Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektrograf ... - Ordbøgerne: V - vitrerie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1037
Spektrograf—Spelt
1038
vitrerie—vittig
karakteristiske absorptionsstriber i grønt. I teoretisk
henseende er navnlig absorptionsspektrene ved glødende
gaser meget vigtige, idet fænomenerne bekræfter Kirchhoffs
lov om udstraalings- og absorptionsevne (se Straaling).
En glødende gas absorberer nemlig i almindelighed samme
farve, som den selv udsender. Lader man saaledes hvidt
lys passere gjennem en flamme, der er farvet gul med
natrium, viser det forøvrigt kontinuerlige spektrum en
skarpt begrænset absorptionsstribe nøiagtig paa pladsen for
den gule linje, som natriumflammen for sig alene giver.
Wollaston fandt (1802), at selve solspektret havde mørke
linjer. Fraunhofer udvidede betydelig kjendskabet til
disse efter ham opkaldte linjer (1814—15) og betegnede
de mest fremtrædende ved bogstaverne, A, B o. s. v.
Man har antaget, at disse linjer med undtagelse af nogle
faa, som skyldes absorption i jordens atmosfære,
op-staar ved, at lys fra solens «kjerne» passerer et
udenfor liggende damplag. Maaske kan den rigtige forklaring
være anderledes. Men i hvert fald beviser
overensstemmelser mellem Fraunhofer’ske linjer i solspektret
og kjendte linjespektre af f. eks. natrium, jern og
kalcium (se figuren), at disse stoffe maa findes paa solen.
Si)ektralanalyse : To dele af jerns og kalciums liiijespektre
snmmenligiiet med de tilsvarende Fraunhofer’ske linjer.
S. er paa denne og ogsaa paa andre maader blevet et af
astrofysikens vigtigste hjælpemidler. Jfr. Doppler, J. G.,
og Zeemanns fænomen. [Litt.: Kayser, c Handbuch
der Spektroskopie»,!—IV (1900—08).] — S. (astr.). Siden
1860 undersøges himmellegemerne ved hjælp af
spektroskopet, som dels løser mange problemer angaaende
klodernes kemiske natur, dels kundgjør os deres bevægelse
i synsretningen (se Doppler). Enten en lyskilde er
nær eller fjern, naar lyset kun kan trænge igjennem
spektroskopet, røber billedet de forskjellige grundstoffe,
men s. giver kun det kvalitative, ikke det kvantitative.
Solspektrets mørke linjer skyldes væsentlig absorption
af de forskjellige glødende soldampe, der har en mindre
høi temperatur og som, hvis de lyste alene, vilde give
farvede linjer. De vigtigste Fraunhofer’ske linjer eller
linjegrupper i solspektret har følgende betydning: A, a, B
opstaar ved surstof og vanddamp i jordatmosfæren, idet
disse linjer ifølge bjergobservationer bliver gradvis
svagere ved voksende høide over havet. C betegner
vandstof, D^^D^ natrium, D^ helium, E kalcium og jern,
b magnesium, F vandstof, G kalcium og jern, H og K
kalcium (se Solen). Da maanen og planeterne
gjen-giver sollyset, er spektret fra dem væsentlig et mat sol-,
spektrum. Dog sees, navnlig hos de fire store yderste
planeter i solsystemet, mørke absorptionsbaand, som
maa skyldes deres egne atmosfærer. Fiksstjernernes
spektra viser disse himmellegemers nære slegtskab med
solen, og efter s. skjelner man mellem forskjellige
stjernetyper. Hvide stjerner (som Sirius, Vega, Rigel)
viser kun faa, men brede mørke linjer, især hidrørende
fra vandstof, jern, magnesium og natrium; de befinder
sig antagelig i en meget høi glødningstilstand. Gule
stjerner (som Capella, Aldebaran, Arkturus, solen) har
talrige fine metallinjer, og deres atmosfære menes at
være sterkere afkjølet. Røde stjerner (som Betelgeuse,
Ras, Algethi) har tæt sammentrængte mørke baand, især
i blaat og fiolet, og betegner en endnu lavere grad af
glødhede, under hvilken der bl. a. er indgaaet visse
kulstofforbindelser (se Stjernegruppe).
Spektrograf, spektromëter, spektroskop,
spe’ktrum, se Spektralanalyse.
Spekulation kaldes i filosofien en erkjendelse af
tilværelsens væsen og grund, der ikke er empirisk
(erfaringsmæssig) opbygget, men ved den blotte fornuft udledet
af rene begreber, d. e. ved «spekulativ metode».
Spekulation, som forretningsforetagende, er kjøb
eller salg foretaget i den hensigt at tjene paa en senere
indtrædende prisforandring. En enkel s. foreligger, naar
en person holder sin vare eller eiendom, som han vil
sælge, tilbage i det haab, at den i ventetiden vil stige i
værdi. Her har sælgeren kun den enkelte operation,
salget, for øie. Mere sammensat er den egentlige
handels-s., hvor gjenstanden indkjøbes i den paa forhaand
fattede hensigt atter at sælges. Her omfatter altsaa s.
baade indkjøbet og salget. Endnu mere kompliceret er
den saakaldte termin-s., hvor varen eller
effektgjen-standen (aktier eller andre værdipapirer) kjøbes eller
sælges til levering paa et bestemt senere tidspunkt, hvor
forretningen da som regel afgjøres ved udbetalingen af
prisdifferancen mellem dagens pris og den aftalte pris
(kurs). Navnlig kan denne sidste slags s. føre til
misbrug i form af børsspil og svindel. De botemidler, man
har forsøgt for at hindre «vild» s., har imidlertid vist
sig virkningsløse. — Hauss e-s. kaldes forretningen, naar
den sker i forventning om en prisstigning; baisse-s.,
naar man sælger paa levering i haab om paa
leveringsdagen at kunne dække sig til en lavere markedspris end
den omkontraherede. — S. foregaar mest paa børserne,
og her vil de stadig indløbende nye efterretninger virke
til at fremkalde en mængde smaasvingninger i prisen,
undertiden ogsaa hurtig udvikle panikforhold i særlig
kritiske tider. Efterretningstjenesten kan selvfølgelig
misbruges til udspredelse af falske efterretninger og
rygter, og spekulanter, som ingen skrupler gjør sig,
kan paavirke priserne eller kurserne ved skinsalg,
pludselige manøvrer af forskjellig art, beregnet paa at bløffe
og føre bag lyset de godtroende. Særlig ondartet er
denne uhæderlige s., naar den sætter sig som maal at
faa istand en «corner» (s. d.).
Spe’kulativ (lat.), henhørende til eller anlagt for
spekulation; spekulere, give sig af med en spekulation.
Spelt kaldes en i romanske lande ikke saa sjelden
dyrket hvede-art, triticum spelia; den udmerker sig ved
skjøre aks og derved, at kornene er fast indesluttet i
agnerne. Den er den alm. hvede langt underlegen.
vitrerie (f) f,
glasmesterhaand-verk: (handel med) vindusglas,
vitrescence @ glasagtighed.
vitreux ® glasagtig, glas-,
vitrier ® m, glasmester,
vitrification @ & (D f,
forglas-ning, forvandling til glas.
vitrifier (g: (se) v., vitrify
(e) forvandle(s) til glas.
vitriform @ som glas, glasagtig.
vitrine (f) f, butiks-,
udstillings-vindu; glas-, udhængsskab; montre.
vitriol - (t) Vitriol m (n) —
(e) & (D vitriol m.
vitriolé ® vitriolholdig.
vitrioler vitrioiate, -olize
© vitriolisere ; stænke vitriol paa.
vitriolerie ® f, vitriolfabrik,
vitriolic (e), vitriolique ®
vitriol-.
vitrosité d) f, glasagtighed.
vits - ® Witz m — @ joke,
witticism — (D trait d’esprit, bon
mot, calembour m.
vitterlig - (î) bekannt, kund,
wissentlich - (e) known publicly,
generally known, notorious - ®
notoire, de (toute) notoriété publique;
de fait. Se ogs. bekjendtgjøre.
vitterlighed: til v. - ©zum
Zeugnis, zur Bestätigung — (e) as
a witness; witness to the signature
— (D comme témoin(s).
vitterlighedsvidne - ® Zeuge,
Instrumentzeuge m — (^ witness
(at signing), (attesting) witness —
(f) témoin (m) instrumentaire.
vittig — (t) witzig, gescheit —
(e) wiUy, clever - (f) qui a de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
