Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sorex ... - Ordbøgerne: V - vilenie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1003
vilkaarlighed-villîghed
Sortkoraller (antipatharier), mangearmede,
kolonidannende koraldyr med glinsende sort, hornet akseskelet,
som er overtrukket af en blød bark, hvori
enkeltpoly-perne sidder. Skelettet af den alm. s. (antipather larix),
lader sig polere og benyttes i Orienten til
smykke-gjenstande samt som beskyttelsesmiddel mod troldom
og forgiftning.
Sortland, herred i Nordlands amt paa grænsen mod
Tromsø amt, 586.82 km.^ med 3747 indb. (1910); 6.4
pr. km.^ Herredet, der svarer til S. prestegjeld og sogn,
ligger omkring Sortlandssundet, der skiller Langøen
fra Hinnøen. Af arealet tilhører 157.08 Langøen, resten
Hinnøen. Spredt bebyggelse langs begge øers sterkt
indskaarne kyster; ved S. kirkested tæt bebyggelse.
Fjeldene reiser sig steile og blankskurede og naar særlig
paa Hinnøen betydelige høider (Møisadlen i syd er
1266 m.). Af arealet opgives 11.61 km.^ at være aker
og eng, 15.78 km.^ er skog, 10.0 km.^ er ferskvand;
resten er snaufjeld og myr. 7484 maal udyrket til
dyrkning skikket jord, væsentlig paa Langøen; 1901—07
nyopdyrkedes der 789 maal. Vigtigste næringsveie er
fædrift og fiskeri. Jern- og grafitforekomster, for tiden
dog ikke i drift. Et mindre skibsverft, to garverier,
sildoljefabrik. Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910
til 24 800 kr. S. staar i dampskibsforbindelse med
Harstad og Bodø. Antagen formue 1910 1 396 200 kr.,
indtægt 585 610 kr.
Sortspetten, se H akkes pet familien.
Sortstof, se Humusstoffe.
Sort stær, en form af stær, hvor linsen bliver saa
dunkel, at pupillen synes sort. (Se Stær.)
Sorttop, n. navn for bartschia alpina.
Sorø, Danmark, by midt paa Sjælland, indrammet
af enge og sjøer (S. sø m. fl.), en stille by; 2400 indb.
Station paa den sjællandske vestbane (fra Kbh. 77 km.).
S. er vokset op om klosteret og skylder for en del det
deraf opstaaede S. akademi (s. d.) sin eksistens.
Sorø akademi. Det ridderlige akademi i Sorø bestod
først 1623—65 i tilknytning til den kgl.
opdragelsesanstalt, der 1586 var oprettet i det tidligere Sorø kloster.
1747 oprettedes akademiet paany, og Holberg skjænkede
det sine godser; men det stansede atter 1793.
Bygningerne brændte 1813, men gjenopførtes fra 1822, og
akademiet bestod til 1849. Dets officielle navn er nu
Sorø skole og opdragelsesanstalt. Dets midler
giver en aarlig indtægt paa mill. kr.
Sorø amt, 1480 km.^ 102 000 indb., største by er
Slagelse. Amtet omfatter Høisjælland (med Gyldenløves
høi) og er rigt paa skog. Til S. a. hører Sprogø.
S. O. S. (saving of souls), efter Morses alfabet
. . . —–. . . ^ det intern, traadløse nødsignal.
Sosh, Rusland, venstre tilløb til Dnjepr, udspringer
sondenfor Smolensk og munder ved Lojev, 544 km.
Sosier (lat. Sosii), rom. boghandlerfirma paa Horats’tid.
Sosigënes, græsk astronom fra Alexandria, beregnede
den julianske kalender.
Sospira’nte, sospira’ndo, sukkende, klagende (mus.).
Sospïro (suk), liden pause (mus.).
Sospita, se J u n o.
Sostenuto betegner, at det musikalske foredrag skal
bæres, saa hver tone holdes fuldt frem.
Sortkoraller—Soulié
1004
Sosva, elv i Sibirien, begynder paa østskraaningen
af Üral langt i nord og falder efter et 700 km. langt
løb i Ob.
So^tades (d. ca. 280 f. Kr.), græsk digter fra Kreta,
skrev paa jonisk dialekt spottedigte, gjorde sig ogsaa
lystig over de gamle myter i uanstændige digte.
Sotehaugen, en stor rund haug paa Jaasund i
Haaland, Jæderen. Den kaldtes saa, fordi man troede, at
den i Hafsfjordslaget faldne Sote jarl var begravet der.
De ved udgravningen fundne broncesager viste dog, at
haugen maa have været flere hundrede aar ældre.
Soter (græ.), frelser, befrier.
Soteriologî (græ.), i den kristelige dogmatik læren
om frelsen ved Kristus.
Sotnja [så’ti]ja], belegnelsen for en eskadron ved de
russiske kosakker. Chefen kaldes jessaul, ritmester.
Sotra, se Sartorø, Store og Lille.
Sotteville-lès-Rouen [såtvillerwå’], Frankrige, by i
depart. Seine-Inférieure, ved Seine kort syd for Rouen ;
18 500 indb. Mineralkilde, tekstilindustri.
Sottie [såtV], en middelalderlig form for den franske
farce fra 15 og 16 aarh. De optrædende spillede i
narre-dragt, forestillede c sots» og morede tilskuerne med
cirkus-løier. Der bestod særegne laug af saadanne sots med
en oldermand, «fyrsten», og en «narremoder». Under
det lystige apparat kom ofte en meget sterk opposition
mod det bestaaende tilorde. En saadan s. var forfattet
af den bekjendte Gringoire.
Sotto voce [-vå’tse], med dæmpet stemme, halvhøit
(mus.).
Sou [su], fr. kobber mynt (kaldes indtil 1715 sol) =
V20 livre. Navnet bruges nu om 5 centimes (3.6 øre);
ital. soldo, af lat. solidus, navn paa en guldmynt.
Soubise [subfz], Benjamin de Rohan, fyrste af
(1583—1642), fr. adelsmand og hugenotfører. Tjente
først under Morits af Oranien, deltog senere i
hugenot-ternes kamp mod Richelieu, særlig i forsvaret af La
Rochelle. En ætling var Charles de Rohan, fyrste
af S. (1715—87), Ludvig XV’s og Madame Pompadours
yndling. Deltog uden hæder i den østerrigske
arvefølgekrig og den preussiske syvaarskrig, i hvilken han
led nederlag ved Rossbach 1757. Blev 1759 statsminister
og bevarede ved Madame Dubarrys støtte denne stilling
lige til sin død.
Soubrette [subrætte] kaldes i teatersproget
kammerpigen i komedien; ogsaa om varietésangerinder.
Souffleur, se Suflør.
Soufflot [suflå], Jacques Germain (1713—81), fr.
arkitekt, mest bekjendt gjennem opførelsen af kirken
St. Geneviève i Paris med sin storartede kuppel, der er
af udmerket monumental virkning (Pantheon). Har
ogsaa opført sakristiet og skatkammeret ved Notre-Dame
de Paris og hospitalet i Lyon.
Soulary /sH/ari’V, Joséphin (1815—91), fr. digter;
1868 bibliotekar i Lyon. S. skrev bl. a. de bekjendte
€ Sonnets humoristiques» (1858). Hans «Œuvres
poétiques» udkom i 3 bd. 1872—83.
Soulié [suljé], Melchior Frédéric (1800—47), fr.
forfatter paa den romantiske side. Skrev først et bind
digte, siden teaterstykker, saaledes «Roméo et Juliette»
(shakespearesk), «Glotilde>, «La Gloserie des Genêts», som
vilkaarlighed — ®
Willkür-(lichkeit) f — (e) arbitrariness - ®
caractère, pouvoir, acte (m)
arbitraire.
villa — ® Villa f - fe^ cottage,
country-house, villa — (f) maison
de campagne; villa f.
village @ & ® m, landsby,
villageois ® (m) landsbymand ;
bonde; landsby-, bonde .
villain © slyngel, skurk,
kjeltring.
villanous (e) slyngelagtig,
nederdrægtig.
villainy (e) nederdrægtighed ;
skurke-, kjeltringstreg.
villanage @ livegenskab,
trældom.
villanelle ® f, bondevise.
villanous, -ny se villainous, -y.
ville - ® wollen; (i
fremtids-former) werden — @ be willing;
(ønske) wish, want — ® vouloir,
ville ® f, by, stad.
villégiateur ® m, landligger,
villégiature ® f, landophold,
villégiaturer ® ligge paa
landet.
villein @ livegen, træl.
villette ® f, liden by. smaaby.
villeux ® lodden,
villi @ (bot.) pl, loddenhed.
villig — ® willig, bereit - ©
willing; ready — ® prompt; prêt;
(føielig) docile; (adv) de bon gré,
villighed - ® WilKfähr^keit.
Bereitwilligkeit f - (g) willingness,
readiness — ® bonne volonté;
promptitude; docilité f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
