Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stang ... - Ordbøgerne: V - vrede ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1119
Statistiske bureauer—Statsborgerret 1116
192
i den følgende tid faldt i den skarpe politiske
brydningstid, som betegnes ved unionsforslagets forkastelse 1871,
mistillidsadressen af 1872, sanktionsnegtelserne paa
stortingets gjentagne beslutninger 1872—80 om
parlamentarismens indførelse ved statsraadernes adgang til
stortingets forhandlinger, og den langvarige strid om kongens
veto i grundlovssager. S. førte striden med seig
udholdenhed og ubøielighed, indtil hans helbred atter
svigtede, saa han maatte søge afsked, hvad han fik
4 okt. 1880, med en ekstraordinær pension af 12 000 kr.
om aaret. Da denne pension det næste aar af stortinget
blev nedsat til det halve, blev der efter initiativ af
endel borgere i Kra. iverksat en indsamling, som
indbragte omkr. 81 000 kr. Med dette beløb som grundlag
oprettede han en universitetsstiftelse til fremme af
retsog statsvidenskab, som bærer hans navn; denne traadte
i virksomhed 1887 (kapital 30 juni 1911 96117 kr.).
Kort før hans død udkom som brudstykke: «Om den
kgl. sanktionsret efter Norges grundlov» (1883), skrevet
ud fra en strengt konservativ opfatning af spørsmaalet.
Stang, Fredrik (1867—), n. retslærd og politiker.
Student 1885, cand. jur. 1890. 1893—94 havde han uni-
versitetsstipendium for at
studere obligationsret og
særlig handelsret i
Tyskland og England. 1896
høiesteretsadvokat^ men
allerede det følgende aar
blev han efter
konkur-rance udnævnt til
professor i lovkyndighed. 1901
blev S. medlem af den
skandinaviske lovkomité,
som 1903 afgav forslag
til lov om kjøb. De
udførlige motiver til denne
lov udarbeidedes af S.
1905—06 studerede han
i Paris fransk og
sammenlignende formueret.
Imidlertid var S. kommet
ind i det offentlige liv.
Han indvalgtes først i
Kra. formandskab, hvor
han sad 1905—08. For perioden 1906—09 valgtes han
til at repræsentere Uranienborg kreds i Kra. paa
stortinget. Her gjorde han sig straks gjældende ved sin
kundskabsfylde og sine parlamentariske evner. Han
traadte efterhaanden i forgrunden inden høire, og 1908
—11 var han formand i det konservative partis
centralstyre. 1909 modsatte han sig at komme paa gjenvalg
for 1910—12, skjønt han deltog ivrig i valgkampen.
Umiddelbart efter denne gjenoptog han sin
lærervirksomhed ved universitetet og sit forfatterskab. Hidtil havde
dette indskrænket sig til en række spredte afhandlinger
og betænkninger. 1911 udkom bd. I («Indledning») af
hans stort anlagte «Norsk formueret». Dette verk
betegner en fornyelse og videre udvikling af denne del af
retsvidenskaben i norsk litteratur og udmerker sig lige
meget ved sin grundige lærdom, sine vide synspunkter
og sin smukke fremstilling. I feb. 1912 blev S. medlem
(Fot. af L. Forbech.)
Fredrik Stang.
vrede—vrinske it
af ministeriet Bratlie og chef for justitsdepartementet.
Efter regjeringens tilbagetræden i jan. 1913 har S.
gjen-optaget sin universitetsvirksomhed. Politisk tilhører S.
sit partis frisindede fløi; høires samarbeide med det
liberale venstre er væsentlig hans verk.
Stang, Hans Georg Jacob (1830—1907), n.
juridisk embedsmand og politiker. Student 1848, cand.
jur. 1852, 1859—78 sagfører paa Kongsvinger, 1878—84
assessor i Kra. byret, hvorfra han, uden tidligere at
have gjoit sig bemerket i politiken, 1884 af J. Sverdrup
blev kaldt til at tage sæde i den første parlamentariske
regjering som medlem af statsraadsafdelingen i Sthm.
1886 blev han chef for indredepartementet og 1888.
efter den Richter’ske katastrofe, statsminister i Sthm.
Da ministeriet Sverdrup 1889 faldt, blev S. stiftamtmand
i Kristiansand; 1905 tog han afsked. S. var udgaaet fra
og tilhørte stedse det moderate venstre.
Stang, Hans Georg Jacob (1858—1907), n. officer
og politiker, foreg.s søn. Officer 1877 gik han 1881 efter
aflagt høiskoleprøve over i artilleribrigaden, hvor han
1885 blev premierløitnant, 1889 kaptein, 1897
artillerikonstruktør og 1900 oberstløitnant i kyst artilleriet og
kommandant over
Agdenes befæstninger. S. var
en alsidig og fortræffelig
uddannet officer.
Foruden at skaffe sig al den
uddannelse i sit fag, som
hjemlandet kunde byde,
besøgte han 1885 den
tekniske høiskole i Sthm.,
foretog senere
studiereiser i Frankrige og Italien.
I 1898 var han
krigs-stipendiat i den sp.-amer.
krig. Udbyttet af sine
studier og iagttagelser
nedlagde han i
forskjellige fagvidenskabelige
afhandlinger og i en del
militærpolitiske bidrag til
tidsskrifter og dagspresse.
Desuden indlagde han sig
ogsaa fortjeneste som
opfinder af den ved vore kystbefæstninger benyttede orograf.
1899 blev han sammen med general Mellbye (s. d.) og
oberstløitnant Ebbesen (s. d.) udnævnt til medlem af
den saakaldte befæstningskomité, hvis opdrag var at
ud-arbeide en befæstningsplan for det sydøstlige Norge. I nov.
1900 blev S. udnævnt til forsvarsminister i det
Steen-Blehr’ske ministerium. Han fortsatte her det arbeide,
han havde begyndt i befæstningskomitéen, og fremsatte
i april 1900 den bekjendte proposition om det
ekstraordinære forsvarsbudget (3 mill, kr.), som bl. a. rummede
«grænsefæstningerne» (s.d.) og det nye feltartillerimateriel.
Hensigten med S.s reisning af forsvaret var, at Norge
eventuelt skulde staa rustet til at tage et brud med
Sverige, naar det maatte blive os paatvunget, øg
samme opfatning fastholdt han, efterat han 9 juni 190S
var traadt ud af regjeringen sammen med Konow^ H.
som følge af uenighed med de øvrige regjeringsmed-
(Fot.af L. Szacinski.;
Hans Georg Jacob Stang.
vrede - ® Zorn m - (e) anger,
wrath, choler, resentment — (g
colère f.
vridbor - ® Handbohrer,
Bohrer m - @ gimlet, (større) auger
— (?) vrille f.
vride — ® drehen, ringen —
^ twist, wring; (v. løs) wrench off
— d) tordre (du linge, le cou à
osv.); tortiller; (dreie) tourner.
vridemaskine - (t)
Wringmaschine f — @ wringer — (|)
machine à tordre, essoreuse f.
vridning — (t) Krümmung,
Windung f — @ wringing ; twist,
torsion - ® torsion f, tordage m.
vrikke — ® (fod) verdrehen,
verrenken; (med aare) wricke(l)n —
@ (fod) sprain; (med aare) scull
— ® (foden) se fouler le pied, se
donner une entorse ; (med aare)
faire aller à la godille.
vrille (g f, (bot.) slyngtraad;
svik, vridbor.
vrimle — ® wrimmeln — (e)
swarm, shoal — ® fourmiller,
grouiller.
vrimmel — g) Gewimmel,
Gewühl n — (â swarm, shoal — ®
foule (immense); mulUtude,
fourmilière f.
vringle — (t) sich drehen und
winden, Winkelzüge machen - #
quibble — ® biaiser, tortiller,
subtiliser, chicaner.
vrinske — ® wiehern - (§
neigh ~ d) hennir.
vrinsken - ® Wiehern, Ge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
