Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien ... - Ordbøgerne: V - vinification ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1015
1015 Spanien 1016
1016
væsentlig har paavirket befolkningen i den sydlige del
af landet. Efter dannelsen af kongeriget S. er
kastil-janerne den ledende folkestamme, som imidlertid staar
i stor modsætning til de øvrige stammer, især til
katalanerne (i Katalonien), mindre til andalusierne og
galicierne (gallegos). De egentlige spaniere udgjør 97 pet.,
baskerne 340 000, mudijarerne eller moriskerne
(mau-férnes efterkommere, i Sierra Nevada og Las Alpujarras)
600 000; der tælles endvidere 50 000 zigeunere (i syd),
4000 jøder og 55 000 udlændinger (20 000 franskmænd,
11 000 portugisere, 8000 englændere, 3000 tyskere o. s. v.).
I 1910 udvandrede 191 700 (i 1909 143000). —
Forfatning, forvaltning, finanser. Fra 1876 er S. et
konstitutionelt monarki, hvor tronen er arvelig saavel
paa mands- som kvindelinjen. Kongens titel er «katolsk
majestæt» (tildelt 1496 af pave Alexander VI),
kronprinsen er «prins af Asturien». Den lovgivende
forsamling heder cortes og bestaar af de ligeberettigede
kamre: senatet og kongressen. Senatorer er dels
arvelige, dels visse høiere geistlige og verdslige
rangspersoner, dels valgt (paa 10 aar) af offentlige
myndigheder og af de høieste
skatydere. De deputerede
til kongressen vælges ved
almindelig stemmeret i
forholdet 1 for hver 50 000
indb. Hverken senatorer
eller deputerede har løn.
Statsministeriet bestaar
af otte medlemmer. Ved
siden deraf staar et
stats-raad og forskjellige
kollegier. Riget er (efter 1833)
delt i 49 (før 13)
provinser under guvernører.
Hver provins har sit eget
raad (diputacion). De
baskiske provinser har efter
den sidste borgerkrig mistet sit selvstyre, og ordningen
er der som i den øvrige del af landet. Hver spansk
kommune har sin valgte ayuntamiento, med fra fem til
femti medlemmer, hvis formand er den af dem valgte
alkalde (i nogle større byer udnævnt af kongen). Høiesteret
i Madrid, hovedstaden. Statsbudgettet balancerer i de
sidste aar med omtr. 1 milliard pesetas. Statsgjælden
beløber sig (1 jan. 1911) til henimod 10 milliarder
pesetas, og paafører budgettet en aarlig udgift af over
400 mill, pesetas. Til indtægterne bidrager direkte
skatter 476 mill, pesetas, indirekte skatter 395 mill,
pesetas, monopoler 213 mill., statens aktiva 23 mill. —
Næringsveie. To tredjedele af befolkningen lever af
landbrug; af arealet er 35.4 pet. aker, 3.7 pet. vinland,
18 pet. eng og beite, 21 pet. skog. I kystlandet staar
vandingskunsten høit. Den ved hjælp af et storartet
kanaliseringssystem udførte vanding bringer en aker op
i tredivefoldig saa stor afkastning som akeren uden
kunstig vanding. I de saaledes vandede kulturlandskaber
er det agrumerne, figenerne og dadlerne især trives.
Elche (indenfor Alicante) er det eneste sted i Europa,
hvor dadler modnes. Desuden dyrkes ris, mais, hvede,
jordnødder, spansk pepper, batat og alle slags grønsager.
Spani<
vaabe
vinification—vinterdvale
I egne uden kunstig vanding dyrker man særlig byg.
Langs kysten og elvene drives olivenkultur (aarlig 3 mill,
hl. olje). Hvor indlandets fjelde falder af mod kysten,
ligger vinhaverne (1908 18, 1909 15 mill. hl. vin, i
tidligere aar mere, 20—30 mill. hl.). Hovedstrøgene for
vinavl er landskaberne ved Valencia, Tarragona, Malaga
og Jerez («sherry»). Frugt, meloner og valnødder trives
overalt. I de østlige og sydlige kystegne vokser
espartogræsset. Værdifuldt skogtræ er korkeken. I kvægavlen
fremhersker faar og gjet. Berømt er merinos-avlen paa
indlandets stepper. Mindre betydelig er hesteavlen
(andalusisk race), muldyravlen derimod er større. I nord
er større bestand af hornkvæg, i Valencia og Murcia
stor silkeavl. Fiskeri (af tunfisk og sardiner) drives af
124 000 personer. S. er rigt paa mineralske rigdomme,
som dog først i den nyeste tid paany udnyttes i større
udstrækning, hovedsagelig af udlændinger. I de
Kanta-briske bjerge udvindes jernmalm, i Almaden kviksølv.
Desuden findes stenkul, kobolt zink, bly, sølv, kobber
(Rio Tinto-gruberne), salt, svovl, fosfor. Industrien, som
er lidet udviklet, omfatter hytteverker, metal- og
maskinindustri, skibsbyggeri, lin- og hampvævning,
bomulds-stoffe (i nord, især i Barcelona), silketøier (i Valencia,
Madrid o. a. st.), espartotepper (Murcia, Alicante),
cigaretpapir o. s.v. Katalonien (Gerona) er ogsaa hovedsædet for
fabrikationen af korkepropper (aarlig omtr. 30 000 tons).
Tobaksfabrikationen er statsmonopol. Sukkerindustri i
Almeria og Malaga. — Samfærdsel. S.s landeveie er
i daarlig stand. Jernbanerne (privatbaner) 14 700 km.
(1911). To linjer, en paa hver side af Pyrenæerne (først
høsten 1912 tunnelgjennembrud), forbinder det spanske
net med Frankrige og det øvrige Europa. Af kanaler
kan nævnes: Keiserkanalen i Aragonien, 119 km., den
Kastiljanske kanal (Pisuerga—Valladolid),
Manzanares-kanalen (Madrid—Toledo). Vigtigste handelspladse inde i
landet er Madrid, Valladolid, Palencia, Burgos, Oviedo,
Vitoria, Zaragoza, Granada. Post, telegraf og telefon
udvikler sig efterhvert overensstemmende med nutidens
krav. Handelsflaaden (1 jan. 1911) 577 dampskibe paa
744 500 tons netto, 302 seilskibe paa 45 000 tons. Bilbao
er første, Barcelona anden skibsfartsby. Rigets samlede
skibsbesøg (1910) 21 600 skibe, 21V2 mill, tons, 39.3 pet,
under britisk flag. England og Frankrige (stort smugleri)
behersker i det hele handelen. Udenrigsomsætning
(1910): indførsel (bomuld, kul, tømmer, tobak, hvede,
klipfisk, kvæg, maskiner) 995 mill, pesetas; udførsel
(vin, til værdi af ca. 60 mill, kr., frugt, kork, olje, esparto,
konserver, salt, jern og jernmalm, kobbermalm, bly o.s.v.)
963 mill, pesetas. Norges handelsomsætning med S. (1910)
12 6 mill. kr. (1.7 pet. af vor hele udenrigske omsætning),
deraf indførsel (frugt, vin, olje, salt) 3.3 mill, kr.,
udførsel (klipfisk 6V3 mill, kr., rogn 1 mill, kr., cellulose
V4 mill, kr.) 8 mill. kr. (uden «fremmedevarer»). Norske
konsulater i Barcelona, Bilbao, Cadiz og Madrid,
desuden 24 vicekonsulater. — Kolonierne er nu kun
de afrikanske besiddelser: Spansk Guinea (Rio Muni,
Fernando Po, Annobom, Corisco, Store og Lille Elobey),
28106 km.^ 174 000 indb., og Rio de Oro, 185 000
km.2, 130 000 indb. — Kirke og skole. Religionen
er den romersk-katolske. Der er 9 erkebispedømmer
(Burgos, Santiago de Compostela, Valladolid, Granada,
vinification ® f,
vinfabrika-tion.
vink - ® Wink m — (e) sign,
signal; (hentydning) hint,
suggestion - ® signe (de la main osv.) ;
(flg.) avertissement, avis m.
vinke — ® winken - ®
beckon ; (med haanden) wave one’s
hand - ® faire signe (de la main
osv.); Cviîte med noget) agiter qc.
vinkel - ® Winkel m — @
angle — (?) angle f.
vinkeldannet, -formet — ®
winkelförmig - (e) angular — ®
en (forme d’) angle, angulaire.
vinkelhake - ® Winkelhaken
m — (e) square; (typogr.)
composing-stick - ® équerre f; (typ.)
composteur m.
vinkelskriver - ® Winkel-
advokat m — @ hedge-lawyer —
® avocassier m.
vinkjøler — ® Weinkühler m
(i^ wine-cooler — ® frappe-boissons
m, glacière (f) à vin.
vinose, vinous (g) vinagtig;
vin-.
vinranke — ® Weinrebe,
-ranke f — © vine - ® vigne f.
vinsten — ® Weinstein m —
@ tartar — ® tartre m.
vinstok — ® Weinstock m —
@ vine(-plant), prave-vine — f)
(cep (m) de) vigne f; cépage m.
vintage @ vinhøst; aargang;
høste druer.
vinter - ® Winter m — (i
winter — ® hiver m.
vinterdvale — ® Winterschlaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
