Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien ... - Ordbøgerne: V - virilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1015
1015 Spanien
1016
virilité-virkelyst
af Kastilien Cordoba, Sevilla og Cadiz, saa at Granada
(s. d.) blev det sidste mauriske rige. Talrige maurer
udvandrede til Afrika eller antog seierherrernes religion
og skikke. Imidlertid kjæmpede de kristne riger ogsaa
indbyrdes, Leon gik op i Kastilien, og efter talløse
kampe stod dette og Aragonien som de mægtigste stater.
Begge steder havde geistlighed og adel stor magt, og
stænderne samledes i cortes, hvis indflydelse var
betydelig overfor kongerne; ogsaa de geistlige ridderordener
(Alcântara, Galatrava og Santiago) virkede til at svække
kongemagten. Dog vandt denne langsomt frem navnlig
i Kastilien, indtil den vandt sin afgjørende seier ved
de to landes forening til kongeriget S. 1479 under
los reyes catolicos Ferdinand og Isabella (s. d.). — I
det nydannede rige udførtes en gjennemgribende
reorganisation, og grunden lagdes for den kommende
verdensmagt. Statsforvaltningen blev forbedret og
centraliseret, retspleien overdroges kgl. domstole, og den
nyorganiserede «hellige Hermandad» (s. d.) skaffede de
kgl. ordrer og domme adlydt. Adelsvældet knækkedes,
kongen fik ret til at udnævne biskoper og blev
stormester for alle spanske ridderordener. Inkvisitionen
organiseredes af den berygtede Torquemada og blev et
villigt redskab i regjeringens haand mod politiske og
religiøse kjettere. Styrket ved sin indre enhed og
fasthed kunde S. med lethed forøge sin magt udadtil og
vinde en ledende stilling i Europas politik. 1492
erobredes Granada, det sidste maurerrige, og med den
i utallige troskrige sammensparede ufordragelighed tog
man energisk fat paa jøder og muhammedanere for
ogsaa at tilveiebringe religiøs enhed; endog den arabiske
litteratur opbrændtes i massevis. 1503 erobredes Neapel
og 1512 Navarra. — Samtidig var Amerikas opdagelse
gaaet for sig, vældige landstrækninger med utallige rige
produkter underlagdes S., der for en tid blev
verdenshandelens centrum. Ogsaa akerbrug og industri tog
stort opsving, og S. havde alle betingelser for at
indtage den stormagtsstilling, England nu har. Men
spanierne egnede sig ikke til et stadigt, arbeidsomt
koloni-sattonsarbeide, ei heller forstod de i længden at bevare
handel, skibsfart og industrivirksomhed i sine egne
hænder. Det lettjente rige bytte vakte kun eventyrlyst,
alle vilde vinde guld og ære, ingen vilde arbeide,
aar-hundreders troskampe havde præget livssynet: kun
krigeren og munken var «honnette folk», og de
borgerlige erhverv var gjenstand for foragt. Hertil kom
Karl V’s og Filip Il s misbrug af landets økonomiske
og militære kræfter til sine egne, S. uvedkommende,
politiske og religiøse formaal. De vidtstrakte
besiddelser: Neapel, Sicilien, Milano, Nederlandene og
Burgund foruden kolonierne og 1580—1640 Portugaf, it/, te
S. ind i en række krige, der vel gjorde det til l.uropus
første magt og gav dets soldater ry som verdens bed^Æ,
men samtidig ruinerede det økonomisk paa grunù |f
krigens urentable formaal: opretholdelsen af
katolicismens herredømme. Nederlaget 1588 mod England (|e
Armada) betegner indledningen til forfaldet, og tredi^jpr,
aarskrigen besegler afgjort tabet af stillingen som
magt. Indadtil virkede den stadig stigende klerikalisme
ligesaa ødelæggende: økonomisk paa grund af
rigdommenes ophobning til kirkens uproduktive formaal og
kulturelt ved det knugende aag, inkvisitionen lagde over
al fri tænkning. Ogsaa folketallet gik tilbage allerede i
Filip Il s tid, ca. 1600 var det 87^ mill., deraf henved
1 mill, geistlige og personer i kirkens tjeneste, medens
store dele af folket levede i ligefrem nød. — 1640 tabtes
Portugal, 1648 Nederlandene efter 80 aars kampe, 1655
Jamaica til England, 1713 Luxemburg, Belgien, de
italienske besiddelser og Gibraltar. I 17 aarh. gik
befolkningen ned til 6 mill., store landstrækninger laa
udyrket, industrien sygnede hen ikke mindst ved
morisker-forfølgelserne 1568—70 og 1609; særlig silkeindustrien
ødelagdes. Krigsflaaden forfaldt og kunde ikke engang
hindre, at sølvflaaderne fra Amerika opsnappedes af
sjørøvere; skibsfarten gik tilgrunde i de hyppige krige
med England i dette og følgende aarh. Finansnøden
blev stadig større, selv embedsmændene kunde ikke faa
sin løn, end mindre kunde hær og fiaade holdes i orden.
Paa mange omraader bragte dog det 18 aarh. S. ind i
en ny opgangsperiode trods Bourbonernes (fra 1700)
familiekrige. Statsindtægterne forøgedes, og en anselig
flaade byggedes. Oplysningstiden satte sterke spor i
S.s indre udvikling gjennem mænd som Aranda,
Campo-manes og Florida Bianca (s. d.), der under den retsindige
og dygtige Karl III (1759—88) indførte talrige reformer
i frisindet aand. Kirkens og inkvisitionens magt
indskrænkedes trods heftig modstand, og 1767 udvistes
jesuiterne. Undervisningen bedredes, industri, handel
og akerbrug søgtes udviklet saavidt gjørligt. — Den
vundne fremgang forspildtes fuldstændig under Karl IV
(1788—1808) ved en ødsel og taabelig politik (se Godoy),
der førte til en ydmygende afhængighed af Frankrige,
ødelæggelse af den store spanske flaade og svækkelse
af herredømmet i Amerika. 1808 gjorde Napoleon sin
broder Josef til konge i S., men mod ham og de franske
reformer reiste der sig en voldsom reaktion baaret frem
af spaniernes vældige religiøse og nationale glød. Med
engelsk hjælp (Wellington) blev de franske tropper
fordrevet (1813), og jan. 1814 kunde cortes vende tilbage
til Madrid og indkalde Ferdinand VII som konge. Under
en brutal og samvittighedsløs reaktion ophævedes den
under frihedskampen 1812 skabte frie forfatning, de
liberale politikere fængsledes og forvistes, inkvisitionen
og Jesuiterordenen gjenindførtes. Samtidig havde de
mellem- og sydamerikanske kolonier (fra 1810) indledet
kampen for friheden, og 1825 var der af det vældige
kolonirige kun Cuba, Portorico, Filippinerne og nogle
smaaøer tilbage. En militæropstand i Cadiz jan. 182Ô
fik gjenindført forfatningen af 1812, men en fransk
intervention 1823, støttet af geistligheden, bragte atter
reaktionen til magten. Inkvisition og geistlighed, støttet
af kongens broder Don Carlos, virkede ihærdig ved
siden af regjeringen for at kvæle al friere udvikling. —
Med den umyndige Isabella (1833—68) kom vel de
liberale til magten, men til gjengjæld afløstes despotiet
af et politisk anarki, som egentlig aldrig er ophørt.
De første uroligheder forvoldtes af karlisterne (se
Esparter o) i borgerkrigen 1833—40, og derefter
kjæmpede progressister og konservative (se Narvaez
en bitter strid om magten uden at bringe udviklingen
et skridt videre. Isabellas og hofcamarillaens intriger
hidførte sluttelig en revolution sep. 1868, og en provi-
virilité ® f, virility @
mandbarhed; manddom; mand(l)ighed;
mandhaftighed.
virke - ® wirken - @ (paa)
aet (upon), work (upon), influence ;
(g|øre virkning) take eflfect, tell;
(om lægemidler) operate; (paa)
affect |the senses) ; (v. tilbage paa)
react on — ® (handle) agir; (gjøre
virkning) produire (faire) de l’effet,
faire (son) eiTet; opérer; (fungere)
fonctionner; (v. paa) ogs. influer
sur; influencer; faire impression
sur; (v. tilbage paa) réagir sur.
virke — ® Stoff m — ©
material — ® matière f.
virkefelt - ® Feld (n) der
ThäUgkeit - (e) field of activity,
province — (f) champ (m)
d’activité; domaine f.
virkelig — ® wirklich,
that-sächlich — @ real, veritable,
actual — (D réel; positif;
(for-haandenværende) effectif, actuel;
legte, sand), véritable, vrai.
virkeliggjøre — ®
verwirklichen — (e) realize, actualize —
® réaliser.
virkeliggjørelse — ® Ver-
wirklichung f - (ê) realization —
® réalisation f.
virkelighed — ® Wirklichkeit
f; (i v.en) in der That - @ reality;
(i v.en) ogs. in effect; (blive til v.)
be realized — ® réalité f; (i v.eni
en effet; (blive til vj ogs. se
réaliser.
virkelyst — ®
Thatigkeits-drang m — @ desire fer action
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
