Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sofie ... - Ordbøgerne: V - vétille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
967
vexatiousness—vibrant
sen 1895), cTrachis-møerne» (overs, af F. Gjertsen 1896),
«Aias» (overs, af F. Gjertsen 1894), «Filoktetes» (overs,
af F. Gjertsen 1897).
Softa er i Tyrkiet betegnelse for en student, specielt
en teolog.
Sogdiäna var det nordligste satrapi i perserriget; det
strakte sig til Jaxartes (nu Sirdarja) og omfattede bl. a
en stor del af Vest Turkestan. Hovedstaden var
Mara-kanda (nu Samarkand).
Sogn er fællesbetegnelsen paa distrikterne rundt den
180 km. lange Sognefjord med sine talrige arme
(Fjærlandsfjord, Aurlandsfjord, Sogndalsfjord,
Lærdals-fjord, Aardalsfjord). S. hører til Vestlandets mest søgte
turiststrøg. Særlig byder Indre S., den indre, østlige
halvpart, paa mange vakre naturscenerier (Balestrand,
Leikanger, Fjærland, Sogndal, Kaupanger, Solvorn,
Skjolden, Lærdal, Flaamsdalen, Nærødalen o. s. v.). Frodig
vegetation, høie, blankskurede fjelde, snebræer, elve, vanda
og fosser. Blandt snebræer nævnes Jostedalsbræen med
dens mange vakre arme (Bøjum- og Suppheliebræen i
Fjærland og Kronebræ, Nigardsbræ m. fl. i Jostedalen).
Mellem Lyster og Aardal de mægtige Horungstinder
(Skagastølstinderne) med toppe paa 2400 m.
Aardals-vasdraget er under udbygning. Fra Lysterfjordens
bund-overgang over Sognefjeld til Bøverdalen i Lom. Fra
Lærdal hovedvei til Valdres og Hallingdal. Fra
Aurlandsfjordens bund op den vakre Flaamsdal vei
fjernbane bevilget) til Myrdal station ved Bergensbanen.
Fra Nærøfjordens bund op den vilde Stalheimsklev
hovedvei til Voss. Fra Vadeim hovedvei mod nord
gjennem Førde og Jølster til Gloppen i Nordfjord. S.
udgjorde tidligere et fogderi med areal 10 513.44 km.^
og med en folkemængde paa 36 648 indb. (1910). Af
arealet opgives 168.64 km.- at være aker og eng,
1015.81 km.’^ er skog, 257.25 km.^ er ferskvand og evig
sne. Betydelig frugtavl, særlig æbler. I de senere
aar ogsaa en del tobak. Hesteopdræt. Betydelige
indtægter af turisttrafiken. Distrikterne omkring
Sognefjorden rekruterer S.s bataljon af Nordre Bergenhus
infanteriregiment nummer 10. S. bestaar af to
sorenskriverier: Ytre S. og Indre S. Der er 15 herreder.
— Sprog. Det, som er fælles for alle bygdemaal i S.
(undtagen Jostedalens), er, at oldn. kort o sedvanlig
udtales å og oldn. å som ao, samt at den sidstnævnte
(undtagen i det meste af Lærdal) bruges som bestemt artikel
for svagt hunkjøn. De egentlige sognemaal i Indre
og Midtre S. hører til de indre bergenhusiske maal (smig.
Hardanger og Voss, sprog), idet de er a-maal (se
Ligevegtsloven) med en mere eller mindre
gjennem-ført diftongisering af de gamle lange vokaler. Ogsaa
konsonantforbindelserne er vestlandske: Il udtales dl
(kadla), rn udtales dn {hådn, horn, garadn(e), gaardene),
oldn. fn udtales bii (iiahn) ; fremdeles ps, men dog ft.
I enkelte, sedvanlig mindre indgribende, findes dog ogsaa
overensstemmelser med østnorsk, naturligvis mest i Indre
Sogn, hvor endog, ligesom i Valdres, k og g fra
substantivernes grundformer pleier at bevares, selv om der i
bøiningen kommer en palatal vokal efter dem (bök,
bestemt boki; men i Aurland og Leikanger og vestligere
bokji). Kun i Lærdal er dativ sedvanlig i brug, med
endelser, som betegnes ved eksemplerne: gari, bakka;
Softa—Sogndal
968
béken, veken, taki; i flertal har alle å: garå. I Midtre
S. begynder tildels allerede t r e stavelsesformer i bestemt
flertal, f. eks. i Vik gäradne, bøkedna, i Indre S. gäradn,
bøkedii eller bøkna. Maalet i de fire ytterste prestegjeld
kaldes ikke sognemaal, men sognfjæremaal; det
nærmer sig nabomaalene, især søndfjordsk i meget
væsentlige ting. Sterke hunkjønsord har i bestemt form
a (bokja), Il og rn udtales sedvanlig U og nn, mest dog
med palatalitet, og, hvad der er det væsentligste, de er
ikke a-maal, men e-maal. Dativ findes, men synes kun
lidet anvendt, i hankjøn er artikelen a, i flertal å.
Sogn. Hele landet har fra middelalderen af været
inddelt i s., hvis befolkning, sognemenigheden, er
henvist til at søge den for distriktet opførte kirke og at
betjenes af dennes prest. Antallet af s. (paa landet og
i byerne) udgjør for tiden (1912) 983. S. paa landet
har i regelen ikke sin egen prest, idet de aller fleste
prestegjeld bestaar af flere s. S.s kirke er menighedens
eiendom; ved siden af denne er mangesteds i
afsidesliggende distrikter opført kapeller eller hjælpekirker.
Hvert s. paa landet har sit eget kirketilsyn og sin egen
kirkelige økonomi ; de kirkelige udgifter udlignes
væsentlig paa sognekommunen, ikke paa herredet. Endvidere
har hvert s. sit særskilte geistlige lønningsfond, hvis
hensigt er i sin tid at overtage lønningerne til de geistlige
tjenestemænd.
Sogndal, ladested i Stavanger amt, ved kysten
mellem Flekkefjord og Egersund; 356 indb. (1910) mod
427 i 1900. Ladestedet omfatter foruden det egentlige
S. ogsaa det nærliggende strandsted Rækefjord. S.
ligger ved en liden trang bugt mellem høie
fjeld-knauser. Udenfor bugten nogle mindre øer, der giver
ly paa havnen for mindre fartøier mod sydvestlige
vinde. Befolkningen lever væsentlig af fiskeri. 1 jan.
1910 var der 75 huse med en samlet brandtakst paa
173 680 kr. Toldindtraderne beløb sig i 1910 til 1794 kr.,
udførselsværdien var s. a. 900 kr. S. sparebank,
oprettet 1862. S. anløbes ikke af de rutegaaende
dampskibe paa grund af stedets udsatte beliggenhed,
derimod anløbes Rækefjord, der er forbundet med det
egentlige S. med en hovedvei. Antagen formue 1910
191 987 kr., indtægt 70 435 kr. Som saa mange af
Sydvestlandets byer og steder blomstret ogsaa S. op under
sildefiskerierne ved midten af forrige aarh. I 1837
udførtes der saaledes 29 137 tønder sild. I begyndelsen af
1860-aarene gik driften mere over paa makrelfangst,
hvoraf der i de bedste aar udførtes 7000 kasser. I 1860
— 70 opgives udførselsværdien til omkring 140 000 kr. ;
i 1880—90-aarene var den sunket til det halve. I
1870-aarene var der ogsaa en betydelig eksport af jernmalm
fra de nærliggende titanjerngruber. I 1876 stanset
imidlertid ogsaa denne virksomhed.
Sogndal, herred i Stavanger amt, ved kysten s.ø. for
Egersund, 291.63 km.^ med 2473 indb. (1910). Herredet,
der svarer til S. prestegjeld undtagen ladestedet af
samme navn (s. d.), bestaar af det ved smaadale og
vande sterkt opspaltede heiparti s.ø. for Egersund.
Kysten falder steilt mod havet og der er kun yderst
sparsom skjærgaard foran. Fjeldene har den vanlige
afrundede heiform, kun sparsomt skogklædt og ikke
synderlig høie. Af arealet opgives 13.31 km.’-^ at være
sværlig, tung. v. suit unødig
trætte.
vexatiousness @ ærgrelse;
plagsomhed; trættelvst; chikane;
besvær.
vexatoire ® trykkende,
vexer Ce) plageaand.
vexer ® plage, (under)trykke;
ærgre.
vexi(e)ren ® narre; plage; erte.
Vexierbild ® n, fikserbillede.
Vexi(e)rerei ® f, plageri,
harcellas.
vexillary @ fanebærer,
vexil (e) fane.
vi - ® wir - @ we - ® nous,
viabilité ® f, viability @
levedygtighed; ® ogs.
fremkommelighed.
viable @ & ® levedygtig.
viaduc ® m, viaduct
Viadukt ® m, viadukt, bro over
dal, kløft.
viager® (m), livsvarig (livrente),
vial (é) (medicin)glas, -flaske,
viande ® f, kjød(mad). grosse
V. slagtekjød.
viander (f) helte,
viandis (g m, beiting,
havn(e-gang).
viands (i) mad(varer), proviant.
viatic @ reise-.
viatique ® m, viaticum (g,
reise-, tærepenge; niste; nadver
(til døende).
vibe — ® Kibitz m — (i)
lapwing, peewit — ® vanneau m.
vibord ® m, ræling,
vibrant (§ & ® vibrerende,
klingende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
