Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spinoza ... - Ordbøgerne: V - vol ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1053
Spinoza—Spiring
1054
hvor han efter at have erobret Ostende 1604 blev stillet
i spidsen for de samlede spanske tropper. 1620 kom
S. Ferdinand II til hjælp og erobrede Pfalz for ham,
vendte 1621 tilbage til Nederlandene, hvor en 12-aarig
vaabenstilstand netop var ophørt, og erobrede Jülich (1622)
og Breda (1624). 1629 drev S. franskmændene ud af
Piémont, men døde kort efter.
Spinoza, Baruch (1632—77), holl. filosof af jødisk
afstamning; var søn af en velstaaende kjøbmand. Hans
ungdom gik hen med ivrige studier af jødisk teologi og
filosofi, senere af matematik, naturvidenskab og klassisk
litteratur. Af moderne filosofer stod han Descartes nær,
men han har nok ogsaa følt fortryllelsen ved Giordano
Brunos fantasi-berusede panteisme. Hans frie studier
fjernede ham efterhaanden fra synagogen, og da han
ikke paa nogen maade vilde gjøre indrømmelser til den
jødiske ortodoksi, blev han sat først i det store, dernæst
i det lille ban. Jøderne fik endogsaa udvirket, at han
en tid blev forvist fra Amsterdam. Disse forfølgelser
hindrede ham dog ikke i at følge det ideal, han havde
sat op for sin livsførelse: at det eneste, som kan fylde
sindet med varig
tilfredshed, er den stadige
stræben efter sandhedens
erkjendelse. I 1661 slog
S. sig ned i den lille by
Rijnsburg, hvor han
fuldførte sine første
arbeider, den saakaldte
«Korte traktat» samt det
ufuldendte skrift «De
intellectus emendatione».
I 1665 afsluttede han
foreløbig sit hovedverk
«Ethica», sandsynligvis i
tre bøger; først 10 aar
efter var det færdigt i
sin endelige form. 1670
udkom S.s
teologiskpolitiske traktat, et verk,
der foruden ved sin
hævdelse af borgerlig og
religiøs frihed, har den
største betydning som indledning til den moderne
bibelkritik. S. havde nu taget bopæl i Haag, hvor
han kunde leve under umiddelbar beskyttelse af sin
ven, den liberale statholder Jan de Witt. Denne blev
dog allerede 1672 myrdet af pøbelen. S. fik ende sine
dage i fred, men han vovede ikke at udgive sin
«Etik». Han afslog alle hædrende æresbevisninger,
saa-ledes tilbudet om et professorat i Heidelberg. Trods
sin fattigdom gav han afkald paa sin fædrenearv,
ligesom han negtede at modtage understøttelse af formuende
venner. Som rabbiner havde han lært at slibe optiske
glas, og denne kunst indbragte ham nok til at
tilfredsstille hans beskedne livsfornødenheder. S. staar i første
række blandt menneskehedens store tænkere. Hans
livsvandel er ren og ophøiet; hans lære er et fundament
for den moderne mekaniske naturopfatning samt for den
videnskabelige psykologi. S.s statue blev reist i Haag
1880 ved bidrag fra hele den civiliserede verden. Hans
Baruch Spinoza.
vol—volde
verker er udgivet af van Vloten og Land, 2 udg. 1895,
tysk oversættelse af Stern i Reclams bibliotek. [Litt.:
Pollocks og Freudenthals biografier samt Høffding, «Den
nyere filosofis historie», I.]
Spioen Kop [spiUn -], britisk Syd-Afrika, fjeld i
Vest-Natal ved Øvre Tugela, vest for Ladysmith, bekjendt
for to træfninger i Boerkrigen. Her blev den britiske
general Bullers hær under forsøg paa at omgaa boernes
stilling ved Tugela slaaet 22 og 24 jan. 1900.
Englændernes tab var 2400 mand, boernes kun 115.
Spion kaldes den, som hemmelig søger at udspeide
andres ord eller handlinger. Anvendes særlig i militær
betydning. Efter den norske militære straffelov af 1902
(§91) straffes den, som tjener fienden som s., med fængsel
paa livstid eller med døden. Det paa Haagkonferencen
i 1907 vedtagne reglement ang. regler og vedtægter for
krig tillands bestemmer i art. 29, at kun den kan
betragtes som s., som hemmelig eller ved falske paaskud
tilveiebringer eller søger at tilveiebringe oplysninger paa
den krigførendes operationsfelt i hensigt at meddele
dem til fienden. Derimod ikke militærpersoner, som
uden forklædning trænger ind paa den fiendtlige hærs
operationsfelt for at tilveiebringe oplysninger.
Spir er taarnets høie, spidse tag. S. faar først under
gotiken betydning som festligt arkitektonisk moment,
forekommer særlig paa kirketaarne og profane
monumentalbygninger som f. eks. raadhuse. Ogsaa under
renais-sancen og barokken er s. yndet.
Spiraler (mat.) er plane kurver, som gaar rundt et
fast punkt, polen, i et ubegrænset antal omløb, idet de
stadig fjerner sig fra polen. Den simpleste er
Archimedes’ s., som fremkommer ved, at et punkt bevæger
sig med jevn hastighed udover en ret linje, samtidig
som- denne dreier sig med jevn hastighed om polen.
Dens ligning i polarkoordinater er r = /c. cp. En anden
spiral er den logaritmiske spiral (r = k^). — Navnet
s. bruges undertiden om rumkurver, som gaar i et
ubegrænset^ antal vindinger, som f. eks. skruelinjen.
Spiralfjær, se Fjær (tekn.).
Spiranter kaldes konsonanter frembragt ved en sterk
indsnævring af mundkanalen, hvorigjennem luften presses.
Hertil regnes f, g, v, s, kj og flere lyd.
Spirer, fælles betegnelse for alle smækre rundholter.
S pir talje, en talje paa underrærne, hvormed
læseils-spirerne hales ud og ind. Varespirer, raat tilhugne
tømmerstokke, som haves i reserve paa dæk, gjerne
surret langs skanseklædningen.
Spirer kaldes i tømmerhandelen rundlast af større
dimensioner fra seks toms midtmaal og opover. S.
udskibes mest til Storbritannien, hvor de anvendes til
master, rær og stænger for skibe, stilladser o. s. v.
Spirillen, se S per i 11 en.
Spiriller, spiralförmige, bevægelige bakterier, hvis
legemer til forskjel fra spirochaeternes ikke bøier sig
under bevægelsen, f. eks. spirillum uiidula.
Spiring kaldes de processer, ved hvilke kimen i et
frø udvikles til kimplante. S. indledes med, at frøet
indsuger vand fra omgivelserne. Vand er saaledes en
betingelse for s., desuden trænges surstof og varme.
Under vandoptagelsen sveller frøet ud, det tiltager i
volum, hvorefter kimroden bryder ud gjennem skallet
vol ® m II, tyveri; tyvekoster,
volable ® som kan (be)stjæles.
volage ® (m) nygtig, ustadig
(person); (sjøudtr.) rank.
volaille (g f, fjærfæ, høns;
stykke fjærfæ, høne.
volailler © m, hønsehandler.
volalkali @ ammoniak,
volant (e) & ® flyvende, flyve- ;
(f) ogs. bevægelig, løs.
volant (?) m, fjærbold, (mølle-)
vinge; garnering (paa kjole osv.),
volatil (f), volatile (e) flygtig,
volatile (?) (m) flyvende, vinget
(dyr, fugl).
volatileness, volatility (e),
volatilité ® f, flygtighed.
volatiliser (?), volatilize @
forflygtige, lade fordampe,
volatille ® f, smaafugle.
volcan ® m, volcaon (e)
vulkan.
volcanic (S), volcanique ®
vulkansk, vulkan-; (fig.) giærende.
volcanism (e), volcanisme
® m, vulkansk kraft,
vold — (t) (mur) Wall m;
(græsvold) Grasebene, Wiese f,
Rasen m — (e) mound, dike; (til
fæstningsverk) wall, ram part; (græs-
vold) sward, turf, green field —
(g (fæstningsv.) rempart m;
(for-høining) levée, terrasse f; (græsv.)
gazon m, pelouse f.
vold (magt) - (t)
Gewalt(thätig-keit) f — (e) violence, force; (med
V. og m.) with all one’s might —
(?) Violence f.
volde — ® verursachen, machen
- (e) cause, occasion — (g causer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
