Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solberg ... - Ordbøgerne: V - vide-bouteille(s) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
979
viderværdighed—vidnesbyrd
fra saavel den ene som den anden af disse
forestillingskredse, er kommet til anvendelse under s., og er i vore
dage leilighedsvis atter bragt frem i dagens lys. —
Om s. i Danmark vidner solbilledet fra
Trundholm, en 0.6 m. bred, til begge sider hvælvet, paa den
ene side guldklædt bronceskive fra den ældre
bronce-alder, ved et baand i en ring opr. forbundet med figuren
af en hest. Solskiven og hesten er opstillet paa et enkelt
vognstel, der hviler paa seks fireekede hjul. Den blev
fundet 1902 istykkerslaaet paa en stor moseflade og er
fra ca. 1000 f. Kr. Se ogsaa Sol (mytol.)
Sole, en gruppe gaarde med sognekirke af samme
navn mellem Hafsfjordens bund og havet, s.v. for
Stavanger, Haaland herred. I nærheden levninger af S.
gamle kirke, længe benyttet som opholdssted for maleren
Bennetter. Syd for S. lang flyvesandstrækning,
Solesanden.
Soleie el. ranunkel (ranunculus), planteslegt af
soleiefamilien, bestaaende af urter med oftest
haand-formig lappede, delte blade og gule eller hvide blomster
enkeltvis eller nogle faa sammen. Dobbelt
blomsterdække med tre til fem ydre og alm. fem indre blade,
de sidste med en honninggrube ved grunden. Talrige
støvdragere. Frugten bestaar af en samling nødder, som
sidder paa en kugle- eller kegleformet blomsterbund.
Ï Norge 18 arter, hvoraf ikke mindre end (> hører
hjemme paa fjeldene eller i de arktiske egne. Af disse
kan nævnes den hvidblomstrede i s-s. el. reinblom
(r. glacialis) og den gule sne-s. (r. nivalis), som begge
vokser lige ved randen af den smeltende sne, den første
er den høiest voksende blomsterplante i vort land og
er f. eks. iagttaget kun 260 m. under Galdhøpiggens top.
Paa fugtige steder i høifjeldet findes ogsaa de meget
smaa arter dverg-s. (r. pygmæus) og r. hyperhor eus.
I Finmarken lever r. lapponicus og r. altaicus. Alm.
lavlandsplanter er eng-s., «smørblomst» (r. acer) og
kryb-s. (r. repens) og tildels den nyrebladede s.
(r. auricomus) og især i det sydlige den lille fine
sumpplante r. flammula med helrandede blade og gule
blomster. Svømmende paa eller i ferskvand forekommer den
vakre formrige hvidblomstrende vand-s. (r. aquatilis),
hvis nedsænkede blade er fint delte med haarformede
afsnit, og som tillige kan have nyre- eller skjoldformede
blade hvilende paa overfladen. R. acer og sceleratus
indeholder skarpe, blæretrækkende emner. Den sidste
kalcfes tiggerranunkel, da den har været benyttet af
tiggere til at fremkalde saar paa huden for at vække
medlidenhed.
Soleiefamilien (ranunculaceæ), frikronet tofrøbladet
familie med næsten udelukkende urter. De spredtstillede
blade har stor skede og gjerne haandnervet og delt
eller fliget plade. Undersædige blomster med oftest
sterkt hvælvet blomsterbund, tokjønnede og alm.
regelmæssige. Bæger og krone ligner ofte hinanden. Talrige
støvdragere, fri enbladede støvveie med én til flere
frøemner langs bugsømmen, nød eller belgkapsler, hos
trollbær bærfrugt. Familien kan deles i seks grupper:
Pæon-, helleborusgruppen, hvortil foruden
helle-borus ogsaa balblom, soleihov og akkeleie,
ridder-sporegruppen, herhen ridderspore og tyrhjelm. Disse
grupper har belgkapsler. Nødfrugter har ranunkel-
Sole—Solen
980
gruppen, hvortil soleie, vaarkaal, musehale og adonis,
anemonegruppen med blaaveis, hvidveis, frøstjerner
og Pulsatilla, samt clematisgruppen, som bestaar af
de buskagtige og klatrende slegter clematis og atragene.
lait omkring 680 arter, især i nordlige tempererede egne.
Talrige arter er prydplanter, lægeplanter er aconitum
napellus og a. cammarum.
Soleihov, se Bækkeblomst.
Soleillet [såleijé], Paul (1842-86), fr.
Afrika-reisende. Reiste 1865 i Algerie, Tunis og Tripolis, trængte
1871 gjennem det algerske Sahara, naaede 1873 oasen
Tuat og gjorde helt til 1880 flere forgjæves forsøg paa
at naa Timbuktu. Sine sidste aar forskede han i det
sydlige Abessinien, hvor han gjennem Schoa trængte frem
til Kaffa. Han var en ivrig forkjæmper for fransk
herredømme i Nord-Afrika og for en direkte forbindelse
mellem Algerie og Senegal. Han aabnede de franske
foretagender ved Øvre-Niger og gav stødet til anlæg af
kolonien Obock ved Rødehavet.
Solen er den fiksstjerne, til hvis system jorden som
planet henhører. S. betinger alt jordisk liv. Dens
lysstyrke svarer til ca. 600 000 fuldmaaner eller 40 000
mill, stjerner som Vega. Dens varme vilde aarlig kunne
smelte et henved 50 m. høit islag omkring hele jorden.
Dens middelafstand fra jorden er 150 mill, km., en vei,
som lyset tilbagelægger i 87^ minut. S.s apparente
middel-diameter er 32’ 1", svarende til en sand
diameter af 1 384 500 km.ca. 108 jord-diametre. Var s.
en hul kugle og jorden anbragt i dens midtpunkt, vilde
der være plads nok til, at maanen kunde gaa i sin
naturlige bane om jorden langt inde i solkuglen. I
rumfang er s. IV4 mill, gange og i masse 320 000 gange
større end jorden. S.s masse er 700 gange større end
alle planeternes tilsammen, og s. er derfor centralkloden
i solsystemet. S.s middeltæthed er ca. en fjerdedel af
jordens. Vort kilogram vilde paa soloverfladen veie
28 kg. — Vil man iagttage s. i kikkert, maa øiet
beskyttes ved mørke glas, som skrues paa okularet (se
Helioskop), men man kan ogsaa opfange solbilledet
paa en hvid skjerm bag kikkerten eller fotografere s.
(se Heliograf). Endelig undersøges s. i spektroskopet.
Paa s.s grynede overflade sees i regelen de mørke
sol-flekker (s. d.), som opdagedes 1611. Disse maa nærmest
ansees for at være rødglødende slagger, der flyder om i
s.s ildhav og hindrer varmens udstraaling; ved
temperaturens synken dannes den skyformige penumbra, men
de hede dampe nedenfra baner sig vei til siderne, hvor
de paa den lyse soloverflade fremtræder som fakler, ved
solranden som fremstaaende, rosafarvede flammer,
protuberans er. Disse kunde tidligere kun sees under
totale solformørkelser, men efter 1868 blev det ved
Janssens og Lockyers opdagelse muligt at iagttage dem
til enhver tid i spektroskopet. Protuberanserne kan
naa en hel solradius i veiret, og disse heftige udbrud
varer i regelen en times tid. — Alle nyere undersøgelser
vidner om, at s. er en glødende dampkugle med en fast
eller ildflydende kjerne, hvor mange af vore kjendte
grundstoffe forefindes. I spektroskoper med sterkt
spredende prismesystemer er ca. 20 000 mørke linjer
identificeret med bestemte jordiske elementer, og af disse
hører ca. 3000 til jernspektret. Paa s. findes vandstof,
vorgeschritten — @ advanced —
® (élève) plus avancé.
viderværdighed — (f)
Widerwärtigkeit f — (é) trouble,
perplexity – ® contrariété f.
videur ® m, tømmer.
vidimi(e)ren ® bevidne.
Vidimi(e)rung (t) f, bevidnelse,
bekræftelse.
vidje - ® Weide f - @ willow
— (f) osier m.
vidjebaand - (t) Weidenband
n ~ (e) withe, withy, osier-band
-(?) lien (m) d’osier.
vidjefletîling — ®
Weiden-geflacht n - (e) osier-work,
wicker-mat — (f) natte (f) d’osier.
vidne — (t) Zeuge m — (e)
witness; (edsvoret) deponent ~ ®
témoin ; (retssprog) déposant m ;
(være v. til) ogs. assister à, voir.
vidne ~ ® zeugen — (e) give
evidence, depose ; bear witness,
testimony to, testify; (v. om)
evince, speak to — (Î) porter, rendre
témoignage; (retssprog) déposer;
(om) témoigner de ; (bevidne)
prouver, attester.
vidneforklaring, -udsagn,
-prov - ® Zeugenaussage f - (e)
deposition — ® déposition f,
témoignage m.
vidneførsel - (t)
Zeugenführung f — (e) production of evidence
— ® production (f) de témoignage,
vidnesbyrd — ® Zeugnis n
— @ evidence; testimony; (attest)
testimonial, certificate, attestation
— ® témoignage m ; (attest) certi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
