Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sologne ... - Ordbøgerne: V - viel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
985
Sologne—Solum
986
af et soloinstrument. — 2. En af de høiere meldinger i
l’hombre (s. d.).
Sologne [sâlâ’n], Frankrige, landskab i Orléanais, ved
Loires venstre bred, 4800 km.^ For det meste hede og
myr. Hovedplads er Romorantia.
Solon (ca. 640—560 f. Kr.), attisk statsmand og digter
af fornem siegt, vakte ved digte sine landsmænd til
kamp om Salamis, anbefalede senere i (delvis bevarede)
elegier reformer i forfatningen, valgtes derfor 594—593
til archont for at give love: han lindrede de udarmede
leilændingers nød ved at frigive de gjældbundne, ophæve
gjældsslaveriet og slette gjælden paa grundeiendom ;
ordnede forfatningen timokratisk-demokratisk, d. e. saaledes
at alle borgere fik indflydelse, men efter sin formues
størrelse, fremhjalp handel og industri (bl. a. ogsaa ved
nyt maal- og myntsystem); forherliget som grundlæggeren
af det attiske demokrati.
Solothurn (fr. Soleure), Schweiz. 1. Kanton i n.v.,
for størstedelen i Jura, den østlige del i Aares dalføre i
Mitteiland; 791 km.^ 117000 indb. (1910), 154 pr. km.^
Jurastrøget har fem parallelkjeder paa 1000—1450 m.s
høide (Hasenmatt 1449 m.), gjennemskaaret af gjel
(cluses) og med længdedale i en høide af 500—700 m.
I Aaredalen, 400—450 m., drives kornavl. Ellers
kvægstel. I Jura brydes kalk og marmor, industrien leverer
bomuldsvarer, papir, maskiner (i Olten) og ure. — 2.
Kantonens hovedstad, ved Aare, 440 m. o. h.,
jernbanekrydspunkt; 12000 indb. (1910). Bispesæde, fæstning. I
nærheden Zuchwil med Kosziuskos grav. Istedetfor den
keltisk-romerske borg Salodurum opstod en geistlig
stiftelse (St. Urs) og ved denne en by, som er en af de
ældste i Schweiz og har som rigsstad (fra 1218) hævdet
sin selvstændighed mod nabofyrsterne. 1481 traadte S.
ind i schweizerforbundet (Eidgenossenschaft). Af de
(mest tysk talende) indbyggere taler 2 pet. fransk, 0.8 pet.
italiensk, 31 pet. er protestanter, 69 pet. katoliker.
Solovetzk (Ssolovezkije), Rusland, øgruppe i
Hvidehavet udenfor Onegabugten, guv. Arkangel, med berømte
klostre, søgt af 15 000 pilgrimme aarlig. Dokker,
zoologisk station.
Solovjo’v, Sergej M ichaj lo vi tsj (1820—79), rus.
historiker, levede hele sit liv i Moskva. Har foruden
andre arbeider i 30 aar tilendebragt sit berømte
standardverk «Ruslands historie» i 29 bind. Det er ført frem
til 1774 og delvis suppleret i et par arbeider om den
følgende tid.
Solovjo’v, Vladimir (1853—1900), rus. filosof,
docent i St. Petersburg, men afsat 1881, da han i en
forelæsning havde udtalt haab om, at regjeringen vilde
benaade Alexander II’s mordere; levede siden
udelukkende som forfatter. S. udformede i sine skrifter en
mystisk-religiøs enhedslære, han drømmer om et «tredje
rige>, et kommende teokrati, en jordens og himmelens,
kjødets og aandens forening. Han nærer en fast
forvisning om det russiske folks universelle mission, at
det er russerne, som skal realisere «det tredje rige», men
rigtignok først efter at det er afdød fra sin nationale
egoisme. S. fortsætter i flere henseender Dostojevskij,
og er grundlæggeren af den bevægelse, som nu ledes af
Meresjkovskij (s. d.); hans indflydelse paa russisk aandsliv
har i det sidste decennium været overordentlig sterk og
viel—vielsesattest
er i stadig stigende. Til svensk er oversat hans sidste
verk «Tre samtal». [Litt.: A. Jensen, «Rysk
kulturhistoria», bd. 111.]
Solpletter, se Solflekker.
Solpuger (solifugœ), «falske edderkopper»,
edderkop-lignende dyr med tydeligt hoved, tre frie brystled og en
langstrakt, leddet bagkrop. Natlige dyr, som bebor
varme steppeegne og frygtes for sit bid. Siegten galeodes
bl. a. fra Syd-Ruslands stepper ansees som giftig.
Solringe, se Ringe om solen og maanen.
Solsikke, d. s. s. solvendel (s. d.).
Solsikkekager fremkommer som biprodukt ved
udvinding af olje af solsikkeplantens frø. Gode s.
indeholder ca. 36 pet. kvælstof holdige stoffe, 15 pet. fedt,
16 pet. træstof, 6 pet. aske og 8 pet. vand. S. anvendes
i stor udstrækning som kreaturfoder.
Solskinsmaaler, se Solkonstanten.
Solskive, se Solure.
Solsort, se Trosteslegten.
Solspektrum, se Solen og Spektralanalyse,
Solsten kaldes en varietet af oligoklasfeldspat, som
bl. a. steder forekommer ved Tvedestrand. Den har et
vakkert rødligt farvespil, som skriver sig fra smaa
indeslutninger af jernglans.
Solstik, d. s. s. hedeslag (s. d.).
Solstitium, se Solhverv.
Solstrand, vakkert beliggende sommeretablissement
(hotel, bad) syd for Bergen paa nordsiden af Fusefjorden,
en arm af Bjørnefjorden, Os herred. Frodige, smilende
omgivelser. Vakker udsigt mod Hardangerfjeldene og
Folgefonnen. Jernbaneforbindelse med Bergen (Nestun
-Os-banen). [Litt.: O. W. Fasting, «S.» (1905}.]
Solsystemet omfatter foruden solen alle ved
gravitationen til solen knyttede himmellegemer: Planeterne
med sine maaner, planetoider, kometer, meteorsværme,
samt zodiakallyset. S. danner et enkelt led blandt
utallige lignende klodegrupper i Melkeveien.
Sohabeller, tabeller over solens position til enhver
tid. Ved beregningen af de astronomiske aarbøger
benyttes i Frankrige Leverrier, «Tables générales du
mouvement du soleil» (Paris 1858), i de øvrige lande
Newcomb, «Tables of the sun» (Washington 1898).
Soltid er den tid, der maales ved solens tilsyneladende
daglige omløb. Denne sande s. egner sig dog ikke
umiddelbart til tidsregning, hvortil middel-s. benyttes
(se Soldag, Middelsol, Tids jevning).
Solum, herred i Brastberg amt, vest for Skien,
317.82 km.^ med 9559 indb. (1910); 30.1 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. prestegjeld med S., Mælum og
Kilebygden sogne, er et indlandsdistrikt vest for
Skiens-elven, omkring den søndre del af Norsjø, med lange
skogvidder vestover mod Drangedal. Omkring
Skiens-elven, særlig ved Graaten, nær Porsgrund og ved
Skotfossen er bebyggelsen tæt, forøvrigt spredt bebyggelse
over et bakket lænde med veldyrkede gaarde mellem
skogaaser paa 200—300 m. Af arealet opgives 34.49 km.’^
at være aker og eng, 229.51 km.^ er skog, 24.65 km.* er
ferskvand; resten er udmark og snaufjeld. 8278 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
nyopdyr-kedes der 403 maal. De vigtigste næringsveie er
jordbrug, skogbrug og fabrikdrift. Flere isforretninger og
viel (t) megen, meget, pl. mange,
vielarmig (î) mangearmet.
vielbändig (t) bindsterk.
vielbedeutend, -sagend ®
betydningsfuld.
vielbesagt, -genannt ® ofte
omtalt.
vieldeutig ® flertydig.
Vieleck ® n, mangekant,
polygon.
vielfach ® mangedobbelt ;
mangfoldig; gjentagen; ofte.
vielfältig (t) mangefold;
mangfoldig.
Vielfrass ® m, fjeldfras, jerv;
storæder.
vielfrässsig ® graadig.
Vielgötterei ® f, flerguderi.
Vielheit ® f, mangfoldighed.
Vielherrschaft ® f, polvkrati.
vielle ® f, lire. v. organisée
lirekasse.
vielleicht ® kanske,
vieller ® spille paa lire.
vielleur ® m, lirespiller.
Vielliebchen ® n,
hjertenskjær; filippine.
vielmal(s) ® ofte.
vielmalig ® hyppig.
vielmehr ® meget mere,
snarere, tvertimod.
Vielschreiber ® m, frugtbar
skribent.
vielse - ® Trauung f — (e)
wedding ceremony — ®
bénédiction (f) nuptiale; mariage (m)
religieux (kirkelig), civil (borgerlig).
vielsesattest — ® Trauschein
m — (ê) certificate of marriage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
