Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spondeus ... - Ordbøgerne: V - Vollgewalt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1061
Spondeus—Sporozöer
1062
Vollgewalt—volonté
hunnen ved sin krummede halespids. S. udmerker sig
ved sin enorme frugtbarhed; en hun indeholder omtr.
64 mill. eg. De befrugtede eg er forsynet med
overordentlig modstandsdygtige skaller; de udtømmes med
ekskrementerne og udvikler sig uden mellemvert, hvis
de i løbet af to til tre maaneder atter kommer ind i et
menneskes tarmkanal. (Se Ormesygdom.) Alm. hos
hesten er a. megalocephala. Uskadelig.
Spondeus, versefod bestaaende af to lange stavelser
(–)•
Spondylarthrocace, se Spondylitis.
Spondylitis, betændelse i hvirvellegemerne,
henholdsvis i ledforbindelserne mellem disse
(spondylarihro-cace). Skyldes næsten altid tuberkulose. Er den alm.
aarsag til pukkel (jfr. Kyfose). Behandles med
sengeleie, bandager som «gipskyrads» o. a.
Spongiæ, se Svampe.
Sponingsnat (sjøudtr.), naten langs kjølen og stævnene.
Spontan yat.), af egen drift, uden ydre paavirkning,
umiddelbar.
Spontïni, Gasparo, greve af St. Andrea (1774—1851),
ital. komponist, elev af konservatoriet i Neapel og Piccini,
virkede fra 1803 i Paris, hvor han først slog igjennem
med operaen «Vestalinden» og blev musikdirektør hos
keiserinde Josefine. Han vandt ogsaa den store
opera-præmie paa 10000 fres. og blev direktør for den italienske
opera, senere hofkomponist hos Ludvig XVIII. Fra 1819
—41 var han hof komponist og general musikdirektør i
Berlin. Hans operaer stod i sin tid i høi gunst.
Sponviken, strandsted ved Svinesund, Berg herred,
Smaalenenes amt. Dampskibsanløb med post og telefon.
1910 445 indb.
Spor, se Jernbaner og Sporveie.
Spor, d. s. s. trace (mat.). En ret linjes (et plans)
horisontale, resp. vertikale trace er i den deskriptive geometri
dens skjæringspunkt (dets skjæringslinje) med det
horisontale, resp. vertikale projektionsplan.
Sporäder (græ., «de spredte»), græ. og tyrk. øer i
Ægæerhavet, dels udenfor Thessaliens kyst (de nordlige
S.), dels udenfor den sydvestlige del af Lilleasiens kyst,
klippeøer (af skifer og marmor), med mildt klima, beboet
mest af grækere. Vin- og sydfrugtavl. De største blandt
de nordlige S. er Skiathos, Skopelos, Halonisos
(Chili-dromia), Skyros, blandt de sydlige (lilleasiatiske) Chios
(Sakiz-Adasi), Nikaria (Kariot), Samos, Patmos, Kalymnos,
Kos (Istankøi), Rhodos, Karpathos.
Sporadisk (græ.), spredt, enkeltvis forekommende.
Spore var fra først af en spids, som fæstedes til
hælen. Nu bestaar den af to grene, som omfatter
rytterens hæl og som bagtil bærer s.-halsen, hvortil s.-klingen
(et hjul med tagger) er fæstet i et spor, dreibar om en
aksel. S. fæstes almindeligst enten ved fastskruning paa
støvlehælen eller ved fastspænding med rem under foden
og over vristen. S.-halsen kan ogsaa stikkes ind i
støvlehælen og fastholdes ved en fjær (kasse-s.). S. anvendes
mest for at forsterke schenkelens virkning i
dressur-øiemed, men ogsaa som straffemiddel. S. har i den
ældre tid været rytterens symbol. Ridderens gyldne s.
var tegnet paa hans værdighed.
Sporer. 1. S. kaldes hos lavere dyr og planter
for-plantningsceller eller grupper af saadanne, som regel-
mæssig udvikler sig ad ukjønnet vei og i almindelighed
er indesluttet i kapsler (se Sporeplanter og
Formering). Er i dyreriget begrænset til encellede former,
særlig slimdyr og sporozoer (s. d.). — 2. En udposning
paa kron- eller bægerblade, hvori findes honning, f. eks.
akeleie, fiol, tyrhjelm.
Sporedyr, se Sporozoer.
Sporegrene el. frugt spor er kaldes i havebruget
kortleddede dverggrene med en til faa blomsterknopper.
Sporehus (bot.) kaldes hos sporeplanterne de
beholdere, hvori sporer eller sporesække opstaar. S. kan have
forskjellig plads paa planten, hos karsporeplanterne sidder
de altid paa blade.
Sporeplanter eller kryptogamer, «blomsterløse
planter», er en af planterigets to hovedgrupper. I
modsætning til blomster- eller frøplanterne, som frembringer
blomster og sætter frø, formerer s. sig ved sporer, dannet
paa kjønnet eller ukjønnet maade. Alger, sop, moser
er s. De høiest staaende s. er karsporeplanterne (s. d.).
Sporozoer, sporedyr, klasse af protozoer.
Omfatter flere snyltende dyregrupper, som neppe er direkte
besiegtet med
hverandre, men
er at føre tilbage
til forskjellige
slimdyr og
flagellater, som
gjennem snyltelivet
er blevet
omdannet paa
ensartet maade. Da
s. i stor
udstrækning lever i det
indre af celler og
selv, hvor dette
ikke er tilfælde,
udelukkende
lever af flydende
næring, mangler
de redskaber til
næringsoptagelse
i almindelighed,
i hvert fald
gjennem den største
del af livet ogsaa
egne
bevægelses-organer. Dog
optræder der i den
som regel meget
indviklede
livscyklus ikke
sjelden stadier, hvor
amøboid bevægelse eller flagelbevægelse er tilstede.
Særlig karakteristisk er forplantningen. Man kan i s.s
livsløb adskille to perioder, en forud for og en efter
kopulationen (den progame og den metagame periode).
I den første formerer dyrene sig ved deling og breder
sig derved ud i vertens væv (selvinfektion hos denne);
denne formeringsperiode er hos gregarinerne (s.d.) erstattet
af en enorm vekst af de enkelte individer. Den anden
periode er forbundet med indkapsling samt med vert-
• *
Sporozoer: Udviklingscyklus hos
plasnio-diuiu præcox, en af menneskets
malaria-parasiter. A kim, som overføres fra myggens
spyt til menneskers blod; B samme paa et noget
senere trin; C indtrængt i et blodlegeme (b); D i
udvokset tilstand; E i deling; F de unge dyr har
sprengt blodlegemet og ligger fri omkring dettes
rester; Gi, Gg dannelse af gameter i blodlegemer;
Hl, H 2 senere trin af samme; Ij færdig
hungamet; I2 hangamet i videre udvikling; I.s
færdige hangameter omkring et restlegeme; K
kopulation; L noget senere trin; M samme i myggens
tarmvæg (e to epitelceller) ; N, O indkapsling og
sporedannelse; P, Il kimdannelse; S tversnit af
en spytkjertel af myg med talrige kim (som A).
Vollgewalt (f) f, uindskrænket
magt.
vollgültig (t) fuldgyldig.
Voll heit (t) f, fylde,
völlig (D fuldstændig (ogs. adv);
fyldig, tvk.
volljährig ® (fuld)myndig.
volikommen ® fuldkommen;
fuldstændig ; korpulent.
vollkörnig ® kjernefuld,
kraft?g.
vollkräftig ® usvækket, i fuld
vigør.
Vollmacht ® f. fuldmagt.
Vollmatrose (t) m, helbefaren.
Vollmond ® m, fuldmaane.
Vollständigkeit ® f,
fuldstændighed.
vollstrecken, ziehen ®
fuldbyrde, udføre.
Vollstrecker, -zieher ® m,
fuldbyrder; eksekutor,
volltönend, -lönig ®
fuldt-tonende.
vollwert(h)ig ® fuldgyldig,
fuldged.
vollwichtig ® fuldvegtig.
vollwüchsig ® fuldvoksen.
vollzählig ® fuldtallig.
Vollzug ® m, fuldbyrdelse,
volontaire ® (m) frivillig
(soldat); volontør; forsætlig;
selvro ad; g (person, knegt, krabat).
volontariat ® m, (mil.)
frivillig tjeneste.
volonté :f) f, vilje; ønske; (pi)
ogs. luner, nvkker. bonne v. ogs.
villighed, velvilje, à v. efter behag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
