Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sperillen ... - Ordbøgerne: V - vivifier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vocation—vogn
1043
Spet—Spidskasser
1044
med mange bratte fjelde, med stor prægtig bøke- og
eke-skog. Bergdriften og industrien er ikke længer den
gamle (glasverker, jernhammere). Den faatallige
befolkning er sysselsat i stenbrud og med tømmerhugst og
tømmerhandel. Jernbane fører tvers gjennem det vakre
landskab fra Aschaffenburg til Lohr.
Spet, et haandredskab, nærmest til flytning eller
løftning af større stene. Bestaar af en i den tykkeste ende
tilspidset staalstang, som under arbeidet dels benyttes
som en enarmet, dels toarmet vegtstang.
Spetmeiseslegten (sitta), siegt af træløbere af
meise-fuglenes familie (s. d.). Nebbet er ret og omtrent af
hovedets længde, mundvikerne mangler fjærbørster og
næseborene er delvis dækket af fjær. Halen tver og
halvt saa lang som vingerne. Bagtaaen med klo er
længere end tarsen. De lever mest af insekter, delvis
ogsaa af vegetabilsk næring. Herhen 20 arter, i Europa,
Asien og Amerika. Spetmeisen, nødvækken (s.
europæa) er oventil blaagraa med en sort streg gjennem
øiet, under hvid med rødbrune sider og delvis rødbrun
undergump. De mellemste halepenner er blaagraa, de
øvrige sorte, i spidsen graa og med en stor hvid flek.
Nebbet er sortagtigt, undernebbets indre halvdel lysere,
benene graagule. Iris brun. Længden ca. 155 mm.
Hunnen og ungerne har urenere farver, men ligner
hannen. Spetmeisen er udbredt over hele Nord-Europa
og Nord-Asien og findes hos os alm. i løvskog, parker
etc. nordover til Dovre. De lever parvis og er omtrent
stationær. Halen er myg og benyttes ikke under
klatringen. Den løber lige let (med hovedet foran) nedover
stammen som opover. Redet bestaar af barkskaller etc.
og lægges i et træhul, som mures sammen med 1er, hvis
det har for stor aabning. Eggene lægges oftest i to lag,
adskilt ved lidt bark. De er seks til ni i antal, hvide
med røde flekker (længde ca. 20, tykkelse ca. 15 mm.).
— En mellem- og sydeuropæisk varietet, s. caesia, har
hele undersiden jevnt rustgul farvet. Forreste del af
halsen er hvid, benene lysebrune. (Se pi. Fugle I.)
Spetter, se Hakkespetfamilien.
Spéusippos (ca. 395—ca. 335 f. Kr.), græsk filosof,
Platons søstersøn, ledede 347—39 akademiet.
Speyer, Bayern, hovedstad i regjeringsdistriktet Pfalz,
ved Rhinens venstre bred, 23 000 indb. Tre evangeliske
kirker, hvoriblandt Protestationskirken, tre katolske
kirker (dom, bygget 1031—61, efter ødelæggelsen 1689
og 1794 nyopført 1822), synagoge, nonnekloster. En del
industri (spinderier, maskinfabrik m. m.). Vin- og
tobaksavl. Elveskibsfart. S. var romernes Augusta
N e m e t u m eller Noviomagus, bispesæde 650, oftere
mødested for rigsdagene, saaledes i 1526 og i 1529, paa
hvilken sidste de evangeliske stænder sluttede sig sammen
som «protestanter».
Spezia, Italien, by i prov. Genua, ved S.-bugten
(Riviera di Levante) og kystjernbanen; 38 000 indb.
(kommunen 66 000). S. er rigets hovedkrigshavn,
sjø-badested og vinterkursted, har marinearsenal med verfter,
dokker, artilleriverksteder, torpedofabrik, borg (14—16
aarh.). En del industri i metal, træ og sten. Norsk
vicekonsulat.
Spezzia (Spetsai, det gamle Pityussa), Grækenland, ø
ved indgangen til bugten ved Nauplia, i nomos Argolis,
17 km.^ Paa nordsiden af øen ligger hovedpladsen og
havnen S.; 4300 indb.
Sph ... artikler, som ikke findes herunder, maa søges
under Sf. . .
Sphagnum, torvmose, hvidmose, oprette moser i vand
eller paa fugtig bund med korte grene, hvoraf nogle
hænger lodret ned, andre er udstaaende. Sporehuset er
rundt og aabner sig ved laag. Antheridierne sidder i
bladhjørnerne paa udsperrede grene. Det, som mest
udmerker s., er imidlertid den anatomiske bygning af
blade og stængler. Bladene, som kun er ét cellelag
tykke, bestaar af to slags celler, nemlig grønne celler,
«klorofylceller», som danner et netverk, og vandklare
celler, som indtager maskerne i nettet, én celle i hver
maske. Disse klare «hyalinceller» har ring- eller
spiralförmige lister i væggene, hvorved de udspiles, og desuden
huller, som fører ud til den omgivende luft.
Stænglerne har yderst som en bark af de samme klare celler.
Gjennem hullerne i disse celler løftes vandet op
gjennem stænglerne ud til de yderste grenspidser, saa hele
planten bliver vandfyldt. Ved indtørring bliver mosen
hvid, «hvidmose», idet cellerne da er luftfyldte, er den
vaad, har den grøn farve, idet klorofylkornene skinner
igjennem de vandfyldte celler. — S. har mange arter;
de fleste vokser i myrer, «torvmyrer», til hvis dannelse
de væsentlig bidrager. De vokser her i store masser og
danner tætte tepper. De nedre dele af planterne dør
bort, og af deres rester bliver der torv, medens veksten
fortsætter i spidsen.
Spianäto, jevnt, ukunstlet (mus.).
Spica, stjerne af første størrelse i Jomfruen.
Spids (mat.; rebroussementspunkt) paa en kurve er
et punkt, hvor to grene af kurven mødes saaledes, at
de tangerer hverandre. De
to grene har fælles tangent
i s., som siges at være: 1. af
første art (fig. tilvenstre),
naar de to kurvegrene ligger
paa hver sin side af
fælles-tangenten ; 2. af anden
art (fig. tilhøire), naar de to
kurvegrene ligger paa
samme side af fællestangenten.
Spids, under marsch den længst fremskudte, sluttede
sikringsafdeling af infanteri og kavaleri (jfr.
Avantgarde).
Spidsammunition for geværer er for tiden (1912)
under indførelse i de fleste arméer, ligesom det ogsaa
staar paa dagsordenen hos os. Ved at give projektilet
en spidsere form og anvende et særskilt krudt har man
opnaaet betydelig større begyndelseshastighed og fladere,
mere raserende kuglebane end med det ældre
cylinder-ogivale projektil. For s. benyttes i Tyskland betegnelsen
S-Geschoss og i Frankrige «Balle D».
Spidsand, se Andeslegten (bd. I, sp. 315).
Spidsborger (t. Spiessbiirger, eg. soldat af den
spyd-væbnede borgervagt), gammeldags person, som staar
ufor-staaende overfor sin samtid, uden aandelige interesser.
Spidsbuestil, d. s. s. gotisk stil (se G o t i k).
Spidskasser og spidsslutter er apparater, som
anvendes i opberedningen til sortering af fin sand og
Spids.
vocation @ & ® f, kald, anlæg,
vocative © vokativ, tiltaleform,
vociferate vociférer (f)
skraale, skrige.
vociferation
vociférations ®fpl, skraal(en). skrig(en).
vociferous @ skraalende,
skrigende støiende.
vœu (?) m, (høitideligt, helligt)
løfte ; (inderligt) ønske, bøn ; offer-
gave ; stemme (ved valg) ; pi, (særlig)
klosterløfte, les v.x de la
nature naturens love, bud.
Vogel (t) m, fugl. ein arger
V. en ful ræv.
Vogelbalg ® m, fugîeskind.
Vogelbeerbaum (î) m,
rogn(e-bærtræ.
Vogelbeere ® f, rognebær.
Vogelbeize ® f, fuglejagt med
afrettede rovfugle.
vogelfrei (g fredløs.
Vogelhecke (t) f, hækkebur.
Vogelschau ® m,
fugleperspektiv; fuglevarsel.
Vogelschauer (î) m, augur.
Vogelscheuche, -schrecke
® f, fugleskræmsel.
Vogelstellen ® n, fuglefangst.
Vogelsteller ® m, fuglefænger.
Vogelstrich, -zug (t) m,
fugletræk.
Vogler (^ m, fuglefænger.
vogn — (t) Wagen m — @
carriage (ogs. jernbane-); (firhjulet
arbeidsvogn; godsvogn paa jernbane)
waggon; (stor, dækket transportv.)
van; (tohjulet arbeidsv.) cart;
(herskabsv.) ogs. chariot, drag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
