Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spedition ... - Ordbøgerne: V - vison ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1035
Speilteleskop—Spektralanalyse
1036
vital—vitreous
lille speil kun folieret i halv høide, saa der dannes en
øvre gjennemsigtig del. Til det lille speil hører ogsaa
farvede glas, som benyttes for at faa skarp klar horisont.
Begge speil er forsynet med skruer til at stille dem
lodret paa instrumentets plan, og det lille speil desuden
med skruer til at stille det parallelt med det store speil,
naar noniens nulpunkt staar overét med buens
nulpunkt. Staar nemlig begge speil perpendikulært paa
instrumentets plan, men ikke parallele, naar noniens
nul staar overét med buens nul, saa er den aflæste
vinkel ikke lig den virkelige vinkel. Den feil, som
op-staar ved at speilene ikke er parallele, naar buens nul
og noniens nul staar overét, kaldes indeksfeil. Ret
overfor det lille speil er der et lidet opgjænget rørstykke,
R, for kikkertens iskruen.
Speiitelesköp (reflektor), se Kikkert.
Speiskobolt (smaltin), regulært mineral, som i kemisk
henseende bestaar af kobolt, jern og arsen, (GoFe)As2.
S. er metallisk med en tinhvid farve og haardhed
omtrent som feldspaten. Mineralet findes paa visse
erts-gange, sammen med kobolt og nikkelforbindelser i
Erzgebirge, Hessen o. fl. s. og har betydning som koboltmalm.
Speke [spTk], John Hanning (1827—64), berømt
eng. Afrika-reisende, tillige ivrig jæger og naturforsker.
Som officer i den indiske armé gjennemvandrede og
kartlagde S. ukjendte strøg af Himalaja. Foretog
sammen med Burton (s. d.) 1854 en farlig og uheldig
ekspedition til Somaliland, hvor S. blev fanget og saaret.
Drog 1857 sammen med Burton til Central-Afrika for at
finde de store sjøer, som de tyske missionærer Krapf og
Rebmann havde hort om. De opdagede 14 feb. 1858
Tanganika. Paa tilbageveien opdagede S. paa en reise
nordover Ukereve eller, som han kaldte den, Victoria
Nyanza 3 aug. 1858. Efter opfordring af Royal geograficai
society drog S. atter ud 1859, denne gang sammen med
Grant (s. d.). Naaede atter Ukereve, hvis vestside fulgtes
nordover. Her opdagedes sjøens største tilløb Kagera.
Endelig naaedes den Hvide Nil, som de reisende fulgte
opover, indtil de 27 juli 1862 saa Nilen forlade Victoria
Nyanza gjennem Riponfaldene. I hovedsagen var Nilens
urgamle gaade løst. S. omkom ved et vaadeskud.
Spektral, hvad der angaar spektre, se næste art.
Spektralanalyse (lat. spectrum, billede, og græ. analysis,
opløsning), læren om undersøgelse af legemers fysiske
og kemiske egenskaber ved hjælp af farven af det lys,
de udsender, eller af deres virkning paa andet lys. For
at undersøge beskaffenheden af lyset fra en eller anden
lyskilde, danner man ved hjælp af prisme og linse et
spektrum af en smal spalte, som belyses med
vedkommende lys (Newton 1666). Bekvemmest gjøres dette
med et spektroskop. Grundformen for dette er først
angivet af Kirchhoff. Lyset sendes her gjennem en smal
spalte i den ene ende af et rør, koll i m at o ren, og
gaar ud af rørets anden ende gjennem en samlelinse,
der gjør straalerne parallele. Straalerne træffer derpaa
et glasprisme, hvis brydende kant er parallel med
spalten. I prismet brydes de farver (s. d.), hvoraf lyset
maatte være sammensat, ulige meget, og hver farve har
sin særlige retning, idet straalerne derefter træder ind
i en kikkert, hvor hver farve danner sit billede af
spalten i objektets brændplan. Disse spaltebilleder ligger
side om side som et farvet baand, spektrum, og
betragtes gjennem kikkertens okular. Er kikkerten udstyret
med filament og bevægelig over en inddelt cirkel, kan
vinkelen mellem kollimator og kikkert aflæses; apparatet
kaldes da spektrometer og benyttes som saadant til
maaling af brydningsforhold, bølgelængder m. m. Ved
kombination af spektroskop og fotografiapparat kan
spektret fotograferes og maalinger foretages paa pladen
(spektrograf); ved den fotografiske metode bliver
ogsaa det ultrafiolette spektrum, som ikke kan opfattes
direkte med øiet, tilgjængeligt for undersøgelse. Ogsaa
det ultrarøde spektrum kan delvis undersøges fotografisk,
men her kan man tillige benytte sig af straalernes
varmevirkning paa et bolometer eller en termosøile.
Ved prisme faar spektret relativt liden længde; langt
større længde paa spektret (større opløsningsevne) opnaar
man ved istedetfor prisme at benytte gitter (se Bøining).
— Er lyskilden et glødende fast eller flydende legeme,
bliver spektret kontinuerligt, d. v. s. det danner et
sammenhængende farvebaand, som, naar legemet er
hvidglødende, strækker sig fra rødt til fiolet. Saadanne
legemer udsender altsaa lys af enhver brydbarhed, d. e.
af enhver bølgelængde eller farve (jfr. S tr aal ing). Er
derimod lyskilden gasformig, bestaar spektret
hovedsagelig af spredte lyse linjer (spaltebilleder), det er som
man siger et diskontinuerligt el. linje-spektrum.
Saaledes er spektret af de hvidglødende kul i buelampen
kontinuerligt, derimod af selve lyst)uen diskontinuerligt.
Linjespektret af en glødende gas afhænger i første række
af gasens kemiske natur; har man altsaa én gang for
alle bestemt de glødende gasers linjespektre, kan man
omvendt bruge spektret som kjendetegn paa gaserne.
Dette er Bunsens og Kirchhoffs metode for s. (1860).
Særlig enkel er metodens anvendelse ved de lette metaller.
Man bringer alene lidt af stoffet ind i en farveløs
spirituseller lysgasflamme og iagttager flammen gjennem
spektroskopet. Natrium har en karakteristisk linje i gult, lithium
en i rødt o. s. v. Ved denne metode kunde Bunsen
paa-vise lige ned til Vi^oooooo mg. natrium. Af tunge metaller
skaffer man sig lysende damp ved at lade elektriske
gnister springe mellem elektroder af vedkommende metal
eller ved at fordampe metallerne i lysbuen. Lysende
gaser undersøges ogsaa i Geissler’ske rør (se G e i s s 1 e r).
Ogsaa de giver linjespektre. En særlig form af
linjespektre er baandspektre, som bestaar af et
overordentlig stort antal linjer, ordnet i mere eller mindre
regelmæssige grupper eller baand. Gaser, som ved høi
temperatur giver typiske linjespektre, kan ved lav
temperatur (i Geissler’ske rør) give baandspektre.
Kulvand-stoffe leverer baandspektre ogsaa ved høi temperatur.
— Lader man hvidt lys først passere gjennem et
gjen-nemsigtigt legeme, som absorberer lyset selektivt (se
Absorption 1), leverer det et for vedkommende
legeme karakteristisk absorptionsspektrum. Det
ellers kontinuerlige spektrum er her gjennembrudt af
mere eller mindre skarpt begrænsede baand eller linjer.
Er stoffet i sig selv ugjennemsigtigt, maa det gjøres
gjennemsigtigt f. eks. ved opløsning i en vædske. Ogsaa
absorptionsspektrene danner vigtige hjælpemidler ved
kemisk analyse, ikke mindst ved organiske stoffe.
Saaledes viser blod, selv i sterkt fortyndet opløsning, to
fiddlestick! fiddle dee-dee! — (|)
galimatias, non-sens m; (v.!) tarare!
vital © & ® som hører til,
betinger liv; @ ogs. levende, vital.
vitaliens (f) m pl,
fetalje-brødre.
vitalité (D f, vitality @
levedygtighed, livskraft; liv.
vitalize @ give livskraft,
levendegjøre.
vitals © pl, vitale organer, dele.
vite ® hurtig, fort; snart,
vitelline © albuminstof (i
fugle-egblomme).
vistelotte ® f, rød potet,
vitesse (f) f, hastighed, fart.
par grande, petite v. som il-,
fragtgods.
vitiate © fordærve; besmitte;
forvanske.
vitiation (e) fordærvelse;
be-smiUelse; forvanskning;
ugyldighed.
viticole ® vinavlende,
vin-(avls)-.
viticulteur ® m, vinavler,
vitrage ® m, (glas)indsætning;
glasmesterarbeide; vinduer, ruder;
glasdør, -kasse, -tag, -væg.
vitrail ® m, (kirke)vindu.
vitre ® f: (carreau de) v.
glas-, vindusrude; vindu.
vitré ® glasagtig, glas-; (fysik)
(positiv) elektrisk; med glas,
vindu i.
vitrer ® sætte glas, ruder,
vindu(er) i.
vitreo-electric © positiv
elektrisk.
vitreous © glas-; glasagtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
