Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporveie ... - Ordbøgerne: V - voluntary ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1065
Sporveie
1066
voluntary—vomitoire
ifølge lov af 8 april 1905 og 1907 fra og med 26 aug. til
og med 14 april; ugefredningen i fisketiden (for at holde
fiskens opgang aaben) fra fredag aften kl. 6 til mandag
aften kl. 6, efter lovens § 20. Fra disse bestemmelser
er en række lokale afvigelser, hvorhos der for fredning
af de forskjellige vasdrag i landet er en mængde
særbestemmelser, fastsat ved kongelig resolution.
Sporveie (jfr. Elektrisksporvei). I virkeligheden
kan ethvert spor, nedlagt i en veibane for at lette den
kjørende trafik, benævnes s. I tidligere tider anbragtes
i dette øiemed stenheller i gaden eller veibanen,
nutil-dags nedlægges ofte paa saadanne steder, der har stor
kjøretrafik eller hvor store laster skal transporteres,
specielt valsede staalskinner af fH form i veibanen. I
almindelighed forstaar man nu ved en s. skinnespor,
nedlagt i gader eller veie paa en saadan maade, at de
ikke generer den øvrige færdsel og bestemt til
personbefordring ved hjælp af særlige vogne, sporvogne,
der er særpræget ved de paa vognhjulene anbragte
sporkranse. I Modsætning til s. benævnes skinnespor
anbragt paa eget planum udenfor de sedvanlige
færdsels-aarer for jernbaner (s. d.). Tidligere anvendtes som
skinner flade jernstænger med indvalset sporrille,
fast-spikret paa langsviller af tømmer, der igjen hvilede paa
tversviller. Saadanne skinner kunde benyttes, saa længe
vognens vegt og hastighed ikke var særlig stor;
efter-haanden er imidlertid sporvognene stadig øget i
størrelse og hastigheden sat op, navnlig efterat den til
driften først benyttede hestekraft er blevet erstattet af
mekanisk kraft, og man har af den grund maattet gjøre
skinnerne sværere og langt stivere end tidligere. I
almindelighed anvendes nu selvbærende skinner, der
anbringes uden benyttelse af særlige sviller. En jernbaneskinne
af overordentlig svært profil og med indvalset sporrille
i skinnehovedet er nu den i Europa sedvanlige form for
en sporveisskinne. Staalet i skinnerne forlanges meget
haardt for varighedens skyld, profilet maa være svært
af hensyn til de store vognvegter, og skinnens længde
maa være størst mulig for at undgaa ulemperne ved for
mange skjødforbindelser. Med valseteknikens
overordentlige udvikling i de senere aar leveres da ogsaa
nutil-dags en sporveisskinne med vegt op til 60 kg. pr. m. og
af længde 18 m., altsaa hver skinne veiende over 1 ton.
Skinnernes sammenføining foregik tidligere altid ved
laskning paa lignende maade som ved jernbaneskinner;
i de sidste aar er det meget almindeligt at sammensveise
skinneenderne, enten ad elektrisk vei eller efter den
Goldschmidt’ske metode ved opvarmning og
sammen-sveisning af skinneenderne ved hjælp af thermit. Ved
skinnernes sammensveisning tilveiebringes en
kontinuerlig skinnestreng, hvilket er af betydning for elektriske
s., der anvender skinnerne for elektricitetens
tilbageledning til kraftstationen. En saadan fortløbende
skinne-streng viser ingen ulemper ved vekslende temperaturer,
saaledes som tilfældet ofte er med de paa svillerne
frit-hvilende jernbaneskinner; dette har sin aarsag deri, at
sporveisskinnerne ligger aldeles fast indspændt i veibanen
eller brolægningen og antager i denne stilling i det
væsentlige samme temperatur som det omgivende jordlag. Den
ved s. anvendte sporvidde er i almindelighed den samme
som ved jernbanerne; i Norge forefindes saaledes s. med
normal sporvidde 1.435 m. (Kra,, Bergen), medens s. i
Trondhjem er smalsporet (1 m.). Det frembyder selvsagt
for trafikens regelmæssighed overordentlig store fordele
at have liojerne dobbeltsporede; ved enkeltsporede linjer
maa anbringes vigespor for vognenes krydsning. For s.,
der efter trafikens art mere faar en lokalbanes karakter,
gaar bestræbelserne i retning af store hurtiggaaende
sporvogne; for trafik i bygader bør vognene ikke rumme
altfor mange passagerer, bl. a. for at ind- og udstigning ikke
skal tage for lang tid; istedetfor store vogne foretrækker
man i saadanne tilfælde at anvende en à to
tilhængervogne tilkoblet motorvognen, hvorved man slipper at
kjøre med en stor død vognvegt til de tider, da trafiken
ikke er særlig stor, idet tilhængervognene naarsomhelst kan
frakobles. — De første s. for personbefordring anlagdes
i Amerika i 1850-aarene som heste-s., og de fandt snart
en rivende udvikling over hele den civiliserede verden.
Kbh. var den første hovedstad i Norden, som fik s. (1862).
I Kra. fik ingeniør Jens Vogt og Arkitekt Paul Due i 1874
koncession paa en s., hvis første linje mellem
Homans-by og Oslo aabnedes for alm. trafik 6. oktober 1875;
Sthm. fik s. flere aar senere, ligesaa Göteborg. S. i
Norden anlagdes i lighed med de første s. alle andre steder
som hestesporveie. For massetrafiken i de amerikanske
storbyers gader kunde imidlertid hestesporvogne ikke
længe magte opgaven, baade fordi hastigheden blev
relativ liden og fordi heste-s. ikke egner sig for pludselige
massebefordringer, saaledes som det kan blive spørsmaal
om paa store festdage eller ved indtrædende regnveir.
Amerikanerne ombyggede derfor i stor udstrækning sine
heste-s til kabel-s, som karakteriseres ved en mellem
skinnerne anbragt kanal, der har en fortløbende slidse
oventil. I kanalen løber paa ruller en staaltraadkabel,
der bevæges fra en kraftstation; vognene besidder meget
kompliceret konstruerede gribere, ved hvis hjælp vognen
kan hefte sig fast til kabelen og medtages af denne; i
Europa har senere særlig s. med damp som drivkraft
afløst heste-s. under saadanne forhold, hvor disse ikke
tilfredsstillende har kunnet løse sin opgave; dels er
særegne damp-s., hvor selve passagervogaen medførte
damp-kjedel og maskineri, kommet til anvendelse, dels har
man brugt særlige damplokomotiver med paahængte
passagervogne efter, altsaa en slags jernbane. Saavel
Sthm. som Kbh. har lige til for nogle aar siden havt
dampsporvogne efter system Rowan; for at undgaa
kulrøgen og ulemperne ved fyringen er der ogsaa
konstrueret særlige dampsporvogne uden fyrsted; amerikaneren
Lamm anvendte istedetfor den sedvanlige kjedel en
stor beholder, som paa endestationerne fyldtes med
kogende vand og damp under høit tryk fra stationære
kjed-ler. Flere af Europas storbyer indførte dette system.
Endvidere er til drift af sporvogne anvendt motorer for
komprimeret luft, benzin, gas eller petroleum. Med
elektromotorens indførelse er det imidlertid nutildags
elektriciteten, som i den langt overveiende udstrækning
anvendes som drivkraft for sporvogne, og denne har nu
over hele verden afløst de tidligere benyttede
sporveis-systemer (se Elektrisk sporvei). Overhovedet bygges
der neppe nu mere nogen s. uden med elektricitet som
drivkraft. De elektriske s. har, siden den forste
elektriske forsøgsbane blev bygget af Siemens & Halske i
voluntary @ frivillig:
forsætlig; gratis; (mus.) fantasi;
præludium.
volunteer (g) (gaa med som)
frivillig; (retssprog) modtager af
gave; uopfordret fremkomme med,
paatage sig, tilbyde sig.
volupté (D f, vellyst; (fig.) lyst,
nydelse.
voluptuaire (?) luksus-.
voluptuary (e) vellystning;
vellystig.
voluptueux d), voluptuous
© vellystig; (f) ogs. m, vellystning.
volute @ & ® f, sneglegang,
spiral paa en sølle.
volution (ê) spiral, snoning,
vom — (t) Bauch, Wanst m;
(første mave) ogs. Pansen m —
(e) paunch, belly ~ ® panse f,
ventre m.
vomer (e) & (Î) m, (anat.)
plog-skjærbenet.
vomica @ lungebyld.
vomic-nut (ê) bræknød =(noix)
vomiquç (f) m.
vomiquier ® m, bræknødtræ.
vomir ®, vomit (e) kaste op,
spy; udsende; (e) ogs. det op-
brækkede, spv; brækmiddel, black
V. © blodbrækning i gul feber.
vomissement ® m, opkastelse,
brækning, bræk, spj’.
vomition © brækning,
opkastelse.
vomitif vomitive © bræk- ;
(Î) m brækmiddel.
vomitoire (g m, vomitory ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
