Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spagnoletto ... - Ordbøgerne: V - vindicative ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1011
ndstille—vînicole
Spangereid—Spanien
1012
somste storm med masseadresser imod det. Dog blev
lovene om borgerligt egteskab og om daabstvangs
afskaffelse snart en af følgerne. Som politiker stod S.
længe sammen med bondevennerne.
Spangereid, herred i Lister og Mandal amt, ved kysten
mellem Farsund og Mandal, 63.36 km.^ med 1825 indb.
(1910); 28.80 pr. km.^ Herredet, der svarer til S. sogn
af Søndre Undal prestegjeld, omfatter Lindesneshalvøen
og det øst for denne halvø beliggende egentlige S., der
udgjør det smale lave eid mellem havet i syd og den
trange indelukkede Lenefjord i nord. Kuperet terræn.
Ved S. kirkested og Høllen strandsted tæt bebyggelse.
Af arealet opgives 5.53 km.’^ at være aker og eng,
1.49 km.^ er skog, 0.84 km.- er ferskvand; resten er
udmark og myr. 818 maal udyrket, til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 158 maal. De
vigtigste næringsveie er jordbrug og fiskeri. Udbyttet af
fiskerierne opgives for 1910 til 59190 kr., deraf falder
22 400 kr. paa hummerfangsten. Paa spidsen af
Lindesnes første ordens fyr (s. d.). Antagen formue 1910
1425000 kr., indtægt 206 250 kr. Dampskibs- og
veiforbindelse med Farsund og Mandal.
Spanien (Espafia), kongerige paa den Pyrenæiske
halvø, dennes østlige og største del, 492 230 (hertil
Balearer og Pityuser 5014) km.^ med 18 833 176 (med
nævnte øer 325 703) indb. (1910). Til hovedlandet regnes
ogsaa de Kanariske øer (7273 km.^ med 419 809 indb.)
og de afrikanske Presidios (35 km.^ med 10 000 indb.),
hvorved det tilsammen udgjør 504 552 km.^ med
19 588 718 indb. (1910). Hertil kommer de øvrige
(koloniale) besiddelser i Afrika 213106 km.^ med 304 000
indb., saaledes det spanske rige alt i alt 717 618 km.^,
19 900 000 indb. S. ligger mellem 36° n. br. (Punta
Marroqui ved Tarifa) og 43 ° 47 ’ n. br. (Estaca de Vares
i Galicien) og mellem 9° 18’ v. 1. (Gabo Torinana, i
Galicien, nord for Gabo de Finisterre) og 3° 20’ ø. 1.
(Gabo de Greus, Pyrenæernes østhjørne). Det grænser
til Atlanterhavet og Middelhavet, Frankrige og Portugal.
— S. ligger i det sydeuropæiske foldefjelds-omraade.
Nordkysten er bratfjeld og rig paa det slags tragtformede
bugter som har faaet navnet rias-bugter efter det her
brugte navn (Ria de Vigo, Ria de Pontevedra o. s. v.).
Det indre land udgjøres af et vidtstrakt høiland, den
iberiske meseta, en gammel haard skive, som sidste gang
er foldet i karbontiden. Bestanddelene er krystallinske
skifere, kambrium, silur, devon og karbon, i zoner fra
vest til øst. De gamle foldefjelde er glattet ud lige til
kjernen, overfladen ligner derfor en høislette, saa meget
mere fordi der i den østlige del er afleiret fladt liggende
mesozoiske lag, og i det indre store strækninger optages
af ligeledes fladtliggende ungtertiære indsjø-sedimenter.
Denne indlandsvidde sænker sig langsomt uden
stængende fjelde mod vest. Op over den rager tre fjelddrag,
sandsynligvis grundfjeldsrester, som er blevet staaende
igjen midt i store indsænkningsomraader. Disse restfjelde
er i nord de Kantabriske fjelde (2678 m.), i midten de
Kastiliske skillefjelde (med Sierra de Guadarrama, 2405 m.),
i øst de Iberiske randfjelde (2349 m.). Nordenfor Ebros
spids-trekantede traugdal (Aragonien) ligger Pyrenæernes
foldefjeld (3404 m.), og i syd søndenfor mesetaer og
Guadalquivirs dal (Andalusien) et andet ungt foldefjeld,
det andalusiske med Sierra Nevada (3481 m.). Et tredje
lidet foldefjeld, det Kataloniske (1700 m.), med
nordøstlig strøgretning, ligger omkring Ebros munding. Det
Kastiliske skillefjeld deler indlandsvidden i to dele,
høisletten i Leon og Gammel-Kastilien (830 m.),
høi-sletten i Ny-Kastilien og Estremadura (800 m.). —
Elvene er: til Atlanterhavet de større elve Duero, Tajo,
Guadiana, Guadalquivir, og de mindre Bidassoa, Nervion,
Nalon og Ribadéo i nord, Mino i nordvest, Odiel, Rio
Tinto og Guadalete i syd. Til Middelhavet flyder,
foruden Ebro, Llobregat, Guadalaviar, Jucar, Segura,
Al-manzora, Almeria, Guadalfeo og Guadalhorce. Større
indsjøer er kun strandsjøerne Alberfera og Mar Menor
paa Middelhavssiden og Laguna de la Janda paa
At-lanterhavssiden, nær sydspidsen. — Efter klimaet falder
S. i fire zoner: Indlandets høisletter, som har
indlands-klima med skarpe temperaturmodsætninger (Madrid
jan. 4.5°, juli 24.9°, aarsmiddel 13.7°, gjennemsnitlige
ydertemperaturer 7 ° og 40 nord- og nordvestkysten
med oceanisk tempereret klima, mild vinter, varm sommer
og megen nedbør (Oviedo januar 6.4°, juli 18.9°,
gjennemsnitlige ydertemperaturer4 ° og 33°), sydkysten,
som har afrikansk klima, hed, tør sommer (Malaga jan.
12.7°, juli 26.8°, aarsmiddel 19.9°, ydertemperaturer 2 °
og 40°), og østkysten, med middelhavsklima (Zaragoza
jan. 5°, juli 26°, ydertemperaturer-f-7 ° og 41°). Den
aarlige regnmængde ligger i indlandet, som har
vaar-og høstregn, mellem 290 mm. (Salamanca) og 560 mm.
(Burgos), ved nordkysten mellem 900 i øst og 1650 i
vest, ved sydkysten, som har vinterregn, mellem 260
(Almeria) og 590 (Malaga), i øst mellem 330 (Zaragoza)
og 570 mm. (Barcelona). Lokale vinde er Terrai og
Leveche i syd, Mistral i nordøst. — Floraen ordner
sig i tre hovedzoner : i nord mellemeuropæisk skogflora,
i indlandet typisk steppeflora (saltplanter, haarde
græsarter, esparto o. a.), i syd kristtorn. Fjeldene har kun
knapt skogdække. I syd hersker middelhavsflora.
Foruden de almindelige sydeuropæiske kulturplanter trives
daddelpalmer (ved Elche), ris, sukkerrør, pisang og
batat. Agrumerne (sydfrugterne) naar 300, oliventræet
900—1200 m. o. h. Trægrænsen er i nord 1700, i syd
2400 m. Faunaen hører til Middelhavslandenes
underafdeling af den palæarktiske zone. I syd træffes afrikanske
former: pantergaupe, ichneumon, magotabe, dromedar,
aadselgrib, kamæleon o. a. — Be f o I k n i n g. De foran
nævnte tal for fladeindholdet og folkemængde giver en
folketæthed af 38.2. Svagest befolket er mesetaen og
Aragonien, bedst de baskiske provinser. 8 byer har
over 100 000 indb., af dem hovedstaden, Madrid, 600 000.
Befolkningens aarlige tilvekst er kun 0.6 pet. Oprindelig
beboedes halvøen af et ikke-arisk folk, ibererne, hvis
sidste rest nu baskerne udgjør. Saa indvandrede kelterne,
og der opstod et blandingsfolk, keltibererne. Senere
slog semitiske folk, nemlig føniker og kartager, sig ned
paa øst- og sydkysten, som ogsaa modtog græske
indvandrere, alle disse folk var handelsmænd. Efter den
romerske erobring indtræder en romanisering af hele
befolkningen. En germansk tilblanding kommer under
folkevandringstiden med vestgoter og vandaler, især i
nord, medens araberne og de arabiske maurer under sit
700—800-aarige herredømme over S. i middelalderen
vindstille - ® Windstille f
-@ calm — (?) calme m.
vindstød se vindkast,
vindu - ® Fenster n — @
window ; (paa hængsler) casement,
(skyvev.) sash — (?) fenêtre f;
(kirkev.) vitrail m ; (tagv.) lucarne ;
Cvognv.) glace f; (rundt, ovalt)
œil-de-bœuf m; (rude) vitre f.
vine © vinranke, -stok, -træ.
vined (e) med vinløv,
vine-dresser (e)
vingaards-mand.
vinée (?) f, vinhøst,
vine-fretter, -grub @ vinlus.
vinegar (e) eddik,
viner ® sætte alkohol til (vin),
vinery (e) drivhus for
vinranker.
vinet(t)hier ® m, berberis.
vineux® vinrig; -holdig; -røa.
vineyard ® vingaard, -bjerg,
vinfad se fad.
vinge — ® Flügel m; (paa
fugle) ogs. Schwinge f, Fittich m
— @ wing, pinion — ® aile f.
vinglas - ® Weinglas n — ©
wine-glass — (f) verre (m) à vin.
vingle se vakle,
vingt ® (m) (tallet^ tyve.
vingtaine ® f, tyveaarsalderen ;
(en) snes (stykker).
vingt-et-un ® m, enogtyve
(hasardspil).
vingtième ® (m) tyvendedel),
vinhandel - ® Weinhandel
m; (stedet) Weinhandlung f — @
wine-trade, -shop — ® comm€a-ce
de vins; (udsalg) débit (m) de vin.
vinicole g) vindyrkende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
