Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solberg ... - Ordbøgerne: V - vide-bouteille(s) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
977
Solberg—Soldyrkelse
gress. S. har taget aktiv del i arbeidet for international
forfatterret og siden 1893 deltaget i de forskjellige
internationale kongresser, flere gange som de Forenede staters
officielle delegerede, har udgivet over et dusin bøger om
«copyright», bibliografier over forskjellige emner og leveret
bidrag til amerikanske tidsskrifter.
Solberg, se ogsaa Sohlberg.
Solbergfoss, vandfald i Glommen, et kort stykke
nedenfor udløbet af Øieren. Fossen har en noget
forskjellig høide under ulige vandstand. Dens kraft under
reguleret vandføring, 220 m.^ pr. sekund, regnes at
modsvare vel 7000 hk. S. sammen med de ovenforværende
Vittenbergfoss og Halfredfoss eies af Kra. kommune, som
nylig har udarbeidet planer for fossenes udbygning
alternativt sammen med den staten tilhørende Mørkfoss.
Kommunens fosser tilsammen synes at modsvare omkring
30 000 hk.
Solbilledet fra Trundholm, se Soldyrkelse.
Solblom, se Arnica.
Solbrændt bliver huden, naar den i længere tid har
været udsat for sterkt lys (sollys eller elektrisk lys).
Huden bliver først irriteret, der kan danne sig blærer.
Efterhaanden svinder irritationen og efterlader et brunt
pigment.
Solbænk, urigtig skrivemaade for saalbænk (s.d.).
Solbær (ribes nigrum), busk tilhørende ribsfamilien.
Ligner ribsbusken, men har en eiendommelig lugt, der
skyldes smaa guldglinsende kjertelhaar, som sidder paa
blade og knopper. Klaserne har færre blomster end
hos ribs, og bærene er sorte. Bærene bruges til likør,
vin og syltetøi; det sidste ansees alm. af lægfolk som
et godt middel mod halsonder. I Norge vildtvoksende
i de sydlige lave egne; alm. dyrket i haver.
Sold, ældre betegnelse for soldatens lønning. Medens
oldtidens soldater ingen s. fik, blev denne alm. ved
indførelsen af leietropper, hvis levevei var soldatergjerningen.
Soldag, tiden mellem to paa hinanden følgende
øvre kulminationer af solen. Som følge af jordens
ujevne bevægelse i skraa retning mod ækvator er en
s. næsten et minut længere i december end i september,
hvorfor man ved tidsmaaling bar indført en middel-s.
(se Dag).
Soldal, Olav (1847—), n. agronom, uddannet ved
Stend landbrugsskole, Bergen. Var et par aar
landbrugsskolelærer, derefter torvdriftsbestyrer (Fedje) og
gaards-bestyrer (Hafslo). Siden 1885 amtsagronom i Nordlands
amt, hvor han har havt et vidtstrakt og taknemmeligt
arbeidsfelt. S. har bl. a. været medlem af en departemental
kommission til udparcellering af Hatfjelldalen.
Soldanella, smaa planter af aurikelfamilien med
nyreformede blade i roset ved grunden og vakre fiolette,
tragtformede blomster hængende paa fine stilker i
stængelspidsen. I Alperne forekommer tre arter, af hvilke
s. alpina og s. pusilla gaar meget høit og hører til de
første vaarblomster i Alpeegnene. Deres smaa fine
blomsterklokker viser sig ofte lige i sneranden. Dyrkes ogsaa
som stenrøsplanter.
Soldat, en til hæren hørende person lige fra den menige
mand til kommanderende general, særlig dog den menige.
Soldo, ital. regningsmynt = 5 centesimi.
Soldsætning, sætte gjennem et sold.
978
vide-bouteille(s)—viderekommen
Soldug (drosera), planteslegt af soldugfamilien, med
ca. 90 arter. Bladene, som er samlet i roset ved
stængelens grund, er hele og temmelig langstilkede; pladens
overside bærer et stort antal langstilkede kjertelhaar,
som udskiller et peptoniserende sekret. I Norge tre
arter, alle paa torvmyrer. Meget alm. er den
rund-bladede d. rotundifolia og den langbladede d. longifolia,
medens den kun 3—8 cm. høie d. intermedia væsentlig
forekommer i de sydligste kystegne.
Soldugfamilien (droseraceæ), frikronet tofrøbladet
plantefamilie, bestaaende af fleraarige urter, som lever
paa meget fugtige steder, heist myrer. Bladene, der
oftest er samlet i rosetter, er forsynet med kjertelhaar,
som er særlig indrettet til at fange og fordøie insekter
og andre smaadyr. De regelmæssige, fire- til fem-tallige
blomster sidder i klaseformede stande eller enkeltvis.
100 arter, især i tempererede egne; herhen soldug,
aldrovandia og dionæa (s. d.).
Soldyr, se Slimdyr.
Soldyrkelse finder man som et fælles træk i de
forskjelligste religioner; fornemmelig møder man den paa
et noget mere udviklet kulturtrin, hos bønder og byfolk;
derimod hos nomader, primitive folk o. 1. er det gjerne
maanen, som spiller den mest fremtrædende rolle.
Religionshistorisk vigtige eksempler paa s. frembyder sig
i det gamle Ægypten (jfr. Re, Heliopolis; under den
religiøse revolution, som farao Amenhotep IV iverksatte
i 14 aarh. f. Kr., blev solguden, slig som han aabenbarer
sig i solskiven, den eneste gud, som maatte dyrkes); i
Babylonien (guden Shamash i byen Sippar, Marduk i
Babylon, Ninib i Sirpurla, Nebo i Borsippa, Nergal i
Kutha); i Indien (i Veda’erne fremtræder Mitra som
solgud, ligesom i den yngre Avesta; Surya, «solen», i den
ældre tid en venlig og velgjørende magt, er oftere
gjenstand for omtale og beskrivelse end for kultus; en ond
og fortærende magt bliver hun i hinduismen, hvis store
gud Vishnu allerede i Veda’erne optræder som solgud ;
s. kan nævnes som det væsentlige i den af keiser Akbar
(s. d.) stiftede «guddommelige religion»); hos grækerne
(jfr. Helios, Apollon); hos romerne (der i keisertiden
opfattede de semitiske baalim, flert. af baal (s. d.), som
solguder og gav dem betegnelsen Sol, ofte Sol invictus,
«uovervindelig»; fra Emesa fjfr. Høms) indførte keiser
Heliogabal (s. d.) dyrkelsen af den syriske solgud, hvis
yppersteprest han var, og som paa mynterne kaldes Deus
Sol Elagabal); i det gamle Peru (hvor solguden Viracocha,
hvem man anraabte om sundhed og lykke, ogsaa blev
kaldt Zapala, «den eneste»). Under s. har man
forestillet sig solen, dels som den magt, der regulerer
aars-tiderne, og som ved dette sit herredømme over naturen
vinder den største interesse og betydning for en
jord-dyrkende befolkning, dels som den guddom, der virker
regulerende paa rettens omraade, er tilstede ved
edsaflæggelse, vaager over forbunds trofaste overholdelse og
optræder som dommer. Saaledes er f. eks. Shamash (se
ovenfor) den store dommer, og navnet Mitra har i Avesta
betydningen «edspagt, troskab». I Ægypten tænkte man
sig, at Re seiler i sin baad henover himmelen. Mere
udbredt har den forestilling været, at solguden er
placeret i en vogn, trukket af heste ; det var f. eks. tilfældet
i den nordiske mytologi. Kultusgjenstande, formet ud
begierde f - @ love of knowledge,
inquisitiveness - ® désir (m) de
savoir, d’apprendre, de s’instruire.
vide-bouteille(s) (f) m,
landsted; drukkenbolt.
vide-citrons (f) m,
citronpresser.
videlle (f) f, bakkelsspore.
viden - ® Wissen n - (e)
knowledge, knowing — ® savoir
m; connaissances f pl.
vidende — (t) Wissen,
Vorwissen n — (e) knowledge; (by,
with my) consent; (med v. og
vilje) wittingly, deliberately; (mod
bedre v.) against his own better
conscience — (D connaissance f;
(à mon) escient; (au) su (de sa
mère); (uden mit v.) à mon insu.
videnskab - ® Wissenschaft
f — @ science, knowledge — ®
(natur ) science; (humaniora) les
(belles ) lettres pl, la littérature f.
videnskabelig – ®
wissenschaftlich - (^ scientific(al) ;
philosophical - ® scientifique, savant.
videnskabsmand -
©Wissenschafter m — (ê) man of science,
philosopher, scientific man, scien-
tist — (f) homme de science, savant,
érudit m.
vide-poches (^ m,
visitkort-skaal.
vider (f) tømme; rens(k)e (fisk
osv.); udbore; rømme, forlade;
afgjøre. se v. tømmes; gjødsle
(om heste), forrette sin nødtørft;
afgjøres.
viderekommen — ® weiter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
