Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snilfjorden ... - Ordbøgerne: V - verunglücken ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
verwachsen — verwegen
947
Snota—Snyltekrebs
948
er overordentlig; altid søger han at finde
sammenhængen i begivenhederne og lokkes derved ofte til
feil-agtige kombinationer; paa den anden side har dette
ogsaa gjort verket til et helstøbt kunstverk. [Litt.:
«Sturlunga saga» (oversat af Kaalund); G. Storm, c Snorre
Sturlassøns historieskrivning»; «Edda», udgivet af Finnur
Jonsson; «Heimskringla», udgaver ved G. R. Unger (1868)
og Finnur Jonsson (1893—1901); oversættelser ved Jacob
Aall (1838), P.A.Munch (1839); G. Storm (1899 og 1900,
oplag paa tiis. 115 000 eksemplarer) og S. Schjøtt (1900,
paa landsmaal, 30 000 eksemplarer).]
Snota, 1689 m. høit særlig mod øst og n.ø. steilt
affaldende fjeld i Troldheimen, straks vest for Troldhætta.
Snotra, i nordisk mytologi gudinde for det yndige,
tækkelige.
Snovegt el. torsionsbalance, instrument til
maa-ling af smaa kræfter, bestaar af en frit nedhængende
elastisk traad, som strammes ved en belastning i den
nedre ende. Coulomb brugte s. til maaling af
kraftvirkning mellem magneter; under traaden hang en
magnetstav i horisontal stilling; en anden magnet holdtes saa
nær den første, at denne dreiede sig ud af sin
ligevegt-stilling. Dreiningsvinkelen tjente til maaling af kraften
(jfr. Magnetisme). Cavendish og andre har brugt s.
til maaling af gravitationer (s. d.).
Snowdon [snaûddn], Wales, høieste fjeld, 1085 m., i
nordvest, i Carnarvonshire. Tandhjulsbane (fra 1897) fra
Llanberis (n.ø.) tiltops.
Snudebiller (curculionidæ) er biller med meget fast
hudskelet, med kun fire tydelige fodled, og med hovedet
trukket ud i en længere eller kortere snude, ude paa
hvis spids de smaa munddele og de oftest knæbøiede
følehorn er fæstet. Larverne er maddiker, men har
veludviklet mørkt chitiniseret hoved. Næsten alle lever i
plantedele, blade, frugter eller under barken paa trær,
og mange kan gjøre skade ved at optræde massevis i
skogtrær, især naaletrær. Enkelte lever i
kræmmerhusformede ruller, som moderdyrene danner af blade paa or,
birk el. hassel, andre lever minerende inde i bladene o. s.v.
Snue, katarrh i næsens slimhinde med svulst af denne
og sterk afsondring af slim, i begyndelsen klart, senere
materieagtigt. Slimhindesvulsten medfører, at
luftpassagen bliver mangelfuld, og at lugtesansen er
ophævet. Processens udbredelse til næsens bihuler
(pande-benshulen, kjævebenshulen) giver sig tilkjende ved
pande-hovedpine eller ansigtssmerter. Hvis ogsaa
mundens slimhinde angribes, bliver smagsevnen nedsat, og
man faar ond smag i munden, ømhed i tandkjødet o.s.v.
S. skyldes oftest forkjølelse (s. d.), hvorved en
bakterieinfektion er medvirkende; s. er derfor ofte smitsom.
Enkelte infektionssygdomme indledes regelmæssig med
s. (meslinger). Ogsaa kemisk eller mekanisk virkende
irritamenter kan fremkalde s., oftest da af kort
varighed (støvfyldt luft, klordamp, helvedesstenspensling O; s.v.;
hø-snue).
Snuen, 1292 m. høit fjeld paa grænsen mellem Vestre
Gausdal og Nordre Land, vest for Dokka.
Snurpenot, d. s. s. posenot, efter det svenske snörpvad
og danske snærpevaad. (Se Not.)
Snustobak er tobak i pulverform, ofte af stilke og
bladnerver. Tobakken lagres længe, males og sigtes.
Benyttes til opsnusning i næsen eller tygges. S. maa
opbevares i vandtætte æsker, forat den kan beholde en
bestemt fugtighedsgrad.
Snyders [snaVddrs], Franz (1579—1657), flamsk
maler, elev af P. Brueghel den yngre og H. van Balen,
traf Rubens paa en studiereise i Italien og arbeidede siden
adskillig i hans atelier. S.s specialitet er
stillebensmale-rier, især «kjøkkenstykker», overordentlig dygtig malet
og med god dekorativ helhedsvirkning. Arbeider af
denne art findes bl. a. i samlingerne i Brüssel,
München og Dresden. S. har ogsaa malet livfulde jagtstykker,
der dog staar tilbage for Rubens’ lignende arbeider; vi
nævner «Vildsvinjagten» (Dresden).
Snyltedyr kaldes dyr, som lever paa aödre
organismers bekostning, paa eller i deres legeme. Dyr, som
snylter i vertens indre, kaldes entozoer, dyr, som snylter
paa vertens overflade, epizoer. (Smig. Parasitisme.)
Snyltefluer betegner først og fremst fluefamilien
tachinidæ, middels store fluer af stueflue- eller
spyflueudseende, men med lange stive børster paa bagkroppen,
og hvis larver lever snyltende i andre dyr, især
insekter, saaledes tachina larvariim i sommerfugllarver.
Medens tachinerne ved at gaa i skadelige insekter er
nyttige dyr, er flere af de ikke til tachinerne hørende
snyltende fluer skadelige, saaledes den amerikanske
spyflue calliphora infesta, der gaar i næsen paa sovende
mennesker og lægger sine eg der; larverne lever saa i
næsens slimhinde, ja helt ned i svelg og gane og
for-aarsager store lidelser, undertiden endog døden.
Snyltehvepse betegner flere hvepsefamilier
(ichneu-monidæ, braconidæ, chalcididæ og proctotrupidæ), der
ikke staar hinanden særlig nær. De fleste er
smaa-former, og de lever snyltende i eller paa andre insekter
og deres larver. Herved faar de stor betydning ved at
stanse paagaaende insektherjinger. Nogle opholder sig
paa vertens overflade og opæder eller udsuger saaledes
verten udvendig fra (ektoparasiter), saaledes især
saa-danne, hvis verter lever beskyttet, f. eks. i galler og
ikke bevæger sig meget. Andre udvikles inde i
vert-dyrets kropshule og lever af lymfen eller fedtlegemet
(entoparasiter), saaledes navnlig naar verten er frit
omstreifende og derfor ektoparasiter vilde staa i fare for at
blive revet af. De fleste s. lever paa eller i landinsekter,
enkelte findes dog i vandinsekters larver og eg, og de
formaar da at svømme under vandet ved hjælp af sine
ben. Mange s.s første larvestadier er høist fantastiske,
senere faar larverne den normale maddikeagtige
skikkelse; og hos enkelte er der paavist polyembryoni, d. e. at
der inde i et s.-eg danner sig mange larver, der alle
udvikles normalt. Ikke alle s. lever snyltende, enkelte
danner galler paa forskjellige græsarter, ligesom ogsaa
adskillige galhvepse lever snyltende.
Snyltekrebs, krebsdyr af forskjellige ordener (især
kopepoder, rankefødder og isopoder), som lever snyltende
paa fisk, hvaler eller paa andre krebsdyr. De fleste er
ektoparasiter. Oftest er ungdomsstadierne fritlevende,
saaledes at dyret da svømmer frit om og finder en
passende vert, paa hvilken det bliver kjønsmodent.
Hunnen undergaar da oftest en mere eller mindre
vidt-gaaende reduktion, saaledes at den ganske kan miste
udseendet af at være et krebsdyr (saaledes f. eks. den
verwachsen ® forvokset,
skjæv, pukkelrygget.
verwagen ® sætte paa spil,
risikere.
Verwahr (t) n, forvaring,
verwahren ® for-, bevare;
gjemme; tage forbehold, sich v.
vare, sikre sig, protestere.
verwahrlosen (î) forsømme,
vanskjøtte.
Verwahrsam (t) m, forvaring.
Verwahrung ® f, forvaring;
forbehold; protest.
verwaisen (t) blive fader- og
moderløs; blive ene, forladt,
verwalten ® forvalte, bestyre.
Verwaltungsausschuss ®
m, direktion.
Verwaltungsbehörde ® f,
administration.
Verwaltungsrat(h) ® m,
bestyrelse, repræsentantskab.
verwandeln (g forvandle,
omdanne, lage om.
verwandt (g besiegtet, skyldt.
Verwandtschaft (t) f,
slegt-(skab), familie.
verwarnen (t) advare
eftertrykkelig.
verwaschen ® udvaske(t) ; vag,
falmet.
verwässern (t) spæde op,
udvande.
verweben (t) væve op ; væve
ind i; indflette i.
verwechseln ® forveksle,
forbytte.
verwegen (D forvoven,
dumdristig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
