Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Staal ... - Ordbøgerne: V - vorsehen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1089
Staal—Stabell
1090
vor seh en—Vorstadt
ophold der har hun skildret i sine «memoirer», hvis
fjerde bind indeholder to smaa komedier, hvoraf navnlig
den ene, «La mode», træffende rammer tidens
latterligheder. Man bar ogsaa trykt en samling af hendes breve.
Staal er nu fællesbetegnelse for de jernsorter, som
fremstilles i flydende tilstand ved ferskning (s. d.) af
raajern, idet man ikke længere opretholder, at s. skal
være hærdbart (se Hærdning), men ogsaa betegner
de jernsorter (smedejern), som indeholder mindre end
2 pet. kulstof og derfor ikke er hærdbare, som s. Disse
adskilles fra det kulstofrige s. (haardt s.) ved at
betegnes som blødt s. Forøvrigt betegnes s. efter
frem-stillingsmaaden som Bessemer-s., Thomas-s., Martin-s.
(s. d. art.) samt digel-s. Digelstaal fremstilles ved
omsmeltning af de forannævnte s.-sorter eller af puddeljern
med høit kulstofindhold i digler, og man opnaar herved
finere s. De s.-sorter, som ved tilsætning af nikkel,
krom, vanadin, wolfram, molybdæn har faaet særegne
egenskaber (specials.), betegnes ofte som kval i tets-s.,
eller naar de anvendes til verktøi, hurtig-s., da
bearbeidelsen kan foregaa hurtigere med disse end med
de alm. s.-sorter (kulstof-s.). 1 s.-verkerne, som
benytter konverterovne, der rummer 15—30 tons,
martinovne paa 30—80 tons eller digelovne, som optager optil
120 digler, støbes s. enten til støbestaalgods i
sandformer, som maa være godt tørret og bestaa af
materiale, som kan modstaa den høie temperatur
(ca. 1600°), hvorunder støbningen maa foregaa, eller s.
støbes i blokformer (coquiller) til blokke eller ingots
med en vegt af 2—5 tons, som derefter udvalses i et
valseverk (s. d.) til plader, stænger, baand eller profil-s.
(vinkel-s., s.-lydker, kanal s. o. 1.). Mekaniske
verksteder har ofte et s.-støberi med en liden
bessemerkon-verter eller martinovn paa 1—3 tons af særegen
konstruktion, staalsmaabrug (t. Kleinhessemerei). De enkelte
s.-sorter er meget forskjellige i kvalitet og pris. I den
senere tid benyttes meget metallografien (s. d.) for at
bestemme s.s egenskaber. — S. er ogsaa fællesbetegnelse
for verktøi af s. saasom dreier-s., høvel-s., graver-s. o. 1.
Staalorm (anguis fragilis), et firben, som ligesom
alle snegløglerne (s. d.) adskiller sig fra andre firben
derved, at lemmerne er reduceret. S. er ganske
lemme-løs. Den bliver vel 1 fod lang, er staalfarvet, og halen
er overordentlig sprød og skjør. Dens latinske navn
staar i forbindelse med denne egenskab. Den lever af
jordmark og snegler og er for det meste* et natdyr. S.
har en vid udbredelse i hele Europa. Den føder levende
unger og gaar i Norge i det mindste saa langt mod nord
som til Trondhjemsfjorden. Er ganske ufarlig.
Staalpen, se Pen.
Staalstik fremstilledes først af engelskmanden Heath
1820 og anvendtes længe ved store oplag istedetfor
kobberstik. Fremgangsmaaden ved gravering og tryk var
omtrent som ved kobberstik (s. d.), men s. naaede aldrig
dette i kunstnerisk henseende; det virkede haardt og
koldt, og gik derfor af brug, da man lærte at forstaale
kobberpladerne.
Staalstøberi, se Staal
Staalsøm, hesteskosøm, med bredt, fladt, skjærpet
hoved ; anbringes i hestens sko, to bag og et eller to
fremme, for at sikre hestens støtte paa glat vei om vinteren.
Staaltraad fremstilles ved trækning og anvendes i
stor udstrækning til s.-taug, se Tang.
Stab, de officerer, underbefal og menige, som
bataljons-og høiere militære chefer er tildelt til umiddelbar
assistance ved kommandoføriag og administration og bl. a.
omfatter adjutant, intendant, læge, kvartermester. Hos
os er i fred opsat s. for bataljon, regiment og brigade,
medens s. for divisioner, overkommando, etapevæsen
m. v. først opsættes ved mobilisering ved afgivelse fra
generalstaben o. a. I brigade- og høiere staber ledes
arbeidet af stabschefen, den ældste generalstabsofficer,
som er chefens nærmeste raadgiver; i chefens fravær
kan han i paatrængende tilfælde udfærdige bindende
ordrer «efter befaling». Næstældste generalstabsofficer, som
even^elt skal erstatte stabschefen, kaldes ofte souschef.
Stäbat mäter dolorosa (Guds moder stod sørgende)
er en latinsk sangtekst fra 13 aarh. og bruges endnu
langfredag som katolsk sekvens. Musik af Palestrina,
Astorga, Pergolese, Haydn, Rossini m. fl.
Stabben. 1. 37.33 km.^ stor bjergrig ø, n.ø. for
Kristiansund, Halse herred, Romsdals amt. Øen er ved det
trange Imarsund skilt fra Ertvaagøen i øst og ved
Solem-sundet fra Tusteren i vest. 1 1910 303 mennesker i 39
huse. — 2. Anden ordens kystfyr paa en liden holme,
straks vest for Florø, Kinn herred. Lyser med hvidt,
rødt og grønt lys; lysstyrker henholdsvis 1800, 450 og
225 normallys og lysvidder paa 12.5, 11.5 og 10.0
kvartmil. Hvidt træhus med taarn; bygget 1867, forandret 1905.
Stabbur, et bur eller loft paa stolper, alm.
forekommende paa norske gaarde som madbod eller forraadshus,
og ofte en af gaardens prydeligste bygninger. Stolperne
afløses i senere tid jevnlig af stenpiller; tjener til at
hindre mus og rotter fra at komme op i boden.
Stabel (bedding) er det underlag, hvorpaa skibet
bygges. Dens heldning mod sjøen er almindeligst 1:24.
S.-blokkene er af træ eller jern, opstillet med ca. 1 m.s
afstand midt paa stabelens længderetning. S.-blokkene er
sammensat af flere stykker for at kunne tages ud.
Stabell, Adolf Bredo (1807—65), n. bankmand,
redaktør og politiker. S. havde mange vanskeligheder
at kjæmpe med, før han
1827 blev student og 1830
juridisk kandidat. Han
gik departementsveien og
blev 1834 kgl.
fuldmægtig, men var samtidig fra
1831 redaktør af
«Morgenbladet». Da dette og
andre praktiske interesser
efterhaanden helt lagde
beslag paa hans tid, gik
han 1841 af som
embedsmand. «Morgenbladet»,
som da han overtog det,
var et harmløst
nyhedsblad, omskabte han til
oppositionsblad med neb
og klør. Det fik megen
indflydelse og en større
udbredelse end nogen
norsk avis indtil dengang
vorsehen ® forudse ; sørge for,
forsyne, sich v. tage sig i agt,
vare sig.
Vorsehung ® f, forsyn,
vorsein (t): da sei Gott vor
det forbyde Gud!
Vorsetzblatt® n, forsatsblad,
vorsetzen ® sætte for(an),
frem; stille i spidsen for, sætte
over; foretrække, sich etwas v.
foresætte sig noget.
Vorsetzfenster (t) n, forsats-,
dobbeltvindu.
Vorsetzladen ® m, skodde,
lem.
Vorsetzwand ® f, skjermbret.
Vorsicht ® f, forsigtighed,
varsomhed = Vorsichtigkeit f;
forsyn.
vorsichtig ® forsigtig, varsom.
Vorsitz ® m, forsæde.
Vorsitzen ® føre forsædet,
præsidere.
Vorsorge ® f, omsorg, forsyn,
vorsorglich ® betænksom,
omsorgsfuld.
Vorspann ® m, forspand.
Vorspanndienst ® m, skyds.
vorspannen ® spænde tor(an).
vorspiegeln ® forespeile,
-giøgle.
vorsprechen ® foresige. bei
einem v. se indom, tage ind
til en.
vorspringen ® springe forbi;
springe, rage frem.
Vorsprung ® m, forsprang;
fremspring.
Vorstadt ® f, forstad.
35 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
(Efter maleri af Halfdan Strøm.)
Adolf Bredo Stabell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
