Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solen ... - Ordbøgerne: V - vidonia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
981
Solemn—Solformørkelse
982
helium, jern, natrium, kalium, kalcium, magnesium,
platina, kulstof etc. S.s egentlige lyse overflade kaldes
fotosfæren. Den bestaar af faste eller flydende
smaadele, væsentligst kalciumskyer, og var der intet
andet, blev solspektret et rent farvebaand, men lige
over dette lag ligger et kun 700 km. høit damplag,
reversionslaget, som ved absorption fremkalder
solspektrets mørke linjer, men som, hvis disse dampe
lyste alene, vilde give tilsvarende lyse, farvede linjer.
Dette «glimtspektrum» kan kun sees ved totale
solformørkelser inden udløbet af de to sekunder, maanen bruger
for at dække reversionslaget. I fotosfæren findes
sol-flekkerne, i hvis kjerne er paavist jern, kalcium og
natrium. Over disse lag hviler kromosfæren, et
15 000 km. høit rosafarvet lag, væsentlig bestaaende af
vandstof og helium. Under alm. forhold ligner det et
svagt bølgende ildhav, men naar kromosfærens masser
ved tryk nedenfra slynges i veiret, fremkommer de
omtalte protuberanser. Man havde længe forgjæves søgt
det stof, som frembragte protuberansspektrets gule Dg
linje, og som allerede havde faaet navnet «helium», da
Ramsay 1895 paaviste det i et norsk mineral.
Aller-ytterst om s. findes kronen (corona), en lysglorie, hvis
straaler oftest er saa lange som en solradius, men som
kan blive 20 gange længere. Kronens spektrum er et
mat farvebaand med en tydelig grøn linje, tilhørende
et ukjendt stof, som man har kaldt «coronium>. Kronen
antages at bestaa dels af sværme af glødende meteorer,
der omkredser s., dels af en yderst fin damp. Den gjør
ingen kjendelig modstand mod protuberanser nedenfra
eller mod kometer ovenfra og minder i udseende om
elektriske lysfænomener. — Med særlige apparater har
man maalt s.s varmeudstraaling og deraf beregnet
temperaturen i fotosfæren til omkring + 7000 ° G. Foreløbig
dækker s. rimeligvis sit varmetab ved den
sammentrækning, som følger af selve udstraalingen, men efter
nogle millioner aar vil s. antagelig blive svagere som
lys-og varmekilde og omsider slukkes, naar slaggerne har
ophobet sig og dannet en skorpe om den døende klode.
Sole’n (lat.), høitidelig, festlig; solennitet,
høitide-lighed, fest.
Solenoga’stra (aplacophora), familie af urmollusker
(s. d.). En liden gruppe af bløde, ormlignende sjødyr,
uden skalplade, med en flimrende rende paa bugsiden.
Solenoid, se Magnetisme (bd. V, sp. 448).
Solfatara, bekjendt vulkan i de Flagræiske marker
ved Neapel. Det af tuf og lava opbyggede krater maaler
300 m. i diameter og er gjennembrudt paa den ene side.
Den vulkanske virksomhed bestaar nu kun i
udstrømning af gasarter, særlig svovlvandstof. Andre steder,
hvor den vulkanske virksomhed er indskrænket hertil,
kaldes ogsaa S. Smig. Fumaroler.
Solfeggier/soZ/edc?zzer7(afital.soZ/eô’ô’iare,syngeskalaer),
sangøvelser til samtidig udvikling af gehør,
træffesikkerhed og stemmens velklang, udholdenhed og smidighed.
Som ord bruges i regelen den franske skala do, re, mi
o. s. V. Se ogsaa Vokaliser.
Solferîno, landsby i den italienske provins Mantova,
kjendt fra franskmændenes og sardiniernes seier over
østerrigerne 24 juni 1859.
Solfisk, d. s. s. klumpfisk, se Fastkjævede.
vidonia—vidunderlig
Solfjerne, se A p hel i um.
Solilekker er større eller mindre mørke pletter, hvoraf
én eller flere næsten altid sees paa solskiven. En s.
bestaar af en mere eller mindre fuldkommen ringformet
halvskygge, penumbra, som omslutter en mørkere
kjerne, umbra. Denne, som ser mørk ud ved siden
af fotosfæren, er i virkeligheden omtrent lige lys som
kalklys. Formen af en s. veksler uophørlig og
uregelmæssig. En s. kan opstaa paa et sted fra nyt af eller
dannes ved sammensmeltning af flere mindre. De største
s. kan med lethed sees med det blotte øie, naar man
ser gjennem et mørkt eller sodet glas. Umbras diameter
kan være mange gange saa stor som jordens. S.s levetid
er vanskelig at bestemme, fordi der let opstaar en ny
gruppe s. paa samme sted, hvor en ældre er forsvundet.
Alderen gaar sjelden over 2 maaneder, dog er i et
tilfælde observeret 18. S. bevæger sig over solskiven med
solens rotation. De optræder i størst antal ca. 30 ° nord
og syd for solens ækvator, sjelden ved denne og sjelden
længere nord eller syd end 35°. Hvad s. er, kan endnu
ikke med bestemthed siges. I antallet af optrædende s.
er bemerket en tydelig periodicitet. Ifølge Schuster er
periodens længde for aarene 1826—1900 11.125 aar, men
afstanden mellem maksima og minima er ikke konstant:
Maksimum: 1907, 1893, 1883, 1870, 1860, 1848, 1837.
Minimum: 1901, 1889, 1878, 1867, 1856, 1843, 1833.
Det har vist sig, at solflekperioden ogsaa gjør sig
gjæl-dende ved en hel del fænomener paa jorden, navnlig
ved jordmagnetisme og nordlys (se Magnetisme og
Nordlys). Endvidere synes lufttemperaturen, navnlig
i troperne, at være noget lavere i aar med mange end
i aar med faa s., ligesom skydækket synes at tiltage med
deres antal. Med de meteorologiske variationer følger
biologiske. Bl. a. har B. Helland-Hansen og F. Nansen
sammenlignet s.s antal hvert aar med mængden af lever
og rogn pr. 1000 skrei, som fiskes i Lofoten det følgende
aar. Mellem 1875 og 1907 stemmer den regel godt, at
mange s. ledsages af stor lever- og rognmængde.
Solfonn, snebræ i den sydvestlige del af
Hardanger-vidden, øst for Odda, Ullensvang herred, Hardanger.
Solformørkelse indtræder, naar nymaanen dækker
solen. For at blive vidne til en central s., maa
iagttageren befinde sig et sted, hvor forbindelseslinjen sol
—maane passerer. Da begge kloder har varierende
afstande fra jorden, kan det hænde, at maanen viser sig
enten større eller mindre end solen, hvorved s. bliver
henholdsvis total el. ringförmig. Den nævnte
forbindelseslinje, som er maaneskyggens akse, iler østover
over jordoverfladen i løbet af 4—5 timer, og kun i
eller nær den saaledes fremkomne centrallinje kan
den centrale s. iagttages, nemlig ca. 100 km. til hver
side. Udenfor disse grænser er s. partiel, idet maanen
der kun dækker en del af solen, men paa steder, der
ligger mere end 30—40° fra centrallinjen, sees s. slet
ikke. En total s. udøver en mægtig indflydelse i hele
naturen. Det bliver pludselig nat, og 10—12 af de
klareste stjerner kommer tilsyne. De vilde folkeslag
larmer for at skræmme den «drage», som formentlig
vil sluge solen. Mange fugle gaar til hvile i den «nat»,
som kun varer faa minutter, og visse blomster lukker
sig som om aftenen. Den kjølige « formørkelsesvind >
ficat m, attestation f; (sliole-)
certificat (m) d’études; (godt v.)
bonne note f.
vidonia @ teneriffa(vin).
vidrecome ® m, bæger,
(vel-komst)pokal.
vidt - ® weit - @ far, widely
- ® loin; (v. og bredt) de tou"
côtés, (flg.) longuement; (for sa;
V. som) autant que, en tant que.
vidtgaaende — (t) weitgehend,
weit ausschauend, weitschichtig
(e) far-going, extreme - ® qui va
loin, extrême; (planer) vaste.
vidtløftig ~ ® weitläufig,
-schweifig - (g prolix, diffuse,
long-winded, lengthened; (udsvævende)
dissipated — ® long, ample ;
(omstændelig) circonstancié, détaillé,
minutieux; (for v.) diffus, prolixe.
vidtløftighed - ®
Weitläufigkeif, schweifigkeit f — (è)
prolixity, diffuseness - ® étendue;
longueur, ampleur; diffusion,
prolixité f.
vidtrækkende — ®
weitreichend ~ @ far reaching - ®
qui va loin; étendu.
viduité ® f, enkestand,
vidunder — ® Wunder n —
@ wonder, prodigy - ® prodige
m, merveille f.
vidunderbarn — ®
Wunderkind n — @ wonder of a child,
infant phenomenon — ® enfant
merveilleux; prodige m.
vidunderlig — ® wunderbar
— wondrous, prodigious,
wonderful, marvellous - ®
merveilleux, prodigieux, phénoménal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
