Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spagnoletto ... - Ordbøgerne: V - vindicative ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1009
Spagnoletto—Spandet
1010
vindicative—vindspiller
de Hâvre» drev de en tid religiøs virksomhed i Chicago
og flyttede 1891 med en del af sine tilhængere til
Jerusalem «for at vente paa Herrens komme» ; senere vandt
de flere medlemmer, deriblandt ca. 60 svensker fra
Dalarne. De lever i kommunisme, dyrker et stykke jord
i Sarons dal og et par vinbjerge, og sysler i den senere
tid især med fotografering, vævning, tilvirkning af finere
souvenirartikler, undervisning m. m , derimod driver de
ikke egentlig mission. Deres fotografier af steder i det
Hellige land sælges ikke bare til turister, men til
forlags-firmaer jorden rundt. Deres hovedkvarter er en
slot-lignende bygning lige nordenfor Damaskus-porten. Denne
eiendommelige sekt («the overcomers», overvinderne:
jfr. Johs. aab. 2, 7. 17. 26; 3, 12. 21), som nyder stor
agtelse hos de tyrkiske myndigheder, har Selma Lagerlöf
skildret i «Jerusalem» (2 bd., Sthm. 1901 — 02).
Spagnoletto [spaåole’tio], Juseppe de Ribera, se
Ribera.
Spagnuolo [spamw’lo], se Grespi.
Spähi, persisk ord for kriger. Egentlig brugt om et
særskilt tyrkisk rytteri, nu derimod særlig om de af
Frankrige i Alger og Tunis opsatte fire indfødte
rytterregimenter. De kommanderes af franske officerer og
har bevæbning som det øvrige franske kavaleri, men
har særskilt uniform. De algerske regimenter har hvert
kun to mobile eskadroner, medens de tre resterende
lever med sine familier i teltleire.
SpälatO (kroatisk Split, Spljet), Østerrige, by i
Dalmatien, vel beskyttet havn ved S.-bugten indenfor øerne Rrazza
og Solta, med kortere jernbaneforbindelser saavel langs
kysten nordover (til Sebenico), som indover imod
Bosnien (til Krim og til Sinj); 20000 indb. (kommunen (1910)
31500). S. bestaar af den gamle by bygget indenfor
Diokletianpaladsets mure og den nye by. Den gamle
dom (Diokletians mausoleum) med kampanile (1416),
baptisterium (jupitertempel), Porta aurea (palads).
Sjø-og svovlbad. Vin-, oliven avl, grønsager, fiskeri, handel.
Tilvirkning af sæbe, vokslys, læder, rebslagerarbeider, kalk,
cement. Norsk vicekonsulat. I øst ligger Salonä, længer
inde i landet Glissa (Klis) med gammel bjergfæstning.
Ved Koziak (i nord paa den anden side af bugten (780
m. o. h.) ligger kyststrimmelen Setti Gastelli. S. (Spalatum)
var Diokletians residens efter tronfrasigelsen. Did flyttet
indbyggerne af Salonä 639.
Spalding [spå’ldiq], England, by i Lincolnshire,
hovedstaden i distriktet Holland (the Fens), ved Welland;
11000 indb. Korn-, uld-, kul- og byggetømmer-handel.
Spallanzani, Lazzaro (1729—90), ital. fysiolog,
professor i Pavia. Søgte at indføre en slags kemisk og
fysiologisk opfatning af de fysiologiske processer^ i
opposition mod de da herskende metafysiske synsmaader.
Værdifulde er hans arbeider over mavesaften,
respirationen, befrugtningen m. m.
Spaltbarhed er den egenskab ved mange mineraler,
at de lettere kløves i visse retninger end i andre. Disse
kløvningsretninger eller gjennemgange er altid
parallele med en af de krystallografiske flader. S. kan
være mere eller mindre fuldkommen; udmerket s. viser
f. eks. glimmer, kalkspat, blyglans. Slaar man saadanne
mineraler itu, fremkommer stykker (spaltestykker)
begrænset af spaltefladerne.
Spalte, de ved linjer eller aabentstaaende mellemrum
adskilte vertikale afdelinger af en trykt eller beskreven
side.
Spalteaabninger kaldes spalteformige aabninger i
overhuden hos de grønne, høierestaaende planter. S. er
omgivet af to celler, som paa grund af sin form
benævnes læbeceller; de skiller sig fra de andre
overhuds-celler foruden ved sin form ogsaa derved, at de har
eiendommelige vægfortykkelser og indeholder
klorofyl-korn. S. findes fornemmelig paa plantens grønne dele
og i størst mængde paa bladene. Dersom bladene er
ens bygget paa begge sider, er der gjerne s. baade paa
over- og undersiden; men er der forskjel paa de to
sider, findes s. fortrinsvis eller udelukkende paa
undersiden. Deres antal er her gjerne i gjennemsnit ca. 100
pr. mm.’-^, men det kan hos enkelte planter gaa op til
700 pr. mm.’^ Under hver s. er der i grundvævet et
luftkammer, «aandehulen», hvor bladets luftfyldte
cellemellemgange munder ud. S.s funktion er at bringe
tilveie udveksling mellem den atmosfæriske luft og
gasarterne i plantens indre. Gjennem s. optages det til
kulsyreassimilationen nødvendige kulstof fra den ydre
luft, medens det afspaltede surstof udskilles. Ligeledes
afgiver planten gjennem s. vanddamp fra sit indre,
hvorved den for plantens ernæring nødvendige fra roden
til bladene opstigende vandstrøm holdes vedlige. Af
stor vigtighed er det, at planten selv formaar at regulere
fordampningen, hvilket sker derved, at s. kan aabnes og
lukkes. Dette sidste er atter betinget deraf, at
læbecellerne forandrer form, eftersom saftspændingen i dem
er større eller mindre. Naar læbecellerne holder meget
vand, udspændes deres vægge, men mest de dele af
dem, som vender bort fra sjialten, idet de er de
tyndeste; den til spalten grænsende væg vil derimod være
mindre udspilet og forløber temmelig lige; spalten vil
i dette tilfælde være aaben. Indeholder læbecellerne
derimod lidet vand, vil væggene slappes, og s. lukker sig.
S. er aabne om dagen, naar læbecellerne assimilerer,
idet der da dannes stoffe i dem, som tiltrækker vand
fra nabocellerne, i ikke for sterkt lys og i varm, fugtig
luft; om natten er de oftest lukket, ligeledes i tør luft.
Spaltefrugt kaldes et slags flerfrøet nød, som ved
modningen deler sig i ligesaa mange nødagtige stykker,
som der er frø. Eks. paa s. findes hos de
skjerm-blomstrede, løn og læbeblomstrede.
Spalteholz, Karl W er ner (1861—), t. læge, anatom,
ekstraordinær professor i Leipzig 1891. Særlig bemerket
ved arbeider over blodkarrene i musklerne og i huden
samt ved et anatomisk atlas.
Spaltestykke, se Spaltbarhed.
Spandau, Preussen, by i Brandenburg, ved iløbet
af Spree i Havel; 85 000 indb. (1910). Juliustaarnet med
rigskrigsskatten, fæstningsfængsel, artilleriverksted,
vaa-ben- og skytsfabrik m. v. Skibsfart. Talrige militære
institutioner. Fra 1908 sløifes S. befæstninger.
Spandet, Niels Møller (1788—1858), d. dommer
og politiker, assessor i landsoverretten fra 1819. ivrig
tilhænger af Grundtvig og modstander af rationalismen.
Som rigsdagsmand fremsatte han 1850 sit lovforslag «om
trosfrihed» (borgerligt egteskab, ingen daabstvang,
høi-tidelig stadfæstelse istedetfor ed). Det vakte den vold-
vindicative, vindicatory @
hævdende, forsvars-.
vindicator @ forsvarer;
for-fegter, hævder.
vindicere — (t) revindizieren,
zurückfordern — @ vindicate —
(f) revendiquer.
vindicte ® f, paatale.
vindictive (e) hevnglerrig.
-ness (e) hevngjerrighed.
vindig - (t) windig - @
windy, blowy — ® évaporé, éventé.
vinding - (t) Gewinn, Vorteil
m - (ë) gain, profit ~ © gain,
profit, bénéfice, avantage m.
vindkast — (t) Windstoss m
- @ squall, gust of wind - (?)
coup (m) de vent.
vindmølle — (t) Windmühle f
- @ windmill — ® moulin (m) à
vent.
vindpust - ® Windhauch,
Luftzug m ~ @ breath of wind
— ® souffle m.
vindrue - ® Weintraube f
-(e) grape - ® raisin; (sort og
sød) morillon m.
vindsel - ® Zwirnwickel, Wi-
ckel, m — @ thread-paper — F
bobine f.
vindskibelig - ® thätig,
betriebsam, fleissig, unternehmend —
@ industrious - ® industrieux.
vindskibelighed — ®
Thätig-keit, Betriebsamkeit f,
Unternehm^-ungsgeist m - @ industry — (f
industrie f.
vindspiller se mynde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
