Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sojabønne ... - Ordbøgerne: V - vicissitude ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
973
Sojabønne—So’krates
974
stilles af sojabønnen (s. d.), idet frøene koges og i
blanding med ristet, malet hvede og dampet ris eller
byg tilsættes koji-gjær. Massen staar i nogen tid og
dækkes efterhaanden af en mængde mugsop. Senere
sættes der vand og salt til, og det hele kommer under
hyppig omrøring i langsom gjæring, som helst bør vare
nogle aar (ét til fem aar). Den færdig gjærede masse
kaldes mizo; den er et yndet nydelsesmiddel i Japan.
Ved udpresning og indkogning af mizo faaes s. S.
fremstilles næsten udelukkende i Øst-Asien. Handelsvaren er
ofte forfalsket f. eks. ved tilsætning af sukkerkulør.
Sojabønne (glycine hispidà), en belgplante, af
udseende lig vore bønner, men sterkt haaret. Belgene
indeholder to til fem smaa bønner, der er meget
næringsrige, da de holder 33 pct. kvælstofholdige emner og
18 pct. fedt. S. dyrkes især i Kina og Japan og er der
et meget benyttet næringsmiddel. Frøene koges eller
ristes eller males til mel. Endelig fremstilles der af
dem soja (s. d.). Planten er ogsaa indført til
Syd-Europa, men benyttes der næsten udelukkende som
kreaturfoder, eller frøene bruges som kaffesurrogat.
Sojakager er presseresterne, som fremkommer ved
oljeudvinding af sojabønner; det er et skattet
kreaturfoder, som indeholder ca. 43.4 pct. kvælstofholdige stoffe,
5.6 pct. fedt, 28.6 pct. kvælstoffri ekstraktstoffe, 4.2 pct.
træstof, 5.9 pct. aske og 12.3 pct. vand. Et fortrinligt,
eggehviderigt foder, som i de sidste aar har faaet stor
udbredelse.
Sojûti, se Sujuti.
Sokar i Memfis i det gamle Ægypten, dyrket som de
dødes gud. Tidlig smeltede han sammen med Ptah (s. d.)
til Ptah-S. Da dyrkelsen af Osiris (s. d.) vandt en
vid udbredelse, opstod en ny kombination i
Ptah-Sokar-Osiris.
Sokkel, se Fodstykke.
Sokna dannes ved sammenløb af flere fra nord
kommende elve, flyder i sydøstlig retning gjennem
Soknedalen og falder ved Ask station i den nordlige ende af
Tyrifjorden. Nedslagsdistrikt 624 m. Gjennem
Soknedalen gaar Bergensbanen, stationen Sokna.
Soknedalen, herred i Søndre Trondhjems amt,
434.74 km.2 med 2155 indb. (1910); 5.00 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. sogn af Støren prestegjeld,
er et indlands skogdistrikt paa overgangen mellem
Guldalen og Orkedalen i Søndre Trondhjems amt. Den
trange dal gjennemstrømmes af Igla, der efter at have
forenet sig med Stavilla fra sydøst benævnes Sokna.
Dalsiderne er bratte. Hovedveien fra Dovre (Opdal) til
Støren gaar gjennem herredet, livorigjennem ogsaa
Dovrebanen skal gaa. Fjeldene naar i sydvest 883 m.
Af arealet opgives 36.09 km.^ at være aker og eng,
118.50 km.^ skog, 3.58 km.^ ferskvand; resten er
udmark, snaufjeld og myr. 3283 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 542 maal.
Vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift) og skogbrug.
Adskillig husflid. En række sagbrug. S. sparebank.
Antagen formue 1910 1 809 200 kr., antagen indtægt
253 285 kr.
So^koto, brit. Vest-Afrika, før et mægtig sultanat i
Sudan mellem Niger og Tsad, nu en af de 13 provinser
i den britiske koloni Nord-Nigeria. Efter det store
vicissitude—vid
fulberiges opløsning 1817 er S. den største fulbestat,
og dets sultan er de andre fulbestaters geistlige
overhoved. Engang strakte S.-riget sig fra Timbuktu til
Tsad, tilslut omfattede det kun Gando, Katsena, Kano og
et par mindre landskaber. Befolkningen er væsentlig
haussa-negre ; men fulbe er endnu det herskende folk.
Byen S., som ligger ved Nigers bielv Gulbi-n-Sökoto,
230 m. o. h., betragtes som fulbernes hellige by, men
hovedstaden er Vurno. Kom 1885 under indflydelse af
det brit. Nigerkompani og 1903 under den brit. krone.
So’kotra, britisk ø i det Indiske hav, 230 km. øst for
Kap Guardafui (Afrikas østhjørne), 3580 km.^ Øen har
12 000 indb., beduiner i det indre, andre arabere og
indere langs kysten; de er alle muhammedanere og
lever af jordbrug og fiskeri. Alt i 1835 besatte England
øen, men opgav den igjen paa grund af det usunde
klima; erhvervede den igjen i 1876 efter en overenskomst
med øens sultan.
So’krates (469—399 f. Kr.), græ. filosof, f. i Athen,
søn af en billedhugger og en jordmor, var selv en tid
lang billedhugger, men levede omtrent fra sit firtiende
aar udelukkende for sine
undersøgelser om
mennesket og kunde hver
dag sees i Athen
barfodet og tarvelig klædt
samtalende mest med
unge for at vække dem
til erkjendelse. Han
traadte i skarp
modsætning til naturfilosofien,
og som sofisterne
be-skjæftigede han sig kun
med mennesket. Sine
anskuelser fremstillede
han ikke skriftlig, de
kom kun tilorde i hans
samtaler (han vilde ikke
kaldes lærer eller have
«disciple»), men gjorde
paa mange af sine
tilhørere et uforglemmeligt
indtryk, der fik
betydning for hele deres liv. Vi kjender altsaa kun S.
gjennem andres referat, væsentlig Platons og
Xeno-fons; og det er vanskeligt for Platons (s. d.)
vedkommende at drage grænsen for, hvor S. holder op og
Platon selv begynder. — S. gik ud fra, at vi ikke ved
det, vi tror at forstaa, og det beviste han i regelen sine
tilhørere i samtaleform («den sokratiske metode»), idet
han ved spørsmaal ledede deltagerne i samtalen til selv
at finde det rette. S. lagde vegt paa en nøiagtig
begrebsbestemmelse og hævdede, at kun det gode er
nyttigt for mennesket, og at den, der kjender det rette, ogsaa
vil gjøre det ; dyd er altsaa lige med viden om det rette,
ingen gjør frivillig uret. I henhold til denne lære levede
han som en pligtopfyldende borger, der ikke gjorde nogen
indrømmelse til uretten for (tilsyneladende) fordels skyld
og dristig modsatte sig baade det herskende demokrati
og senere de 30 tyranner. Men hans ironiske
samtaleform skaffede ham talrige fiender, mange af demokratiets
Sokrate
artet; lastefuld; balstyrig;
folke-vond, olm.
vicissitude © & ® f,
omskiftelse, vekslende skjæbne.
vicissitudinous ©foranderlig,
idelig skiftende.
vicissy-duck @ en vestindisk
vadefugl.
vicogne (e) se vicu(g)na.
vicomte ® m, vikomte.
vicomté® f,vikomteværdigtied.
vicomtesse ® f, vikomtesse.
victim victime (f) f, (slagt-)
ofïer, offerdyr.
victimaire ® ra, offertjener,
victimer victimize ©
gjøre (en) til sit offer; lure,
bedrage.
victimizer © plattenslager,
bedrager.
victoire (f) f, victory ©
seier(-vinding). V. seiersgudinde.
victor © seierherre, -vinder,
victorieux (f), victorious ©
seierrig; seiers-.
victorine © (dame)skindkrave ;
en med ferskenen besiegtet frugt,
victoriousness è) seier, triumf,
victuaille (f) f, victuals © pl,
levnetsmidler, proviant.
victual © niste ud; bespise,
victualler ©
proviantleverandør; vertshusholder; proviantskib.
victualling © proviant(erings)-.
vid (sb) - ® Witz m - © wit
— ® esprit m.
vid (adj.) — (t) weit — © wide,
ample, large; (v.ere) farther,
further; (uden v.ere) without further
ceremony, ado — ® large, ample;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
