—Snellman

940

verteufelt (t) fordømt, bansat.
vertex © & ® m, isse(hvirvel);
@ ogs. spids, top; zenit; (mat.)
toppunkt.

Verthuer ® m, ødeland,
verthuerisch, verthulich (t)
overdaadig, ødsel.

verthun ® forøde, sætte over
styr. sieh v. begive sig bort;
beskjæftige sig med; forløbe sig.

Sneklokke
(galanthus niualisj.

med en grøn flek øverst og
grønstribede paa indersiden. I Norge
kun forvildet. En yndet vaarplante
i haver.

Sneide (equisetum), eneste siegt
af sneldefamilien (equisetaceæ). Den
ukjønnede generation er høit
udviklet og har følgende bygning: fra
en i jorden krybende, sterkt grenet
rodstok udgaar de overjordiske
stængler. Hos akersnelden bærer
rodstokken runde knolder, hvori
findes oplagsnæring. Stængelen er
trind og furet og har flere led,
ved hvis grund de smaa skjælagtige
blade sidder i krans; paa grund af
bladenes reducerede bygning maa
stænglerne overtage
assimilations-arbeidet og er derfor grønne. Fra
bladkransene udgaar grenene, idet
de bryder gjennem bladgrunden,
de er ogsaa kransstillet. I
stængelspidsen sidder en oftest oval
sporehusstand, bestaaende af flere kranse
af skjoldformede blade, fra hvis
underside sporehusene (5—10)
udgaar. Sporerne har udenpaa
væggen to baand, som krydser
hinanden paa et punkt, og som i tørt
veir er udbredt, i fugtighed derimod
ruller sig op om sporen. Den ukjønnede generation,
som fremkommer ved sporens spiring, er en bladlignende
(«thalløs») grøn forkim, der oftest er enkjønnet, d. e.
den bærer enten archegonier eller antheridier. — S.
har 20 arter, som har vid udbredelse paa jorden, i Norge
syv arter, hvoraf to i fjeldegne. Ved vand vokser elve-s.
(e. ftuviatile) med sine ugrenede skud, paa vaade steder
myr-s. (e. palustre), i skog s kjeft e-s. (e. hiemale);
denne sidste indeholder en større mængde kiselsyre i sit
stængelhud væv, hvilket gjør den meget haard, den
benyttes til at polere træ med og bruges ogsaa til at skure
med. Den almindeligste art er a k e r-s (e. arvense), den
har to slags skud, nemlig grønne golde og sporebærende
gulagtige. I Amerika lever den største af alle arterne,
(e. giganteum), den bliver 10 m. høi, men maa paa grund
af sine tynde skud støtte sig til de vekster, som vokser
i dens nærhed.

Snellius, Wil leb rod (1541—1626), holl.
matematiker, f. i Leyden, hvor han blev professor i matematik.
Han opdagede lovene for lysbrydning og deltog i den
første hollandske gradmaaling, hvor man første gang
anvendte triangulering.

Snellman, Johan Vilhelm (1806—81), finsk
politiker og forfatter, f. i Sthm. af finske forældre, blev 1832
magister og 1835 docent i Helsingfors. Han kjæmpede
for aandelig og politisk frihed og kom derved 1838 i
strid med konsistorium; forlod landet, skrev i Sverige
sit opsigtsvækkende verk «Læren om staten» (1842) og
bosatte sig 1842 atter i Finland, hvor han udgav
tidsskrifterne «Maamiehen Ystävä> og «Saima» under stadig
forfølgelse af regjeringen. Alexander Il’s tronbestigelse

vertical (e) & ® (m) vertikal,
lodret (linje).

verticil ©, verticille (f) m,
(bot.) krans.

verticillate ©, verticillé ®
(bot.) kransstillet.

vertiefen ® fordvbe, uddybe,
vertieren (Î) blive (gjøre) til
dyr, brutalisere.

vertige (î) m, vertigo @
svimmelhed, ørhed; (|) ogs.
(dyrlæge-udtr.) kuller vertigo (f) m;
(fig) forstyrrelse, vanvid.

vertigineux vertiginous
(e) svimlende (høi, dyb); @ ogs.
hvirvlende, roterende.

vertiginousness @
kreds-bevægelse; svimmelhed.

rygrads-, hvirvel ; (© ogs.
hvirveldyr.

vertebrate vertébré ®

hvirvel-, med rygrad; ® ogs. m,
hvirveldyr.

verteidigen ® forsvare, verge,
verteien, verteuen ®
for-tøle.

verteilen ® fordele, uddele,
verteuern @ fordy.e, skrue op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free