Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sop ... - Ordbøgerne: V - vildand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
997
Sop
998
legnia) med noksaa udpræget kjønslig formering, samt
potetsoppen (phytophthora og poronospora), hvor der hos
mange arter overhovedet ikke er fundet saadan
kjønsfor-mering, samt fluemuggen, b. Aagsoppene (zygomycetes)
med sjelden forekommende kjønslig formering. Hertil
hører mucor (gammelostmug), hvor af og til kjønslig
formering (aagspore, d. e. zygospore) findes, men hvor den
overveiende iormering foregaar paa ukjønnet maade ved
sporangier paa egne stilke. II. De høiere
traad-soppe (mycornycetes) med mangecellede traade og
udelukkende ukjønnet formering ved videre udvikling af
sporehuset enten til typiske sporesække, a s ci, eller til konidier,
videre til b a s i d i e r, der er blevet typiske sporebærere,
begge med et arts-bestemt antal sporer, som regel
multiplum af to. Herhen hører hovedmassen af alle soppe,
som næsten alle tilhører de to store hovedafdelinger
ascomyceies (s. d.) og hasidiomycetes (s. d.), bortseet fra en
liden overgangsafdeling, nemlig overgangs soppene el.
meso-mycetes, som atter deles i to: hemi-asco-mycetes og
hemi-basidio-mycetes, begge lidet talrige, men som danner
overgangen fra de lavere s. til soprigets to store
hovedafdelinger. Herhen hører brandsoppene, rustsoppene
samt de egte gjærsoppe (s.d.). — Morfologi. S.s
grundvæv er soptraaden, hyfen, myceliet, som optræder under
talrige former, men hvor hyfen dog altid gjenkjendes.
Det eiendommeligste ved sopriget er formeringsorganernes
pleomorfisme, idet en og samme s. under
forskjellige livsvilkaar kan optræde i rent forskjellige former,
saaledes som f. eks. brandsoppe, der paa kornet danner
brand, i jorden gjærceller. Mange mugsoppe, der
foruden sine konidier danner trøffelfrugter. Rustsoppe, der
lever paa forskjellige verter under totalt forskjellige
former o. s. V. Enkelte kan have fem til seks helt
forskjellige formeringsmaader. Hovedtypen for
formeringsorganerne er dog altid sporen, der altsaa dels dannes
inde i sækker eller uden paa stilke og i de fleste tilfælde
bestaar af en enkelt celle, enten det er cn sækspore
eller en konidie. Sporen har som regel for hver art en
bestemt form og størrelse, altid mikroskopisk liden. Der
er mange slags sporer lige fra kjønssporen (findes kun
hos lavere s.). Hvile-sporen, cftZamydo-sporen, findes
derimod i hele sopriget lige fra bakterierne til de høieste
og største (f. eks. oksetungesoppen), hos begge den samme
type: Inde i en soptraad koncentreres alt celleindhold
øg omgiver sig med en ekstrahinde inde i traaden,
udskiller vand og danner ekstra fedt. Disse er langt mere
seiglivede og modstandsdygtige mod ydre indvirkning
end andre sporer. Delings-sporen, oidien, hvor
hyfetraaden deler sig op i smaabiter, der hver kan
formere arten, er ogsaa almindelig udbredt i hele sopriget
lige fra bakterien, hvis hovedformering det er, til de
høitstaaende (f. eks. blæksoppene), hvor den findes i sin
høiest udviklede form. Gjærcellen, gjærkonidien, er
ogsaa en meget udbredt sporeform, hvis eiendommelighed
bestaar i, at der ikke vokser ud traade, men knopper.
Kon i di en er den mest udbredte sporeform, der
udvikles som regel paa egen artsbestemt byggede bærere. Alle
sporer er saa smaa, at de med støvet kan føres omkring
og derfor er aarsagen til s.s saak. allestedsnærværelse.
— Fysiologi. S. er egentlig vandplanter, men de har en
høi grad af tilpasningsevne, saa man trygt tør sige, at der
vildand—vildn SS
gives ingen organiske emner, og faa anorganiske, som ikko
en s. kan finde næring i. Da s. mangler bladgrønt e ’
de henvist til væsentlig at leve paa allerede færdig lavel
næring, enten saprofytisk, altsaa paa døde emner, ellv"
parasitisk paa levende, frembringende sygdom paa eller
i disse. Enkelte lever dog i samliv med vertplanten,
saaledes som rodsoppene hos skogtrærne (mycorhiza),
rodknolden hos erteblomstrede (mycodermatier), hos
ore-trærne (alnus) og hos orkideer o. 1. De bidrager her
til vertens ernæring. Disse s. inde i vertplanten har
den evne direkte at optage luftens kvælstof, en egenskab
ogsaa andre fritlevende s. har, ligesom en række lavere
s. ogsaa formaar at fortære og tilgodegjore kulsure salte
og stenarter uden lysets hjælp. Under sin vekst
udsondrer s. talrige enzymer, fordøieLesemner, samt gifte.
De vokser i alle varmegrader lige fra C. til 4- 70° C.,
men de fleste trives bedst ved 20—25° C. Mange af s.
er modstandsdygtige mod enkelte gifte o^ ydre vold, men
ødelægges dog ved andre. Herpaa beror sterilisation og
desinfektion, aseptik og antiseptik. De høiere s.
indeholderstørre mængder eggehvideemner end de tleste planter,
men hele indholdet kan ikke optages af vor organisme.
— Anvendelse. En større mængde af de høiere s. er
spiselige og har anvendelse som næringsmiddel i de
fleste europæiske lande. Særlig i Rusland synes nydelsen
af s. at være meget udbredt. S. forekommer i mængde
i skogbund, paa græsmark o. a. st. og er derfor let
til-gjængelige. Dertil kommer, at de har ikke saa liden
næringsværdi, idet de indeholder forholdsvis betydelig
af eggehvidestoffe, der ogsaa findes i fordøielig form.
I Norge er det imidlertid desuagtet sjelden, at s. bliver
benyttet som mad; dette skriver sig vistnok fra, at
kjendskabet til de spiselige og giftige arter endnu er
saa lidet; men tildels ligger ogsaa gammel fordom til
grund. — Der findes spiselige arter inden de fleste høiere
sopslegter. Mange er meget velsmagende, som
champignon, risker og kantareller, og disse er derfor
blandt de mest yndede og bedst kjendte. Disse horer
til skivesoppene, til hvilke overhovedet de fleste
spiselige, men tillige de fleste giftige henhører. Af andre
spiselige skivesoppe kan nævnes blæks op, dog kun i
ung tilstand, og er da meget god, parasolsop og visse
arter skjørhat. Blandt poresoppene findes mange
madnyttige arter; herhen hører saaledes den udmerkede
herresop el. stensop (boletus edulis)^ smørsoppen
(b. luteus), der har ring om foden, birkesop (b.scaber),
rød hat (b. rufus) og kus op (b, bovinus). Fremdeles
faaresop el. sauesop og den eiendommelig udseende
oksetungesop. Afpigsoppeneer næsten alle vore
arter spiselige, dog regnes kun én art, hydnum repandum,
til de mere velsmagende. Af fingersoppene er ingen
af vore arter giftige; de fleste er smaa, kun
drue-fingersoppen (clavaria botrytes) har nogen
betydning som madsop. Spiselige er ogsaa næsten alle
røg-soppe, naar de er tilstrækkelig unge. — Til
aseomy-ceterne hører en del yndede madsoppe, saaledes
sten-morkel og lor kel (helvella in f ula, «bispehat», og h.
crispa) samt morkler. De sidste bør dog spises med
forsigtighed, da de undertiden virker giftig. Ved anvendelse
af s. til mad kan det anbefales kun at samle unge, ikke
helt udvoksede eksemplarer, da disse er mere delikate.
déréglé, désordonné; (fare, gaa
V.) s’égarer, se fourvoyer.
vildand - ® vilde Ente,
Wildente f - (e) wild duck — (f) canard
(m) sauvage.
vildbasse se vildkat,
vildelse — ® Wahnsinn m,
Geisteszerrüttung f - @ delirium ;
(tale^ i V.) be delirious, raving -
(f) délire; (tale i v.) délirer, avoir
le délire.
vildfarelse - (D Irrtum m;
Irrung f — @ error, delusion —
@ erreur f; at>us m.
vildfarende - (t) verirrt, irrig;
irrtümlich — (e) erring; (om dyr)
stray - ® égaré.
vildhed - ® Wildheit f — (e)
wildness, ferocity, unruliness —
(D nature (f), caractère, état, aspect
(m) sauvage.
vildkat — ® Wilde Katze f;
(flg., om pige) Wilde Hummel f —
@ wild cat; (fig.) rantipole, romp
- ®chat (m) sauvage; (fig.) ga
mine f.
vildlede - (g irreleiten, -führen;
wild machen - @ lead astray,
mislead, misguide — ® égarer,
fourvoyer; (fig.) induire en erreur,
séduire, tromper.
vildledende — ® irre leitend,
täuschend, trügerisch, störend —
(§ misleading — ® trompeur,
décevant.
vildmand - ® wilder Mann,
Wilder m - (e) savage - (î)
sauvage m.
vildniss — ® Wildnis f - @
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
