Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sogndal ... - Ordbøgerne: V - vibrate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
969
Sogndal—Sohar
970
vibrate—vice-gérant
aker og eng, 7.10 km.^ er skog, 17.54 km.^ ferskvand;
resten er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives at
være 4496 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes der 516 maal. De vigtigste
næringsveie er jordbrug (med frugtavl) og fiskeri.
Udbyttet af fiskerierne opgives for S. sammen med S.
ladested for 1910 til 55 000 kr. Meieri, spinderi, staalverk,
flere møllebrug. S. landsogns sparebank, oprettet 1862.
Antagen formue 1910 1 465 000 kr., indtægt 270 119 kr.
S. har hovedveisforbindelse med Egersund og staar i
dampskibsforbindelse med Egersund og Flekkefjord.
Sogndal, herred i Nordre Bergenhus amt, paa
nordsiden af Sognefjorden, 440.66 km.^ med 3545 indb. (1910);
8.1 pr. km.^ Herredet, der svarer til S. prestegjeld med
Stedje, Kaupanger og Norum sogne, ligger i den indre del
af Sognefjorden, paa dens nordside omkring den ca.
18 km. lange, trange S o gn d a 1 s f j o r d. Omkring
Sogn-dalsfjorden og ved den lille Kaupangerbugt venlige
omgivelser, frodig vegetation. I herredets nordlige del paa
grænsen mod Fjærland høie fjelde (Torstadnakken 1690 m.).
Ved den indre del af Sogndalsfjorden Sogndalsfjæren
strandsted; i 1910 522 indb. i 102 huse. Paa stedet
folkehøiskole, flere hoteller, sparebank, kirke m. m. Af
arealet opgives 19.68 km.^ at være aker og eng, 210.95 km.^
skog, 4.64 km.^ ferskvand; resten er udmark og
snaufjeld. 5409 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes 887 maal. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug med frugtavl. S. er et af Sogns bedste
frugtdistrikter. Der opgives ialt at være 20190
frugt-trær. To meierier, kassefabrik, uldspinderi, cementfabrik,
flere sagbrug. Ved Kaupanger de store ættegaarde Amble
og Kaupanger, der tilhører slegterne Heiberg og
Knagenhjelm. Ved indløbet til Sogndalsfjorden Fimreite, hvor
det store sjøslag stod i 1184 mellem Magnus Erlingssøn
og Sverre Sigurdssøn. S. sparebank, oprettet 1842,
Antagen formue 1910 3456830 kr., indtægt 472355 kr.
Sogndalselven. 1. S. udspringer af en række vande
paa grænsen mellem S., Egersund og Helleland herreder,
øst for Egersund og falder ved ladestedet Sogndal i
havet. Opgives for tiden (1912) at repræsentere 710 eff. hk.
Nedslagsdistrikt 285 km.^ — 2. S. udspringer af en række
smaavande opunder de høie snefjelde Frudalshesten og
Torstadnakken paa grænsen mellem Sogndal, Fjærland
og Hafslo i Sogn, flyder i s^^d-østlig retning og falder
ved strandstedet Sogndalsfjæren i
Sogndalsfjorden.
Sognebaand. Tidligere var det foreskrevet, at
ethvert medlem af statskirken skulde søge sin egen
sognekirke og betjenes af dennes prest, og at ingen prest
maatte «sig med andens kald bevare», d. e. udøve
geistlig virksomhed i en fremmed menighed eller for
fremmede menighedslemmer. Dette s. er betydelig
modificeret ved lov af 10 juni 1876, som foreskriver, at
enhver prest i statskirken, personalkapellaner dog undtaget,
er berettiget (men ikke forpligtet) til inden sin
menigheds grænser og i dens kirker at udføre kirkelige
forretninger for medlemmer af en anden menighed. Den,
som faar en kirkelig handling udført i en fremmed
menighed, pligter imidlertid at erlægge betaling derfor
efter fastsat vedtægt. Endvidere kan nævnes
bestemmelsen i kgl. resol. af 24 okt. 1906 om, at kirketilsynet
kan meddele prester udenfor menigheden og ordinerede
missionsprester tilladelse til udenfor de regelmæssige
gudstjenester at benytte kirken til gudstjenstlig og anden
opbyggelig brug.
Sognebud, prestens besøg hos syge og døende.
Kirkeritualet paalægger presterne flittig at tilse syge, vanføre
cg sengeliggende for at yde dem trøst og hjælp i deres
lidelser. Nadveren hos syge forrettes efter et særskilt
ritual; under denne handling maa presten være iført
den anordnede embedsdragt. For s. (og kommunion)
erlægges ingen betaling; dog kan presten forlange skyds
paa reiser i den anledning.
Sognefjeld, se Dølefjeld.
Sognefjorden, Vestlandets længste fjord, 180 km.,
regnet fra Sygnefest i Gulen til bunden af Lysterfjorden.
S. kiler sig ret mod øst i noksaa jevn bredde (ca. 4 km.)
ret ind mod Vest-Jotunheimens mægtige fjeldgruppe:
Horungs- eller Skagastølstinderne. I den ytre del er
kysterne skogbare, ikke synderlig høie og meget spredt
bebygget. I den indre del skjærer mange smaafjorde
dybt ind mellem høie blankskurede fjelde
(Fjærlands-fjord, Sogndalsfjord, Gaupnefjord mod nord; Aardalsfjord
mod øst; Lærdalsfjord, Aurlands- og Nærøfjord mod syd
m. fl.). Mange bugter og smaaviker med frodig vegetation
og tæt bebyggelse. Store frugthaver. S. er ved
Balestrand 1067 m. dyb. Livlig dampskibstrafik, særlig i
sommertiden. S.s brede, aabne munding mellem
Sulenøgruppen i nord og en del af Gulens øer i syd benævnes
Sognesj øen.
Sogneprest kaldes den tjenestemand, som inden
hvert prestegjeld (menighed) udfører den geistlige
betjening, forretter den offentlige gudstjeneste og de
kirkelige handlinger og yder menighedslemmerne hjælp i
sjælesørgeranliggender. I mange af de større prestegjeld
er der ved siden af s. ansat en andenprest (residerende
kapellan, kaldskapellan eller kateket), undertiden ogsaa
en tredjeprest. Det paaligger s. for hvert sogn at føre
en kirkebog, hvori indføres alle i sognet udførte
kirkelige handlinger, og af denne bog at meddele afskrifter
(attester); en saadan embedsmæssig udfærdiget attest
tilkommer efter norsk ret fuld troværdighed. S.,
saa-vel som de øvrige prester, har ret til udenfor de
anordnede gudstjenester at benytte sin menigheds kirker
til gudstjenstlig brug og til afholdelse af kristelige og
kirkelige foredrag. S. er efter loven medlem af
kirketilsynet og af fattig- og skolestyret samt af vergeraadet ;
er der i menigheden resid. kapellan, kan denne af
biskopen beskikkes som medlem i s.s sted. Sogneprester
udnævnes og afskediges af kongen i statsraad.
Menighederne er endnu ikke indrømmet nogen indflydelse paa
prestevalget.
Sohâg (Sauaki), brit. Nordøst-Afrika, by i
Øvre-Ægypten ved venstre Nilbred, under ca. 26° 30’ n. br.
med ca. 15 000 indb. Hovedstad i prov. Girgeh. Fra S.
fører en kanal, el Souhagieh, nordvestover til Siiit, for at
bringe Nilvandet mest mulig vestover.
Sohar (d. e. «glans»), et af de vigtigste kabbalistiske
(se Kabbala) skrifter, skal af Abraham være
aaben-baret Rabbi Simon ben Jochai (s. d.); i virkeligheden
skriver det sig fra en langt senere tid, rimeligvis fra
13 aarh.; som forfatter har man antaget jøden Moses
vibrate (e), vibrer (?) vibrere,
dirre, svinge; sætte i svingning,
vibratile (S), vibratoire (f)
vibrerende, svingende; svingnings-,
vibratility (e) svingevne.
vibration @ & (f) f, vibrering,
svingning.
vibrere - ® vibrieren - (ê)
vibrate; (v.nde) vibratory — ®
vibrer; (v.nde) ogs. vibratoire.
vicar vicaire (f) m,
stedfortræder, vikar; residerende
kapellan, prest.
vicarage @ residerende
kapellani; prestegaard, -bolig,
vicarial @ kapellan-,
vicarial ® vikar .
vicariat ® no, vicariate
vicarie (f) f, vikariat; (reside-
rende) kapellani; ® ogs. vikar-,
kapellanbol’g.
Vicarier ®-være vikar,
kapellan, underordnet.
vicarious (e) stedfortrædende,
vikar-.
vicarship (e) vikarembede,
(omtrent) residerende kapellani.
vice (§ & ® m, feil, lyde; last;
ryggesløshed.
vice (e) skruestikke, blyrok(hvori
vindusbly trækkes) ; (vb) klype,
knibe; fastskrue, -holde,
vice (e) (præp) istedetfor.
viceadmiral — ® Viceadmiral
m – vice admiral — ®
vice-am ir al m.
vice-bailli ® m. underfoged,
vice-gérant ® m, vice-gerent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
