Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stang ... - Ordbøgerne: V - vrede ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vrist—vugge
1119
Statistiske bureauer—Statsborgerret 1116
193
lemmer angaaende kommunikéet (s. d.). Han blev
derefter I udnævnt til kommandant paa Oscarsborg med
Sveh ks befæstninger, og indtog nu i et halvandet aars
tid c a tilbagetrukken stilling, indtil begivenhederne i
begyi delsen af 1905 atter kaldte ham frem i forgrunden.
Før juni stod han som den typiske repræsentant for
den lafkortede selvstændighedspolitik, hvilke følger den
end skulde medføre. Efter fremsættelsen af de svenske
vilkaar (27 juli), som førte til Karlstadforliget (s. d.), var
han sjælen i modstanden mod dem. Overfor den
fuldbragte kjendsgjerning derimod bøiede han sig loyalt.
Han opnaaede ikke mandat til stortinget 1906—09.
Vaa-ren 1907 fremlagde han i Kra. militære samfund en
plan for en gjenreisning af Norges forsvar tillige
omfattende en ny befæstningslinje bag de nedlagte
grænse-fæstninger (skriftet «Glommenlinjem^ 1908). I feb. 1908
reiste «Norges ungdom» en bautasten til hans minde i
skogen ved Frognersæterveien ved Kra., og 17 feb. 1909,
paa hans fødselsdag, afsløredes en statue (af G. Lærum)
paa hans grav paa Vor Frelsers gravlund i Kra. S. var
en sjelden helstøbt personlighed. Varmtfølende og
begeistret patriot som faa gik al hans gjerning op i at
verne om fædrelandets ære. Han vilde ikke vide af
kompromis paa dette omraade, og hvor han mødte
denslags tilbøieligheder, satte han en fortættet vilje og energi
imod. Af karakter var han hensynsfuld og ridderlig,
varsom i sin dom og behersket i sine udtalelser. [Litt:
S. G. Hammer, «G. S.» (Kra. 1912).]
Stang, se Rundholt.
Stang (jfr. Hovedtøi), mundbid, som bruges til
kjøring og ridning. Midtpartiet (stangen) ligger i hestens
mund og er paa siderne forsynet med arme. I den nedre
iange arm fæstes stangtøilen. I den øvre korte arm fæstes
hovedtøiet og en kjede, som gaar under hestens
under-kjæve, hagekjeden. Stangen har paa midten en
opbøi-ning, tungefriheden. Stangens større eller mindre
skarphed afhænger af dens tykkelse, tungefrihed og forholdet
mellem den korte og den lange arms længde samt
hage-kjedens stramning. S. bruges ved ridning som regel nu
sammen med et trinsebid (bridon).
Stange, herred i Hedemarkens amt, s.ø. for Hamar,
327.38 km.2 med 7259 indb. (1910); 22.14 pr. km.’^
Herredet, som svarer til S. prestegjeld med S., Tangen
og Ottestad sogne, er et indlandsdistrikt paa Mjøsens
østside (Hedemarken). I herredets nordvestlige del mægtige
jordbrugsdistrikter i forholdsvis fladt lænde; i den
sydøstlige del skogaaser med høider paa mellem 2 og 300 m.
Af arealet opgives 59.87 km.’- at være aker og eng, 166.20
km.’^ skog, 57.50 km.’^ ferskvand (Mjøsen); resten er
udmark og myr. Der opgives at være 41880 maal udyrket,
til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 1569
maal. Næringsveie er jordbrug og skogdrift. To meierier,
en række sagbrug, flere fabriker, hvoriblandt et brænderi,
en spritfabrik, et frørenseri, en vognfabrik, en
brænd-torvfabrik. Ved S. jernbanestation tæt bebyggelse (apotek,
meieriskole, husmorskole, sparebank m. m ). I
herredets nordøstlige del Hedemarkens amts sindssygeasyl med
store bygninger. S. sparebank, oprettet 1871. Antagen
formue 1910 6 474 500 kr., indtægt 1492 710 kr. Hamar
— Eidsvoldsbanen passerer gjennem herredet (stationer:
Gubberud, Ottestad, S., Stensrud, Tangen, Espen).
Stangeland, Charles Emil (1881—), n.-amer.
stats-økonom og diplomat, professor i statsøkonomi ved State
college of Washington, Pullman, Washington, 1905—09;
videnskabelig expert ved de Forenede staters census bureau
i Washington, D. G., 1909—10, ved Bureau of corporations
1911; jan. 1912 udnævnt til legationssekretær ved de
Forenede staters legation i La Paz, Bolivia. S. har leveret
flere bidrag til amerikanske og tyske specialtidsskrifter
og bl. a. udgivet cPre-Malthusian doctrines of population,
a study in the history of economic theory» (New York
1904) og «Die Entwicklung der politischen Parteien in
den Vereinigten Staaten» (Berlin 1911).
Stangeland, Gustav Enevold (1840—1907), n.
agronom og gaardbruger, Gjennemgik 1857—59 Buddes
landbrugsskole paa Østraat, var i 1860—70-aarene
amts-agronom i Stavanger amt, siden gaardbruger. Arbeidede
i 1890-aarene under H. Keusch paa torvmyr-undersøgelser,
mest paa Jæderen og paa Østlandet, og har angaaende
disse udgivet flere værdifulde beretninger.
Stanghest kaldes i et fir-spand eller seks-spand de
heste, som er spændt til vognstangen. De øvrige
forheste, mellemheste o. s. v.
Stangholmen, anden ordens kystfyr paa en liden
holme ved indløbet til Risør. Hvidt lys. Lysvidde 8.5
kvartmil, lysstyrke 120 normallys. Hvidt træhus. Bygget
1855, forandret 1897.
Stangjern er fællesbetegnelse for smedbart jern eller
Staal, udvalset til stænger med rektangulært, kvadratisk,
sekskantet, ottekantet eller rundt tversnit. Er det
rektangulære tversnit flere gange bredere, end det er tykt,
benyttes betegnelsen jernbaand.
Stangvik, herred i Romsdals amt, syd for
Kristiansund, 510.98 km.’ med 2216 indb. (1910); 4.3 pr. km.’^
Herredet, som svarer til S. og Todalen sogne af S.
prestegjeld, omfatter partiet omkring fjordene af samme navn
med indenforliggende fjelddale. Mod syd grænser herredet
til S. Trondhjems amt. Fjeldene naar i Saatbakkollen
i s.ø. 1880 m. Langs fjorden dyrkede partier i bakket
lænde. Skogklædte lier. I den indre, sydøstlige del af
herredet trange fjelddale mellem høie, spidse tinder i
grænsen mod Troldheimen. Af arealet opgives 14.85 km.’^
at være aker og eng, 93.28 km.^ skog, 6.51 km.^ ferskvand ;
resten er udmark, snaufjeld, myr og sne. Der opgives at
være 1570 maal udyrket, til dyrkning skikket jord; 1901
—07 nj^opdyrkedes 389 maal. Næringsveie er jordbrug
(fædrift) og skogbrug. Ypperlige beiter. To meierier, en
række sagbrug, et dampfarveri, to kassefabriker, en
møbelfabrik. S. sparebank, oprettet 1865. Antagen formue
1910 2143 000 kr., indtægt 295 340 kr. S. staar i lokal
dampskibsforbindelse med Kristiansund og ved hovedvei
gjennem Rindalen i forbindelse med Orkedalen.
Stanhope [siænhop]. 1. James, baron af Mahon,
første jarl af S. (1673—1721), eng. statsmand; 1708 chef
for de britiske tropper i Spanien under den spanske
arvefølgekrig, erobrede Port Mahon og Menorca og vandt
1710 ved Saragossa, men blev s. a. fanget. 1712
frigivet, 1714 statssekretær, fik stor indflydelse paa
udenrigspolitiken og fik 1718 dannet kvadrupelalliancen mod
Spanien. 1717 baron, 1718 jarl. — 2. Charles, tredje
jarl af S. (1753—1816), foreg.s sønnesøn; 1780 medlem
af underhuset, 1786 af overhuset, tilhørte oppositionen.
wieher n - (e) neîgh(ing) - (f)
hennissement m.
vrist — ® Rist m. Fussbiege f.
Spann m — @ instep — ®
coude pied m, (anat.) articulation (f)
tibio-tarsienne.
vriste: v. noget fra en —
® eim. etwas entreissen (aus der
Hand winden) - @ wrest, wrench
-<f) arracher qc. å q., des mains de q.
vrænge — ® verdrehen; (das
Fell) abziehen - (e) twist; turn
inside out - ® tordre; (flaa)
écorcher.
vrængebillede - ® Zerrbild
n, Fratze f - (e) & (D caricature f.
vrøvl - (t) Gefasel n, Unsinn
m, Faselei f; Schwierigkeiten
fachen) - @ nonsense, stuff, bosh;
(raise) needless objections — ®
non sens, radotage, galimaUas ;
bruit m.
vrøvle — (i) faseln, dummes
Zeug reden, Unsinn schwatzen —
(e) prate, twattle, talk nonsense —
(g déraisonner, radoter.
vrøvlebøtte, -hoved — (g
Faseler, Faselant,Faselhans, Schwätzer
m - (e) frater, twaUler - (|)
radoteur m.
vu (?) i betragtning af; m,
gjen-nemsyn, prøvelse.
vue (D f, syn(sevne, -maade) ;
blik; skue; udsigt; billede,
prospekt; hensigt, plan. à V. d’æli
efter øiemaal ; (øien)synlig,
kjen-delig.
vugge - (t) Wiege f — © cradle
— ® berceau m.
vugge vb — (t) wiegen, schau-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
