Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Socorro ... - Ordbøgerne: V - vestal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
961
Socorro—Sodakager
962
(«Samfundskontrakten», 1761), Gondorcet
(«Menneske-aandens fremskridt», 1795), for endelig at grundlægges
og gives en systematisk udformning af August Comte
(s. d.) i hans hovedverk «Cours de philosophie positive»
(1830—42\ der tager sit udgangspunkt i biologien og
betragter samfundet som en sam-organisme. Uafhængig
af Comte søger belgieren Quetelet omtrent samtidig at
skabe en særskilt samfundslære, som han kaldte «
socialfysik > (1835), paa grundlag af statistiske masseiagttagelser.
Epokegjørende for s.s videre udvikling blev Herbert
Spencer (s. d.), som mellem biologien og s. indskyder
psykologien og de forklaringsgrunde for de sociale
fænomener, den giver, ved siden af at han trækker
antropologien i forgrunden. Nær Spencer staar tyskeren Schäffle
(«Bau und Leben des sozialen Körpers», 1875—78, men
navnlig i den omarb. 2 udg. 1896) og danskerne Gl.Wilkens
(«Samfundslegemets grundlove», 1881) og Ose. Hansen
(«Udviklingslære», 1902). En endnu mere vidtgaaende
naturvidenskabelig retning er «organisismen», der
opfatter samfundet som en selvstændig levende organisme,
og hvis mest udprægede repræsentanter er russeren
P. von Lilienfeld («Gedanken über die Sozialv^issenchaft
der Zukunft», 5 bd. 1873—81) og franskmanden René
Worms («Organisme et société, 1896). Fremtrædende
forfegtere af en paa psykologien grundlagt s. er
Iranskmændene A. Fouillée, G. Tarde og E. de Roberty, belgieren
E. de Greef, amerikanerne F. H. Giddings og S. H. Patten,
italienerne Scipio Sighele, tyskerne Tönnies og G. Simmel,
russerne Lavroff og Karejev. Østerrigeren L.
Gumplo-wicz opfatter de «sociale grupper», navnlig racen og
udledningen af dens egenskaber og udvikling som s.s
gjenstand («Der Rassenkampf», 1883). Besiegtet hermed er
den etnologiske retning, som indledet af Spencer
fortsættes af Maine, Morgan, Bachofen, Letourneau, J. Kohler,
Westermarck. Lovmæssigheden i det sociale liv betones
særlig sterkt af Buckle og B. Kidd (d. overs. «Den sociale
udvikling», 1900), den første med antireligiøs, den sidste
med religiøs tendens. Sterkt paavirket af den
økonomiske forklaring af samfundsliv og historie med
udgangspunkt i K. Marx’s «historiske materialisme», er Achille
Loria (bl. a. i det af n. Nobelinstitut udgivne «Les bases
économiques de la justice internationale». Kra. 1912) og
M. Kovalewski, medens en fra den alm. retslære hentet
dokumentation gjør sig særlig g j ældende hos Rud.
Stammler («Wirtschaft und Recht», 1896). S. er nu
indført som fag ved de fleste universiteter. 1893 stiftedes
et Institut international de sociologie, hvori kun et strengt
begrænset antal medlemmer optages (i Norge K. V.
Hammer), og som udgiver en af René Worms redigeret «Revue
internationale de sociologie» og en samling «Annales»
(siden 1897). Udmerkede tidsskrifter ellers er «The
American journal of sociology» (Chicago 1895 flg.) og «Rivista
italiana di sociologia» (Rom 1894 flg.). Et fortrinligt
bibliografisk aarsskrift for s.er «L’année sociologique», udg.
af E. Durhheim siden 1898. [Litt.: G.Steffen, «Sociologi.
En allmän samhällslära» (4 bd., Sthm. 1910—11).]
Socorro, Sydamerika. 1. By i det nordøstlige
Columbia (prov. Santandér) under ca. 6V2° n. br. med ca.
10 000 indb. — 2. Den vestligste ø i Chonos-øgruppen i
Chile under ca. 45 ° s. br.
Sod, se Kj ønrøg.
vestal-vestindisk
Soda, kulsurt natron, natriumkarbonat, NagCO^, er
i vandfri tilstand (kal ci ner et s.) et hvidt, i vand
opløseligt pulver. Af en vandig opløsning udkrystalliserer
s. med krystalvand (Na2C03 + lOHgO) i store
gjennem-sigtige monokline krystaller og kaldes da
krystalliseret s. Den opløses let i vand til en vædske, der
besidder en sterk ludagtig smag og alkalisk reaktion. S.
fremstilles hovedsagelig kunstig af kogsalt efter to
metoder. Ved Le Blanc-processen overføres kogsalt først
med svovlsyre til natriumsulfat, medens saltsyre erholdes
som biprodukt: 2NaCl + H.^SO^ = Na^SO^ + 2HC1.
Der-paa ophedes natriumsulfatet i en (oftest roterende)
flammeovn med kul og kulsur kalk, hvorved sulfatets surstof
først fjernes som kulsyre: NasSO^ + 2C = Nag S + 2GO2,
hvorpaa det dannede natriumsulfid omsætter sig med
den kulsure kalk til kulsurt natron og kalciumsulfid :
Na^S + CaCOg == Na^CO^ -f CaS. Den saaledes erholdte
smeltede masse, der kaldes raasoda, udtrækkes
systematisk med vand, hvorved kalciumsulfid, overskud af
kulsur kalk, kul o. s. v., forbliver uopløst, medens sodaen
opløses. Denne opløsning befries for forurensninger ved
behandling med en blanding af luft og
forbrændingsgaser, hvorpaa den inddampes, hvorved der i heden
udskilles et vandholdigt salt (Na2C03 + H2O), som
ophedet i egne pander giver kalcineret s. Den beskrevne
metode er nu for størstedelen fortrængt af
ammoniak-soda- el. Solvay-processen, kaldt saa efter den
belgiske kemiker Ernest Solvay (s. d.), som udarbeidede den
i teknisk brugbar form. Efter denne metode ledes
ammoniak til en mættet saltopløsning og derpaa under tryk
kulsyre, som skaffes ved brænding af kalksten. Der
udskilles herved tungt opløseligt natriumkarbonat, medens
ammoniaken forbliver i opløsningen som salmiak : NaCl +
NHg -f CO2 + H2O = NaHCOg -f NH4CI.
Natriumbikarbonatet fraskilles ved filtration og ophedes i egne pander,
hvorved den gaar over til kalcineret soda under afgivelse
afvand og kulsyre; den sidste anvendes atter i processen.
Den ved processen anvendte ammoniak gjenvindes ved
at destillere den ovennævnte frafiltrerede vædske med
kalk. Ammoniaksodaprocessens overlegenhed overfor
Le Blanc-processen skyldes væsentlig, at den kræver
mindre brændsel, ikke behøver saltet i fast form
(hvorfor naturlige saltkilder med fordel kan anvendes), at den
giver et renere produkt og er billigere i anlæg. Endelig
maa man i fremtiden regne med den elektrolytiske
sodafremstilling, hvorved en opløsning af kogsalt ved
den elektriske strøm spaltes i klor og natriumlud, som
ved indledning af kulsyre overføres til s., der bl, a. kan
udskilles ved kunstig afkjøling med paafølgende
filtration. S. er en af den kemiske storindustris vigtigste
produkter; den finder nemlig en særdeles stor anvendelse
baade i husholdningerne som vaskemiddel og i
industrien, saaledes til fremstilling af sæbe, glas og
ultramarin, samt til forskjellige natriumsalte; endvidere
anvendes den i tekstilindustrien, farverier, blegerier og
papirfabriker og mange andre kemiske industrigrene.
En stor del overføres til natriumhydroksyd (s. d.), ogsaa
kaldt etsnatron eller kaustisk soda.
Sodakager el. natronpastiller tilberedes af surt
kulsurt natron, sukker og peppermynteolje. Anvendes
mod «halsbrand».
overdrage; anbringe (penge);
tilfalde, være i ens besiddelse.
vestal ©, vestale ® f,
vestal-inde; @ ogs. jomfruelig, ren.
Veste ® f, fæstning, borg.
veste (1) f, trøie, jakke,
remporter une V. være uheldig;
gjøre fiasko.
vested bestemt, fast, sikker;
hævdvunden, hævdet, gammel.
vesten se vesterland,
vestenfor — ® westlich von
— (e) (to ttie) west(ward) of — ®
à l’ouest de.
vestenfra — ® von Westen —
@ from the west — ® de l’ouest.
vestenvind — ® West(wind)
m — @ west-wind, westei’ly wind
— ® vent (ra) d’ouest.
vesterland(ene) — ® We-
st(en) m, Westland n — © the
Occident, the west - ® l’Occident,
l’Ouest m.
vest(er)paa — ® im, nach
Westen — @ in the west,
westward — ® à, vers l’ouest,
vestiaire ® m, garderobe,
vestiarian @ paaklædnings-.
vestibule — ® Vestibül n -
— @ hall, vestibule — ®
vestibule m.
vestige & ® m, (fod)spor.
vesting se) vestestof, -tøi.
Vestindien - ® Westindien
n — (â the West Indies - ® les
Indes (f pl) occidentales.
vestindisk — ® westindisch
- (e3 West Indian, West-India —
® les Indes occidentales.
31 – Illustreret norsk konversationsleksiko
VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
