Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sojabønne ... - Ordbøgerne: V - vicissitude ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vidage—videbegjærlighed
975
Sokrati’k—Solberg
976
ledere efter den peloponnesiske krig ansaa ham for en
farlig mand, idet han stadig fremhævede sagkundskabens
betydning (modsat det attiske demokrati) og ofte priste
Athens arvefiende Spartas forfatning; og endelig slog
menigmand (saaledes ogsaa Aristofanes i sin komedie
«Skyerne») ham i hartkorn med de alm. sofister (s. d.) og
paastod, at han som de undergravede religionen ved at
sætte sin spekulation op mod folketroen (skjønt han
samvittighedsfuldt overholdt statens gudsdyrkelse). For
disse strømninger faldt han som offer, idet han
anklagedes og domfældtes for gudsfornegtelse ; ved processen
viste han stor standhaftighed, idet han forsvarede sig
frimodig og intet som helst gjorde for at vække
dommernes medynk og derved frifindes, lige saa lidt som
han efter dommen vilde lade sig befri af fængslet af
sine venner, men blev der og tømte giftbægeret. —
S. er grundlæggeren af etik og logik; ham skyldes
induk-tionsmetoden og definitionen. [Litt.: J.Aars, «S. skildret
gjennem oversættelser af Platon» (1882).]
Sokratisk, sokratisk metode, se Sokrates.
Sol, se Soldyrkelse.
Sol (mytol.). 1. S. var den romerske solgud,
svarende til grækernes Helios som Luna (maanen) til Selene.
Dyrkelsen af s. som guddom er ældgammel paa italisk
grund. Jupiter, Janus og Apollo dyrkedes som solguder.
S. som særlig guddom kjendes i hvert fald fra 293 f. Kr.,
da Papirius Gunor paa en fra ældre tid til s. indviet
plads indrettede et solur. Da det hed sig, at s. havde
varslet Cæsars drab, fik soldyrkelsen fra Augustus’ tid
mere betydning. Guden tænkes da i en ung mands
skikkelse, med straalekrans. Alm. udbredt var
forestillingen om, at s. ser alt, navnlig det lysskye, som
overgreb og forbrydelser. — 2. S. er i nordisk mytologi et
kvindeligt væsen, som kjører over himmelen i sin vogn,
der trækkes af hestene Aarvak (den aarvaagne) og Aisvin
(den hurtige); foran sig har hun et skjold, der hindrer
jorden i at antændes af varmen. Hun forfølges af to
solulve (d. e. bisole), og ved Ragnarok sluges hun af disse.
En levning af gammel solkultus spores i den norske
folkeskik aarlig at hensætte (smør-)offer til s. Hos Gæsar
nævnes s. som en af germanernes naturguder. (Se ogsaa
Soldyrkelse.)
Sol svarer i den romanske skala til tonen G i vor.
Sol kaldes et kolloid i opløsning ; er opløsningsmidlet
vand, kaldes det hydrosol. Et s. kan let falde ud
eller koagulere, hvorved opstaar en gel.
Solanaceæ (bot.), se Søtviderfamilien.
Solano, østenvind paa Spaniens østkyst, regnvind.
Solanum, se Søtvider.
Solar, sol arisk (lat.), hvad der angaar solen.
Solario, Andrea (ca. 1465—efter 1515), ital. maler,
paavirket af de ældre venetianere, senere af Leonardo
da Vinci, hovedsagelig virksom i Milano. Af hans
arbeider maa nævnes cEcce homo», «Flugten til
Ægypten», begge i Poldi-Pezzoli-samlingen i Milano, «Madonna
med den grønne pude> (Louvre) og hans karakterfulde
portræter. 1 Gertosaen i Pavia findes hans sidste verk,
alterbi|ledet «Madonnas himmelfart».
Solario, Gristoforo, kaldt II Gobbo (før 1475—
efter 1525), ital. billedhugger og arkitekt. Af hans
hovedverk, gravmælet for Beatrice d’Esté, findes kun bevaret
Beatrices og hendes mand Lodovico Moros gravfigurer;
opførte kirken S. Maria della Passione i Milano.
SôlarljôS (solkvad), islandsk visionsdigtning af
kristelig-moraliserende indhold fra det 13 aarh. Versemaalet er
Ijoåahåttr. (Se ogsaa Draumkvæde.)
Solarolje kaldes den del af brunkultjærens destillat,
der destillerer mellem omtrent 170° og 250° og har en
egenvegt af omtrent 0.83. Den anvendes blandet med
amerikansk lysolje til belysning. S. kaldes ogsaa den del
af jordoljedestillaterne (se Petroleum), der destillerer
over mellem lys- og smøreoljerne. Anvendes, tilsat
affalds-harpikser fra jordoljeraffinerierne, som fyringsmiddel for
dampkjedler og lokomotiver.
Sol aster («sjøsol»), se Sjøstjerner.
Sola-veksel, veksel, som kun er udstedt i et eneste
eksemplar i modsætning til veksler, som udstedes i flere
eksemplarer (duplikater).
Solbane, se Ekliptiken.
Solberg, Erik (1871—), n. landbrugskemiker,
uddannedes som teknisk kemiker først ved Trondhjems
tekniske læreanstalt, derefter i Berlin, ansattes 1893 som
assistent ved det kemiske laboratorium ved Aas høiere
landbrugsskole, hvorfra han forflyttedes som assistent
ved den kemiske kontrolstation i Kra. Efter videre
uddannelse i Tyskland med offentligt stipendium tog han
1898 doktorgraden ved Leipzigs universitet og ansattes
s. a. som bestyrer ved den nyoprettede kemiske
kontrolstation i Trondhjem. Har udført mange agrikulturkemiske
og landbrugsvidenskabelige undersøgelser, især en mængde
vigtige gjødslingsforsøg.
Solberg, Lars (1858—), n. arkitekt, uddannet ved
Trondhjems tekniske skole og den tekniske høiskole i
Hannover. Arbeidede flere aar i Dresden og blev ved
sin hjemkomst ansat som assistent hos Ghristie ved
Trondhjems domkirke. Har nedlagt meget arbeide for
kirkens restaurering og siden 1905 staaet som medlem
af tilsynskomitéen. Har opført mange bygninger i det
nordenfjeldske, bl. a. Trondhjems tekniske skoles
bygning samt børsen i Bergen. Siden 1891 lærer ved
Trondhjems tekniske skole.
Solberg, Ole (1879—), n. etnograf; tog 1906
doktorgraden ved Leipzigs universitet med afhandlingen «Beiträge
zur Vorgeschichte der Ost-Eskimo. Steinerne
Schneidegeräte und Waffenschärfen aus Grönland» (Kra. 1907) og
har senere udgivet «Eisenzeitfunde aus Ost-Finmarken.
Lappländische Studien» (Kra. 1909). 1906—08 amanuensis
ved Etnografisk museum; 1912 universitetsstipendiat.
Solberg, Peter Gollett (1866—), n.
forretningsmand og politiker. Student 1884, cand. jur. 1888 og
siden 1888 trælastgrosserer og medindehaver af en række
industrielle foretagender og hovedsagelig disponent for
firmaet And. H. Kiær & co. i Fredrikstad. Han
repræsenterede 1898—1906 denne by paa stortinget, hvor han
tilhørte høires liberale fløi. Har oftere optraadt i pressen
og som foredragsholder i økonomiske spørsmaal ;
formand i Norske eksportforeningers landsforbund.
Solberg, Thorvald (1852—), n.-amer.
biblioteksmand, ansat ved Libary of congress, Washington, 1876
— 89, derefter bestyrer af biblioteksafdelingen i Boston
book company til 1897, da han udnævntes til de
Forenede staters «registrar of copyrights» i Library of con-
(udstrakt) étendu; vaste, immense ;
(v.ere) ultérieur, plus de; (uden
v.ere) sans (plus de) facon(s).
vidage (g m, tømning,
vidame (f) m, (fordum) bestyrer
af geistligt gods.
vidamé ® m, vidamie f,
geistligt len(sgods).
vidange (g f, rensning,
tømning, renovation; lækage; pi,
latrin, être en v. ikke være fuld.
vidanger ® tømme
(latrintønder).
vidangeur ® m, renovations-,
natmand.
vidde — (Î) Weite f; weite, öde
Strecke f - (ê) width; wide
expanse, vast space — (g largeur,
ampleur f; (vidt rum) vaste espace
m; terre (f) inculte.
vide – ® wissen — @ know;
(faa at v.) learn - (?) savoir; (faa
at v.) apprendre; (ikke ville v. af)
ne pas vouloir de.
vide (ud) — (t) (aus)weiten,
ausdelînen — @ widen, enlarge,
extend, amplifv, dilate, expand —
(D élargir.
vide (e^ (lat.) se!
vide (D tom; tiul, indholdsløs;
ledig, ubesat, v. de blottet for,
uden.
vide (D m, tomhed; tomt rum,
aabning, lakune; (tekn.) vakuum.
videbegjærlig – ®
wiss-begierig ~ (e) desirous of
knowledge, curious, inquisitive,
inquiring - ® avide, désireux de
savoir.
videbegjærlighed — (t) Wiss-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
