Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sologne ... - Ordbøgerne: V - viel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
987
vielsprachig—Viertelstunde
sag- og møllebrug. Ved Skienselven de store brug ved
Skotfossen (s. d.) med omliggende tæt bebyggelse. For
dampskibstrafiken paa Telemarksvandene er ved Skotfoss
bygget sluser (Løveid sluser), se nærmere under Bandak
—N orsjøkanalen. Tre teglverk, reberbane. S.
sparebank med kontor i Skien. Antagen formue 1910
10 348 550 kr., indtægt 2 345 265 kr.
Solumfoss, vandfald (11 m.) i Tokevasdraget, n.v. for
Kragerø. Opgives for tiden (1912) at repræsentere
2200 eff. hk.
Solure, apparater til tidsbestemmelse ved hjælp af
skyggen fra en solbelyst stift, som er parallel med
verdensaksen. Ved ækvatorialuret gaar stiften
gjen-nem en flade, parallel med ækvators plan, og skyggen
falder i sommerhalvaaret paa oversiden, i vinterhalvaaret
paa undersiden af fladen, hvor 24 radier betegner
timerne. I en solskive er fladen erstattet af en flad
ækvatorring med timestreger. I horisontaluret ligger
talskiven vandret, i vertikaluret lodret. S. kan kun
benyttes, naar solen skinner, og hører nu nærmest til
de forældede instrumenter. Den tid, de viser, er sand
soltid, som ved hjælp af tidsjevningen (s. d.) ændres til
middeltid.
Solutio (lat.), forkortet sol., opløsning, f. eks. sol.
jodi spirituosa, spirituøs jodopløsning.
Solvay, Ernest (1838—), belgisk industridrivende,
opfinderen af solvay-processen til fremstilling af
soda (s. d.). S. grundlagde sodafabriker i Frankrige,
England, Tyskland, de Forenede stater o. a. st. (med
centralinstitut Solvay & co. i Brüssel). Han oprettede i
Brüssel som læreanstalter et fysiologisk og et sociologisk
institut. École de commerce og École des sciences
politiques et sociales; sidstnævnte danner et fakultet ved
universitetet i Brüssel. 1893—1900 medlem af det
belgiske senat.
Solvendel (helianthus aimuus), en stor, ofte over
2 m. høi, enaarig plante af de kurvblomstredes familie.
Den bladede, kun svagt grenede stængel, bærer i spidsen
de meget store, lidt nikkende kurve med gule
randblomster og brunlige skiveblomster. Frugterne er
fladtrykte nødder, rige paa fed olje. Oprindelig
hjemmehørende i Mexico, men dyrkes som prydplante overalt i
Nordamerika og Europa. Af de mange kulturvarieteter
kan nævnes h. a. uniflorus, hvis kurve, der er enlige,
kan blive over 40 cm. i tvermaal. Enkelte varieteter
naar en høide af 3—4 m. I Syd-Rusland og Ungarn
dyrkes s. ogsaa for frøenes skyld, af hvilke der udvindes
olje. Denne anvendes til madolje og i sæbe- og
fernis-fabrikationen. Beslegtede arter er h. argophyllus, med
sølvhvidt filtede blade, og den betydelig lavere h.
cucumerifolius, hvis forholdsvis smaa kurve er sorte i
midten med gule randblomster. Ogsaa en del fleraarige
arter dyrkes som prydplanter, saaledes h. atroruhenSj
h. maximilianii og h. mikrocephalus, alle hjemmehørende
i Nordamerika.
Solve’nt, sjeldnere s ol v ab el (lat.), istand til at
betale, vederheftig; solvens, solvabilitét,
betalingsevne, vederheftighed, evne til at kunne opfylde alle sine
pengeforpligtelser.
Solve’nt-nafta kaldes den del af stenkultjærens
destillat, der for størstedelen destillerer over mellem 130®
Solumfoss—Soma
988
og 160°. Den bestaar væsentlig af xyloler og
trimetyl-benzoler og anvendes hovedsagelig til opløsning af
kaut-schuk ved fremstilling af vandtætte stoffe.
Solvorn, strandsted med dampskibsanløb, post og
telefon i vakre omgivelser ved Lysterfjorden i Sogn,
Hafslo herred. Frugthaver. I 1910 133 indb.
Solway Firth [så’lwi-pp], bugt af den Irske sjø,
indenfor Man i grænsen mellem England (Cumberland) og
Skotland, grund, fiskerig, farlig for skibsfarten, omtr.
80 km. lang, ytterst 50 km. bred. Inderst gaar den
Kaledoniske jernbane over en 1792 m. lang bro.
Solør benævnes de mægtige jord- og skogbrugsdistrikter
langs Glommen og dens bielve mellem Elverum og
Kongsvinger. Hovedvei langs Glommens begge bredder.
Øst-bredden er forholdsvis flad med mægtige brede
jordbrugsbygder ved Heradsbygden, Vaaler, Aasnes, Hof og
Grue. Vestbredden er gjennemgaaende mere bakket med
et fladere parti ved Hof. Broer over Glommen ved
Elve-rum^ Flisen og Grue; bro under bygning ved Vaaler.
Jernbane (Solørbanen) langs Glommens østbred indtil
nær Elverum, hvor den ved bro i to spænd gaar over
til vestbredden. Vidtstrakte skogaaser mod vest, men
særlig mod øst indover mod den svenske grænse_, høider
mellem 400 og 600 m. Ved Roverud straks nord for
Kongs-vinger og ved Flisen mellemrigsveie ind i Sverige. S.
fog-deri og sorenskriveri, omfattende herrederne Brandval,
Grue, Hof, Aasnes, Vaaler, har et fladeindhold paa 3125.85
km.^ med 21 727 indb. Af arealet opgives 182.47 km.^ at
være aker og eng^ 2277.82 km.^ skog, 54.11 km.^ er
ferskvand; resten er udmark og myr. Indbyggerne er sterkt
opblandet med kvæner (s. d.). De regnes blandt
landets bedste skogsfolk og tømmerfløtere. [Litt.: T. Grue,
«S. og solungen» (1903); K. Østberg, «Finnernes
bosættelse i S.» (1903).] — Sprog. Bygdemaalene i S.
staar kanske noget nærmere dem i syd, i Vinger og
Odalen, end dem i nord, i Elverum. Forskjellen fra de
førstnævnte bestaar især deri, at nn, Il og dd faar en
noget palatal udtale i langt større udstrækning end der,
og at substantiverne i S. har egne dativformer, som har
en stor og temmelig regelbunden anvendelse. Derimod
deler S. med disse distrikter den dialektsæregenhed, at
istedetfor y anvendes i eller en mellemting, som staar i
nær. En vokal, som er meget hyppig i de solørske maal,
især istedetfor kort oldn. o og for ø og y, er lydskriftens
Ü, omtrent som vokalen i engelsk up; den forveksles af
fremmede let med a eller æ, f. eks. i Im, lov, gvtt, godt.
I den sydlige del af distriktet bliver oldn. hv sedvanlig
til V (vît, hvid), i den nordlige til qv (qvTt). Ved verbernes
bøining er at merke, at i de sterke verbers præsens
bevares her baade den oldnorske i-omlyd og
præsensdannelsen r, f. eks. gråtd, præs. grætdr og brut9, præs.
hrJtdr, i de fleste norske bygdemaal mangler enten
om-lyden eller r’et.
Soma, i Indien navn paa en plante, hvoraf man i
gammel tid pressede ud en saft, der ligeledes blev kaldt
s. (sanskrit soma, eg. «det udpressede»); blandet med
vand og melk kom denne saft til anvendelse ved
ofringerne; og idet guderne under kultusen optog denne af
menneskene ofrede saft i sig, tiltog deres styrke og
dermed deres evne til at bekjæmpe sine og menneskenes
fælles fiender. Ogsaa gudernes udødelighed skyldtes
marriage certificate — ® extrait
(m) de (l’acte de) mariage.
vielsprachig ® polyglot.
Vielthuerei ® f,
stundesløshed.
vielverheissend,
-versprechend ® meget lovende.
Vielweiberei (t) f, flerkoneri.
Vielwissen ® n, udstrakt
viden.
Vienna © Wien,
vier ® fire.
Viereck ® n, firkant.
Viererzug ® m, firspand ==
Viergespann n.
Vierfürst ® m,
fjerdings-fyrste.
Vierfüssler ® m, firføddet dyr.
vierge ® f, jomfru, mø; (adj.)
jomfruelig, ren; (jord) udyrket,
ubetraadt; (rygte) uplettet ; (metal)
gedigen, la (sainte) V. jomfru
Maria, vigne (m) V. vildvin.
Viergesang ® m, kvartet,
vierschörtig ® firskaaren,
plump.
vierstöckig ® fireetages,
vierte ® fjerde,
viertehalb ® halvfjerde.
Viertel ® n, fjerdedel, kvart;
fjerding (vegt); tønde; kvarter;
bydel.
Viertelbogen ® m, kvartark.
Vierteljahr ® n, fjerdingaar,
kvartal.
Viertelmeile ® f, fjerding(vei).
vierteln ® firdele, partere;
firdoble = viert(h)eilen.
Viertelstunde ® f, kvarter (V
time); halv fjerdings vei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
