Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spitsbergen ... - Ordbøgerne: V - vole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1057
Spitsbergen
1058
vole—Volksgunst
Charles Foreland. 0 s t-S. bestaar af to øer, Barents Island
og Edge Island. Kong Karls land er en gruppe paa tre øer,
som i klart veir kan sees øst for Vest-S., og Giles land er
en isoleret ø øst for Nordøstlandet. Mellem disse øer findes
talrige mindre. — I forhold til den nordlige beliggenhed
har landet et gunstigt klima, om end naturforholdene maa
siges at gjøre det ubeboeligt. Vestkysten beskylles af
golfstrømvand, som selv udenfor S.s nordlige kyster om
sommeren kan vise en temperatur af 5° G. De varme
strømme i havet gjør vestkystens fjorde tilgjængelige
fra mai maaned og holder dem aabne til okt.—nov.
Aarets gjennemsnitstemperatur ligger for hele S. under
G. Kun i sommermaanederne juni, juli og aug.
viser termometeret nogle faa varmegrader. Vestkysten
er et alpelandskab, som har en vis lighed med
Lofot-væggen og Lyngenfjeldene, men som i kontrastrigdom
overtræffer disse. Mellem de snefrie styrtninger fylder
gletscherne de fleste dale. Fjeldene er i almindelighed
ikke meget høie. Desto vildere virker de enkelte tinder,
der som Hornsundstinderne hæver sig til 1430 m. o. h.
De mest isfrie omraader findes omkring de vestlige fjorde
Isfjorden og Belsund, hvor brede dale strækker sig ind
i landet. Ligeledes er halvøen mellem de nordlige
fjorde Wood Bay og Wijde Bay lidet nediset. I den
nordvestlige del naar en række store bræer ned til havet.
Kyststrækningen mellem Gross Bay og Magdalena Bay
har faaet navn af de Syv isfjelde efter de bræer, som
der ligger side om side. Bræerne er mindre end
paa Grønland. Lilliehookbræen i Gross Bay har en
bredde af ca. 3000 m. og en gjennemsnitlig hastighed af
100 m. pr. aar. Vest-S.s bræer er nærmest af den alpine
type med enkelte isplateauer, saaledes mellem Gross Bay
og Wood Bay, Kings Bay og Nordfjorden, Hornsund
og Recherche Bay. Nordøstlandets nedisning er
fuld-stændigere. Naar undtages nordkysten og strækningen
langs Hinlopenstrædet, skjules her landets konturer af
en sammenhængende indlandsis. Øst-S.s øer er ikke
dækket af indlandsis, men store bræer naar havet mod
øst. — Langs øgruppens vestkyst strækker sig en vildt
istykkerskaaren fjeldkjedc; hvis metamorfoserede skifere,
dolomiter og sandstene er af silurisk alder. Den gamle
fjeldkjede følger kystranden i en forholdsvis smal zone
og er skilt fra de østenfor liggende horisontale lag ved
stor dislokation. I det nordvestlige hjørne, mellem Wijde
Bay og Hinlopenstrædet samt paa Nordøstlandet optræder
gammel granit. Ellers opbygges øerne mest af
horisontalt-liggende sedimentære lag med afleiringer fra devon til
miocæn. Vulkanske bergarter findes kun i form af en diabas
injiceret i lag fra trias, samt merkelig nok i en udslukket
vulkan, hvis kegle er forholdsvis vel bevaret fra erosion,
i Wood Bay og lidt. ældre lavadækker, som slutter sig
til denne, mellem Wood Bay og Wijde Bay.
Garbon-lagene fører kul, der imidlertid er urene. Kullag fra
jura og miocæn er gjenstand for udvinding. Ved Advent
Bay og Green Harbour er anlagt gruber paa tertiære
kullag af vel en meters mægtighed. Udvindingen er
letvindt, da lagene ligger fladt, passe høit over sjøen.
Kvaliteten er udmerket god, 1 à 2 pet. aske, 7300
kalorier varmeeffekt. Der udbrydes ved Advent Bay nogle
tusen tons hvert aar, og en arbeidsstyrke paa henved 100
mand overvintrer ved gruberne. Udskibningsforholdene
er imidlertid vanskelige, da farvandet kun kan navigeres
i sommermaanederne paa grund af drivisen og mørket.
— Vegetationen paa S. er en høiarktisk og er
nærmest besiegtet med Novaja Semljas og den Skandinaviske
halvøs arktiske flora. lait findes 126 arter af karplanter.
Da tælen aldrig gaar ud af jorden, bliver rodsystemet
grundt, sjelden mere end 10—15 cm. Salix polaris,
dryas octopeiale og andromeda tetragona repræsenterer
de vigtigste træagtige planter. Af pattedyr findes
polarræven, renen og isbjørnen samt ved kysterne sæl, hval
og hvalros; afstandfugle rypen, sneuglen og snespurven.
Om sommeren sees et myldrende liv af sjøfugl i fjordene
— Paa hvalfangstens blomstringstid i det 17 aarh. blev
vestkysten godt kjendt. Til de østlige øer kom man
sjelden frem for drivisen. Det var hollænderen William
Barents, som først saa og besteg S.s kyster i 1596. Barents
i ’ . J: \ \ \
Kart over Spitsbergen.
annekterede landet for Holland, men denne annektion blev
ikke respekteret af det russiske handelskompani i
London, som 14 aar efter landets opdagelse drev jagt paa
hvalros ved dets kyster. Kristian IV havde imidlertid
gjort krav paa eiendomsret over det nyopdagede land,
som antoges for en del af Grønland, og i 1615 seilede
en dansk eskadre paa tre skibe og to pinker under
admiral Gabriel Kruse for at fordre told af alle skibe.
Det russiske handelskompani betalte afgift af fangsten til
den danske krone. Da hvalrossen var udryddet og
hvalfangsten ikke længere lønnede sig, kom russerne til
øerne for at jage bjørn, ræv og ren. De russiske
fangstfolk byggede hytter iland og overvintrede der.
Skjør-bugen dræbte mange, og rundt om paa S. findes grave
og kors. Nordmændene kom først til S. i begyndelsen
züchtiger m — @ ravisher — ®
auteur (m) de viol.
vole @ & ® f, slem, alle stik
i kort; © ogs. gjøre slem. field v.
@ markmus, water v. @
europæisk vandrotte.
volée (f) f, (fugls) flugt; rang,
flok, sværm; kuld; (mil.) salve;
dragt (prygl); (klokkes) slag; hum-
mel. à la V. i flugten; uden
overlæg.
volens-nolens @ (lat.) enten
man vil eller ei.
voler ® flyve; ile; stjæle (fra);
(flg.) snyde.
volereau (D m, klods af en tyv.
volerie ® f, falkejagt; tyveri,
volery (e) stort fuglebur,
fuglehus.
volet (?) m, (vindus)lem, - skodde ;
(bret, dør for) dueslag; rensebret;
(tilsjøs) (lidet) kompas,
voleter ® flagre,
voleur ® m, tyv, røver, au v.!
stop tyven!
volière (f) f, flyvebar, faglehus;
dueslag.
volige ® f, taglægte; tvnd fjæl.
volition (fi) & (D f, vilje(sytring).
volitional (e) vilje(s)-.
Volk ® n, folk(efærd); flok;
sværm (fugle).
Völkerbeschreibung,
-kunde,-lehre (t) f, etnografi, etnologi.
Völkerschaft ® f, folk(eslag),
folkefærd.
volksbeliebt ® populær.
Volksgunst ® f, folkegunst,
popularitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
