Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Somali ... - Ordbøgerne: V - viertens ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
991
vif-argent—vigil
arrondissementerne Amiens, Abbeville, Doullens_,
Mont-didier, Péronne. Hovedstad er Amiens.
Sommêlius, Gustaf Lorens (^1811—48), sv. digter.
Student i Lund 1829, senere løitnant; levede et uroligt,
hjemløst liv, forladt af sin siegt og jaget af indre uro;
gik 1848 som frivillig med i den dansk-tyske krig, faldt
ved Dybbøl (5 juni) efter at have vist stort heltemod. —
Som digter viser han de samme ekscentriske egenskaber,
er begeistret beundrer af Byron og synger helst om
«Vellyst og døden». 1846 udgav han <Vallmoknoppar»
(under pseudonymet «Beppo») og cSilhouetter» (af
«Doktor Dulcamara»). I formel henseende er hans poesier
ofte skjødesløse. [Litt.: « Samlade dikter» ved G. Eichhorn
(1867).]
Sommer begynder efter astronomisk sprogbrug i den
nordlige tempererede zone med solens indtræden i
Krebsens tegn (21 juni) og ender med dens indtræden i
Vegtens tegn (23 sep.). For sydhalvkuglen varer s. fra
21 dec.—21 mars (se Aarstider).
Sommerfeldt, E i n a r (1858 —), n. skibstekniker. Efterat
være udeksamineret fra det Ghalmer’ske institut i
Göteborg og nogen tids virksomhed som skibstegner i
Glasgow nedsatte han sig 1883 som skibskonstruktør i Kra.
1898 blev han teknisk konsulent for Bureau Veritas, og
siden 1900 har han været driftsbestyrer ved Nylands
mek. verksted (s. d.), som under hans ledelse har
under-gaaet betydelige udvidelser. S. har flere patenter, bl. a.
en kraftregulator og en hvalfangerakkumulator. Han har
en aarrække været medlem af styret for Kra. tekniske
elementærskole og maskinistskole.
Sommerfeldt, Søren Christian (1794—1838), n.
prest og botaniker; kom 1818 som prest til Saltdalen,
hvorfra han 1824 forflyttedes til Asker og 1827 til
Ringebu. S. interesserede sig tidlig meget for
naturvidenskaber, især botanik, og var en fortrinlig kjender
af Norges flora. Af S.s verker kan merkes hans
cPhysisk-oeconomiske beskrivelse over Saltdalen» (1824—27) og
«Supplementum florae Lapponicae» (1826). I det
sidstnævnte verk angiver han et meget stort antal kryptogamer
som nye for Norge.
Sommerfelt, Harald Vilhelm (1848—),
skolemand. Tog teologisk embedseksamen 1871 og blev 1875
ansat som bestyrer af Larviks kommunale pigeskole,
senere af middelskolen smst. S. har forfattet en del
kirkehistoriske skrifter, blandt hvilke kan nævnes et
større arbeide: «Girolamo Savonarola. Hans liv,
gjerning og vidnedød», I—II. Desuden en bog om Novalis,
samt en biografisk skildring: «Jean Jacques Rousseau»
(1907.) [Litt.: «Norsk forfatterlexikon», V.]
Sommerfugle (lepidoptera) er en insektorden,
karakteriseret ved sin sugesnabel, ved at have fire omtrent
ens skjælklædte vinger og fuldkommen forvandling. Paa
hovedet findes foruden de to store sideøine oftest to
smaa punktøine. Følehornene er mangeleddede og af
forskjellig form: kølle-, ten-, traad- eller børstedannede.
Af munddelene er overlæbe og kindbakker meget smaa,
kindbakkerne ofte nelt borte. Kjæverne danner derimod
et langt sugerør, idet de to siders yderflige er
rende-formig udhulet og er lagt tæt op til hinanden. Denne
«snabel» er oftest i hvilen rullet spiralförmig op, og
er vel egnet til at suge honning op af lange snævre
Sommelius—Sommerhielm
992
blomsterkroner. Kjævepalperne er ganske rudimentære,
men læbepalperne derimod store og veludviklet, ragende
frem som et par klapper paa siderne af snabelen. Af
de tre brystringe er forbrystet lidet og ringformet, fast
forbundet med det store mellembryst, der især er
karakteriseret ved foran forvingernes rod at bære et
meget langt, trekantet, bagudgaaende, pladeformet
«vingeskjæl« (tegula). Paa grund af hele brystets tætte
behaaring sees det dog sjelden tydelig. Af de tre par
ben kan hos nogle dagsværmere, f. eks. takvingerne,
forbenene være saa sterkt reduceret, at det ser ud, som
om de kun havde to par ben. De to par vinger er tæt
beklædt med flade spateldannede haar, de saakaldte
«skjæl»; hos de lavest staaende s. (f. eks. hepialus) er
for- og bagvinger bygget omtrent ens; hos de andre er
der derimod stor forskjel baade i størrelse, form, farve
og ribbeforløb. Enkelte s. er vingeløse, saaledes hunnen
af den smukt gulbrune orgyia antiqua, af frostmaaleren
(hibernia defoliaria) og af den under vand levende
acentropus niveus. — Paa hunnens bagkrop findes to
kjønsaabninger, idet der ikke alene paa ottende led
findes en udførselsaabning for eggene fra eggestokkene,
men tillige paa syvende led en parringsaabning, der
ender i en parringssæk (bursa copulatrix). Ad en særlig
forbindelsesgang føres saa spermaen over i eggegangen
gjennem et sædgjemme (recept aculum seminis).
S.-larverne er runde, bløde, nøgne eller haarede. Af
be-vægelsesredskaber har de dels paa de tre forreste
krops-ringe de alm. ben, men saa tillige paa tredje til sjette
og paa niende bagkropsled simple udposninger,
gangvorter, der ender i en krans eller halvkrans af kroge.
Maalerne har dog kun gangvorter paa sjette og niende
led. Larvernes munddele er bidende, d. e. de har de
for insekterne typiske munddele normalt udviklet.
Mange s.-larver bliver skadelige ved sin gnaving, saaledes
f. eks. nonnen. Ved forpupningen spinder nogle sig en
kokon (spindere), andre derimod har nøgne pupper.
Inde i puppen dannes imagoskikkelsen først efter en
gjennemgribende nedbrydning (histolyse) af alle væv.
Ved paa et passende stadium at brække levende pupper
midt over vil man saaledes kun finde en flydende,
melket masse, der gjør et ganske livløst indtryk. — Man
pleier at inddele s. i stor-s. og smaa-s., idet de fleste
stor-s. er temmelig anselige dyr, medens til gjengjæld
hovedmassen af smaa-s. er smaa former. Det virkelige
skjelnemerke mellem de to underordener findes dog hos
larverne, idet smaa-s.s larver har kransfødder, d. e. deres
gangvorter er besat med en krogkrans, medens stor-s.
har klamrefødder, d. e. kun har krogene anbragt i en
bue paa gangvorternes nederste ende. Smaa-s. er
saa-danne som møl og viklere; stor-s., se Dagsommerfugle
og Nats v æ r m e r e.
Sommerhielm, Mathias Otto Leth (1764—1827),
n. statsminister, født i Kolding, cand. jur. 1785,
udnævntes 1789 til assessor ved overhofretten i Kra. og
overflyttedes 1797 til Akershus stiftsoverret; 1801 blev
han generalauditør og 1810 amtmand i Smaalenene. I
mars 1814 traad te S. paa Kristian Fredriks kaldelse
ind i regjeringsraadet, deltog i notabelmødet paa
Eids-vold og udnævntes s. a. til statsraad. Han forblev i
regjeringen ogsaa efter foreningen med Sverige og ud-
krænke dybt. au, sur le v. efter
levende model.
vif-argent ® m, kviksølv,
vift — ® Hauch m, Lüftchen n
— @ puff, breath (of air, wind)
— ® souffle; vent léger; (med
vifte) coup (m) d’éventail.
vifte - ® flattern, flackern,
säuseln; fächeln; (med haanden)
winken; (svinge) schwenken — @
flutter, wave; waft; (med vifte)
fan - (f) (flagre) flotter; (lufte)
souffler; (v. med) agiter; remuer
(la queue); (s)éventer.
vifte Sb — (t) Fächer m — (§
fan - ® éventail m.
viftedannet, -formet — ®
fächerförmig, -artig - @ fanshaped
— (D en(forme d’jéventail.
viftepalme - (t) Fächerpalme
f - @ fan palm - ® palmier (m)
en éventail.
vige — ® weichen ; (v. en hest)
umdrehen — (g yield, give way
(to); retreat (before the enemy);
flinch (from); (v. til side) step
aside ; (v. sin plads) cede, give up,
(sæde) resign ; (hest) guide, turn —
® céder faire place (à); plier.
fléchir, reculer (devant); retirer
(v. en hest) tourner.
vigespor — ® Ausweiche,
Weich(schien)e f — (e) siding, shunt
- ® gare, voie (f) d’évitement.
vigie ® f, (tilsjøs) udkik(smand);
(jernbane) v. (vitrée) btemsebur,
konduktørplads.
vigil (fi), vigile® f, helligaften
vigilie; @ ogs. (natte)vaagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
