Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Socorro ... - Ordbøgerne: V - vestal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
963
Sedalint—Sofie
964
vestkyst—vétillard
Sedalint, regulært krystalliserende mineral, som i
kemisk henseende er et klorholdigt silikat af aluminium
og natrium (Na^(AlGl)Al2Si3 0i2)- S, har samme
haard-hed som feldspat og er vandklart, grønligt, blaaligt eller
ogsaa graahvidt. Mineralet optræder paa adskillige
steder, saaledes f. eks. ved Langesundsfjorden, paa
Grønland, i Siebenbürgen og ved Miask i limenfjeldene. En
bekjendt forekomst er Monte Somma ved Vesuv, hvor
der fmdes meget smukke vandklare krystaller. Ved
Jalianehaab paa Grønland optræder en egen bergart
s.-syenit, hvori s. er en væsentlig bestanddel.
Sodaurt (salsola kali), en til meldefamilien hørende
urt med sterkt og udsperret grenet, 15—30 cm. høi
stængel og kjødfulde, trinde, tornspidsede blade. De
hvide eller rødlige uanselige smaa blomster sidder oftest
enlige i bladhjørnerne. Strandplante ; i vort land
sjelden i de sydligste egne. Planten har tidligere været
brugt til fremstilling af soda, særlig i Spanien og Frankrige.
Sodavand, se Mineralvande.
Sodhøne, se Blishøne.
Sodium, fransk navn paa natrium (s. d.).
Sodoma (Sodd o ma), se Bazzi.
Sodoma, by, som omtales 1 Mos. 13, 10; 14, 8. 21
som en rig by med kongesæde, men tillige i 1 Mos. 18—19
som en usedelig by, der til straf for sin ugudelighed
ødelagdes ved en vulkansk katastrofe.
Sodomi, unaturlig kjønslig omgang med dyr.
Soelvold, Peder Pedersen (1799—1847), n.
journalist, født af husmandsfolk i Hollen i Telemarken. Han
grundlagde 1831 «Statsborgeren. En tidende for Norges
vel> (s. d.). Bladet var radikalt demokratisk og satte sig
navnlig til maal at knække embedsmændenes magt. Det
var i høi grad skandaløst i sine angreb, men øvede en
betydelig politisk indflydelse, især ved at forberede
«bonde-stortingeti 1833. 1835 maatte S., som havde faaet flere
domme paa sig for sine skriverier, fratræde redaktionen,
som blev overtaget af Henrik Wergeland. I de følgende
aar reiste S. omkring og agiterede for sine anskuelser,
men han blev tidlig nedbrudt af sygdom; han døde paa
Akers fattighus. [Litt.: W.S.Munthe, «Statsborgeren og
Peder Soelvold» (1907).]
Soer, se Sorø.
Soerabaja, se Surabaja.
Soerakarta, se Surakarta.
Soest [sôst], Preussen, by i Westfalen, ved jernbanen
Hagen—Paderborn, i frugtbar slette (Soester Börde);
18 000 indb. Valseverk, sukker- o. a. industri. S. var
i middelalderen meget betydelig. Dets gamle bylov (før
1165) gjaldt for mange andre byer.
Sofa er et fra Orienten i 17 aarh. indført siddemøbel,
hvis oprindelige form var uden ryg og sidelæner,
nærmest svarende til, hvad der nu kaldes divan el.
ottoman; den vanlige s. har stoppet sæde og ryg og
sidelæner, er bred nok til to eller flere personer. Naar s.
har form som et par eller flere sammenstillede stole,
kaldes den kanapé. S. betragtes gjerne i de nordiske
lande som en hædersplads i stuen. — S o ve-s. er
konstrueret slig, at sædet kan vendes og bruges som seng,
idet sidelænerne slaaes ned.
Söfala, portugisisk Øst-Afrika, sjøby i prov.
Moçam-bique, ved en bred og dyb bugt under ca. 20° 15’ s. br.
S. er nu en usund og forfalden by, men var i
middelalderen og begyndelsen af den nyere tid af stor
betydning som centrum for den handel, særlig med guld, som
arabere, senere portugisere, drev med Monomotapas rige
i det indre land. Den havde vistnok ogsaa en lignende
betydning i oldtiden.
Soffitter (ital.) kaldes paa teatret de kulisser, som
hænger ned ovenfra for at frembringe forestillingen om
et loft, løvet i en skog o. 1.
Sofia, se Sofie.
Sofia (bulgarisk tidligere Sredetz), Bulgariens
hovedstad, i aaben slette mellem Balkan og Vitosja, ved
Bo-gema (venstre tilløb til Isker); 550 m. o. h., 103000 indb.
S., som ligger ved udmundingen af vigtige veie og som
ogsaa er et vigtigt jernbaneknudepunkt, bl. a. hovedstation
ved Belgrad—Konstantinopel-banen, er især efter 1878
blomstret hurtig op til en moderne by. Af bygninger
kan nævnes den gamle moské Böjyk Dsjami, basilikaen
Hagia Sophia, det nye slot, sobranje-bygningen.
Alexander I’s gravmæle, den store badeanstalt. Universitet.
Sæde for fen græsk-ortodoks metropolit, en romersk-katolsk
erkebiskop. Fabriker for lin- og silketøier, ølbryggerier.
Livlig udførselshandel (huder, eg, korn). Norsk
generalkonsulat. S., det gamle Serdica, kaldes fra det 14
aarh. S. efter sin Sofiekirke. Erobredes af tyrkerne 1382,
af russerne 3 jan. 1878.
Sofie Wilhelmine Mariane H e n r i e tt e (1836—),
SV. og indtil 1905 n, og sv. dronning, datter af hertug
Vilhelm af Nassau, fik
en udmerket opdragelse
med særlig udstrakte
kundskaber i historie,
sprog og musik, blev 6
juni 1857 formælet med
daværende hertug af
Östergötland Oscar (II),
og besteg sammen med
ham Sveriges og Norges
troner 18 sep. 1872. Har
altid udfoldet megen
god-gjørenhed og været
interesseret for
filantropiske-og religiøse formaal, fik
saaledes 1860 grundlagt
hjemmet for frigivne
kvinder og 1889 stiftelsen
Sofiahemmet for
uddannelse af sygepleiersker
i Sverige, 1902
arbeidsskolen for vanføre, S.s
minde, i Skaadalen ved Kra., i henhold til gavebrev af
kong Oscar II af 22 nov. 1897 i anledning af hans 25 aars
regjeringsjubilæum. [Litt.: Y. Nielsen, «Fra Oscar Il’s
regjeringstid» (1912).]
Sofie, danske dronninger. 1. S. (ca. 1140—98),
datter af den russiske fyrste Volodar og den polske
prinsesse Rikiza, blev 1157 gift med Valdemar I, hvem hun
fødte to sønner og seks døtre. Folkevisens beretning
om hendes grusomhed mod frillen Tove har ingen
hjemmel. Efter Valdemars død egtede S. landgrev Ludvig af
Thüringen, men blev kort efter sendt tilbage til Dan-
(Fot. af L. Szacinski. )
Dronning Sofie af Sverige.
vestkyst - ® Westküste f
-@ west coast, western coast — (f)
côte (f) occidentale.
vestlig — ® westlich — @
western, westerly, west; (v.st)
west-most, westernmost — (|) d’ouest,
de l’ouest, occidental; (strøm) qui
porte à l’ouest.
vestment (e) (poet.) klædebon,
klædning(stykke) ; pl, messedragt.
veston (î) m, jakke,
vestre se vestlig,
vestry (e) sakristi; sogneraad;
kommunestyre.
vestry-clerk @ sekretær i
sogneraadet, kommunestyret.
vestry-man (g medhjælper;
kommunemand ; bygdepolitiker,
vestry-politics @ bygdepolitik.
vesture @ klædning(sstykke),
dragt; (retssprog) kornhøst.
vesture-shroud (e) ligskjorte.
Vesuvian @ vesuviansk; (min.)
en varietet af idokras;
stormstikke.
vet — (D Verstand m — (e)
wits, (common) sense — (î) bon
sens m.
vetch (§ vikke, fugleert.
vetchling @ fladbelg.
vêtement ® m, klædning,
(klæde)dragt ; (pl) klæder.
veteran — (e) Veteran m —
(ê) veteran — (f) vétéran m.
vétérinaire (?) m, veterinary
©dyrlæge-, veterinær-, (médicin)
V. (f), V. surgeon (e) dyrlæge.
vétillard, vétilleur ($) (m),
smaalig (person).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
