Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spydglans ... - Ordbøgerne: V - Vorrecht ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1085
Spydglans—Spænding
1086
pr. km.^ Herredet, der svarer til S. prestegjeld med S.,
Hovin og Heli sogne, er et indlandsdistrikt paa vestsiden
af Glommen. Mod nord grænser herredet til Akershus
amt. Sterkt kuperet terræn. Ikke synderlig høie
skog-aaser (Trollerudaasen i syd 253 m.) veksler med dyrkede
marker, der som regel er gjennemfuret af dybe
bække-leier. Mod Glommen steilt affaldende bred. Af arealet
opgives 38.36 km.^ at være aker og eng, 22.45 km.^ skog,
8.33 km.^ ferskvand; resten er udmark og myr. Der
opgives at være 9676 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 823 maal.
Næringsveie er jordbrug, skogdrift og fabrikvirksomhed. Flere
sagbrug. Glommen, som begrænser herredet mod øst,
danner en række betydelige fald (Mørkfoss, Halfredfoss,
Solbergfoss, Fossumfoss, Dalsfoss, Kykkelsrudfoss,
Vrangfoss) paa denne strækning. De store anlæg ved
Kyk-kelsrud og Vrangfoss ligger imidlertid paa Glommens
østbred i Askim herred. Den indre Smaalensbane
passerer gjennem herredet (station S.). S. sparebank,
oprettet 1859. Antagen formue 1910 4123100 kr., indtægt
531 905 kr.
Spydglans, se Antimonglans.
Spyflue (musca el. calliphora vomitoria), en 10—13 mm.
lang, sort og blaaglinsende flue med rødbrune øine, som
lægger sine eg (spy) i kjød, og de deraf i løbet af et døgu
udklækkede hvide maddikker borer sig ind i kjødet og
bedærver det ved sine ekskrementer, saa det snart gaar
i forraadnelse. Om faa dage er de fuldvoksne og
forvandles til brune tøndepupper, hvoraf fluer igjen
udklækkes. Der udvikles flere generationer om sommeren,
hvoraf den sidste overvintrer som pupper.
Spygat, hul i skanseklædningen, lige over dækket,
hvor vandet kan rende ud. Paa jern- og staalskibe findes
en cementeret rendesten langs skanseklædningen,
hvori vandet kan samle sig til s.
Spyt (jfr. Fordøielse) afsondres af spytkjertlerne
(s. d.). Det er en farveløs, traadtrækkende vædske,
som indeholder 0.5—1 pet. opløste stoffe. De vigtigste
af disse er forskjellige eggehvidestoffe, af hvilke et
hører til slimstoffenes (mueinernes) gruppe; desuden
indeholder s. forskjellige salte (hvorimellem
rhodan-kalium, som ikke findes i andre sekreter), og et ferment
(s. d.), ptyalin, som kan omdanne stivelse til sukker. I
s. findes altid nogle celler fra mundhulens beklædning
og hvide blodlegemer. I døgnet afsondrer et menneske
ca. 1—1.5 liter s. Spyttets beskaffenhed varierer efter
de stoffe, der indføres i munden og fremkalder dets
afsondring.
Spytkjertler. Hos mennesket findes tre par større
s.: øre-s. (glandula parotis), som ligger foran øret, og
hvis udførselsgang (opdaget af Niels Steensen) munder i
mundhulen paa kindets indside, u n d e r kj æ v e-s. (g.
suhmaxillaris), som ligger under mundhulens gulv, og
tunge-s. (g. sublingualis) under forreste del af tungen.
Desuden findes talrige smaa kjertier i mundhulens
slimhinde. Den mikroskopiske bygning af kjertierne er ikke
ens, og svarende hertil er deres afsondringer
forskjelligartede. Hos mennesket indeholder f. eks. øre-s.s
afsondring intet slimstof.
Spædbarnsbeskyttelse kaldes den af det offentlige
organiserede eller offentlig understøttede private virk-
Vorrecht—Vorschein
somhed til vern om smaabørns liv og helse, særlig i
det første leveaar. S. er saaledes en form for social
redningsvirksomhed og forsorg. Dødelighedsstatistiken
fra alle lande og særlig fra de store byer viser, at børn
tilhørende den fattige del af befolkningen er sterkt
udsat for at bukke under for sygdomme, som er hidført
ved slet eller uhensigtsmæssig ernæring, vanrøgt og
daarligt stel med de smaa. Dette staar i forbindelse
med slette boligforhold og andre ulemper, hvorunder
fattigfolk lider, og særlig hvor moderen er ugift eller
bundet af arbeide udenfor hjemmet. I Tjskland, hvor
disse forhold er grundigst undersøgt, var dødeligheden
for børn i det første leveaar 1901—05 gjennemsnitlig
19.9, i 1906—10 17.4 pet. En tredjedel af disse
dødsfald skyldtes fordøielsessygdomme paa grund af
uhensigtsmæssig ernæring. For at bekjæmpe dette sociale onde
er der i de senere aar mangesteds oprettet foreninger
og institutioner til smaabørns redning, først og fremst
ved at skaffe dem ordentlig ernæring. Saadanne
foreninger har gjerne kaldt sig «melkedraaben», oprindelig
indført i Frankrige (goutte de lait), senere etterlignet
mangesteds, bl. a. i Sverige og Danmark. Mangesteds
er der ogsaa oprettet kommunale hjem for spædbørn
og deres mødre (undertiden i forbindelse med
fødselsstiftelser), udsalg eller gratis uddeling af steriliseret melk.
I Tyskland er der for rigsdagen 1912 fremlagt et forslag
til forbudslov mod tilvirkning og salg af taateflasker
forsynet med rør eller slange, da saadanne altfor let
overfører smitte. I Tyskland fik foreningerne for s. 1908
en centralinstitution i Kaiserin Augusta Victoria Haus.
Efter fransk initiativ søges s. nu fremmet ved
internationale kongresser; den første af disse holdtes i Paris
1905, den anden i Brüssel 1907, den tredje i Berlin
1911. Brüssel-kongressen fik oprettet et internationalt
bureau, som ledes af ét internationalt raad. I dette og
ved kongresserne er Norge repræsenteret af prof. dr.
Axel Johannessen (s. d.). I Tyskland udgives siden 1908
et fagligt «Zeitschrift für Säuglingsfürsorge» m. m. [Litt.:
Schlesinger, «Moderne Säuglingsfürsorge» (1909).]
Spækhugger, se Hvaler (bd. IV, sp. 336).
Spænde (lat. fibula), alm. arkæologisk benævnelse paa
prydelige bøilenaale. De sterkt varierende former af s.
i broncealderen, men særlig dog i jernalderen, er blandt
de vigtigste midler til kronologiske bestemmelser af
forhistoriske fund, og s. vies derfor stor opmerksomhed i
den forhistoriske arkæologi. [Litt.: Almgren, «Studien
über die nordeurop. Fibelformen» (Sthm. 1897); H.
Schetelig, «The cruciform brooches of Norway» (Bergens
museums aarbog, 1906).]
Spændetrøie, en lang trøie med lange ærmer af
sterkt stof og forsynet med remme, ved hvilke urolige
sindssyge og arrestanter bliver spændt til sengen.
Anvendes nu meget sjelden.
Spænding, den tilstand, et elastisk legeme befinder
sig i, naar dets mindste dele ved ydre kræfter, som
paavirker legemet, er bragt ud af sin oprindelige stilling
indbyrdes, hvortil de vender tilbage, naar de ydre
kræfter ophører at virke (se Elasticitet); tillige den
indre kraft, der fremkaldes ved forandringen, og som
holder de ydre kræfter i ligevegt. Se Elektrisk
spænding, Elektrisk potential, Gas.
Vorrecht (t) n, forret(tighed).
Vorrede ® f, fortaie,
indledning.
vorreden ® indlede.
Vorredner ® m, foregaaende
taler.
vorreif ® tidlig moden,
fremmelig.
Vorreigen, -reihen ® m,
fordans; første par.
vorreiten ® ride frem, foran;
føre frem.
Vorreiter ® m, forrider,
vorrichten ® lægge til rette;
forberede , lage til ; anrette (maden).
Vorrichtung ® f,
foranstaltning; indretning, apparat.
Vorriss ® m, første udkast,
skitse.
vorrücken ® rykke, skride
frem; flytte, stille frem. einem
etwas v. bebreide en noget.
Vorrückung ® f, fremrykning ;
bebreidelse.
vorrufen (t) fremkalde,
vorrüsten ® forberede,
vorsagen ® foresige ; (elev)
hviske; diktere.
Vorsager ® m, sufflør.
Vorsatz ® m, forsæt; forsats;
trin.
Vorsatzfenster ® n, forsats-.
dobbeltvindu.
Vorsatzladen ®m,skodde,lem.
vorsätzlich ® forsætiig, med
vilje.
Vorschein @ m: zum V.
kommen (bringen) komme
(bringe) for dagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
