Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stapi ... - Ordbøgerne: V - væddeløbsbane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1119
1119 Statistiske bureauer—Statsborgerret 1116
1113
kan spises. Den hvide og haarde ved af s. pinnata
benyttes til dreierarbeider.
Stapl, fiskerleie ved Faxafloi i det sydvestlige Island,
tidligere en vigtig handelsplads.
Stappen, Charles Pierre van der (1843—1910),
belg. billedhugger, elev af Brûsselerakademiet, studerede
senere i Italien. Indtog sammen med Meunier
førerstillingen i belgisk billedhuggerkunst, blev direktør for
Brûsselerakademiet. Af hans arbeider kan nævnes
«Mand med sverd», kvindeakten «Schv^ellende Woge»
og Ghimærefontænen, alle i Brüssel. Særlig maa merkes
hans interessante elfenbensplastik, bl. a. «Sfinx». Enkelte
realistiske arbeider af S. viser paavirkning fra Meunier.
Star el. stargræs, storr (carex), enfrøbladet
plante-slegt, hvis arter oftest vokser paa fugtig grund, mange
sammen. De udmerker sig ved sit græslignende
udseende, dog skiller de sig fra græssene ved sit uleddede
straa, som ikke er hult og ved hele bladskeder foruden
i blomstens bygning De uanselige blomster sidder i
aks, hver af dem i hjørnet af et dækskjæl, de mangler
blomsterdække og er enbo, sjelden tvebo. Hanblomsten
har oftest tre, sjelden to støvblade, hunblomsten bestaar
af en af to til tre frugtblade dannet støvvei, der er
omgivet flaskeformig af et tokjolet forblad, som ogsaa
omslutter nødden og falder af sammen med den. I
Norge 85 arter, med vid udbredelse; siegten er saaledes
repræsenteret i alle dele af landet, i alle høider og i
forskjellige slags plantesamfund. Kun nogle af de
almindeligste arter kan nævnes her. Paa fugtige steder
vokser den lille tvebo c. dioica og de høiere arter c.
stelliilata og c. canescens, c. goodenoughii og den
blaa-grønne c. panicea. Ved vand forekommer de store og
vakre arter c. rostrata og s en ne græs (c. vesicaria).
Alm. fjeldstar er c. alpina, c. lagopina, den lille stive
c. rigida og c. pauciflora, hvis aks kun bestaar af tre til
fem hunblomster og én til to endestillede hanblomster.
Staraja Russa, Rusland, by i guv. Novgorod, ved
Polista (til Lowat), kort ovenfor Ilmensjøen; 16 500indb.
Saltbad. Kvæghandel.
Stara Planina («det gamle fjeld»), bulgarisk navn
paa Vest-Balkan.
Stara Zagora (Eski-Zagra), Bulgarien, by i
Øst-Rumelien, ved foden af Karadsja Dagh (Srnena-Gora) og
jernbanen Tsjirpan—Nova Zagora ; 20 000 indb. S. Z. er
nøklen til de midtre Balkanpas. Mineralske bad.
Kobberstøberi, tilvirkning af rosenolje, tepper, tøier,
garveri, vinavl. Ved kampene 30 juli—1 aug. 1878, da
S. Z. blev ødelagt, trængtes russerne tilbage til
Sjipka-passet. Hovedkvarter for den bulgarske generalstab en
tid under krigen høsten 1912.
Starbäck, Karl Georg (1828—85), sv. historiker og
romanforfatter. Virkede som skolemand til 1875, men
udfoldede samtidig en omfattende virksomhed som
historisk skribent og udgav en række gode populære skrifter:
«Berättelser ur svenska historien» (1860—72, 11 bd.),
«Vasaätten under unionstiden» (1854), «Ofversikt ofver
riksforståndareskapet i Sverige under unionstiden» (1864)
samt en del historiske romaner, «Master Olofs bröllop»,
«Nils Bosson Sture» o. a.
Stargard, Tyskland. 1. S. in Pommern, by i
regjeringsdistriktet Stettin, ved Ihna, øst for Stettin;
væddeløbsbane—væger
28 000 indb. (1911). Maskin-, pengeskabfabrikation o. a.
industri. I Tyskland kaldes den «mellemeuropæiske
tid» «Stargarder tid» (S. er en af de mere bekjendte
byer, som ligger nogetnær under meridianen 15° ø. f.
Grw.). — 2. Preussisk S., by i regjeringsdistriktet
Danzig, ved Ferse (venstre tilløb til Weichsel), syd for
Danzig; 11 000 indb. — 3. S. in Mecklenburg, liden
by i storhertugdømmet Mecklenburg-Strelitz,
Starhemberg, Guido, greve von (1657—1737),
østerr. feltmarskalk, deltog med berømmelse i
tyrker-krigen og den spanske arvefølgekrig, i hvilken sidste
han fra 1708—13 havde overkommandoen over den
østerrigske hær i Spanien. Døde som guvernør over
Slavonien.
Starkad med tilnavnet den gamle (i nyere tid ofte
urigtig kaldt S ter kod der) er en af den nordiske
oldtids mest berømte sagnkjæmper. Der findes mange
sagn om ham fra alle de nordiske lande, men
opfatningen af ham har været skiftende til de forskjellige
tider og paa de forskjellige steder. I Norge fortalte
man, at han var af jøtunæt og vidste at nævne hans
forfædre. Han drog i viking sammen med kong Vikar,
men kom til at gjøre det niddingsverk, at dræbe sin
herre: han skulde indvie Vikar til Odin ved en
symbolsk ofring, men Odin omskabte den kvist, han skulde
skyde paa Vikar med, saa den blev til et spyd, og
Vikar blev dræbt. Man lod ham deltage i en række
berømte kampe (f. eks. Braavallaslaget). I Danmark er
S. særlig knyttet til Leirekongerne ; han er den, som
maner den yngre blødagtige siegt til hærdelse og
mand-domsverk. — S.-skikkelsen er udformet i vikingetiden;
men der er enkelte træk i sagnene om ham, som gaar
længere tilbage, saaledes fortællingen om hans død. Det
siges, at kroppen kjæmpede, efterat hovedet var af, og
at det afhuggede hoved bed i græsset. (Se Skj ol dunger|
[Litt.: Axel Olrik, «Danmarks heltedigtning», II.]
Starnbergsjø (Wûrmsee), Øvre-Bayern, s.v. for
München, 584 m. o. h., 57 km.’^ 20 km. lang, 5 km,
bred, 240 m. dyb; har ved Wurm afløb til Ammer.
Ved S. ligger en flerhed af slotte: Starnberg o. a., og
badesteder.
Sta’rokonstantinos, Rusland, by i guv. Volhyniea,
ved Slutsj, henimod Avratzu-aasen; 22 000 indb.
Sukker-og tobaksfabriker, korn-, salt-, kvæghandel.
Staro’st (af starg, gammel) var opr. hos de slaviske
stammer navnet paa patriarken. I Polen var s. en
kongelig lensherre, som ogsaa havde en vis
dommermyndighed. I Rusland kaldes kommunens valgte
formand (en slags byfoged) s.; han forestaar
skatteilæg-ningen og ordensvernet. I Böhmen er starosta en
titel for borgermestre og foreningsformænd.
Stars and stripes [städz ond straipz] (eng.), «stjerner
og striber», de Forenede staters stjernebanner.
Start [städt] betyder i sportssproget begyndelsen af
konkurrance, særlig løb af alle slags. Jo kortvarigere
disse er, desto større betydning faar s. for konkurrancens
udfald. Startøieblikket markeres derfor saa koncist som
muligt, f. eks. ved et skud, fældning af et flag. For de
store fladløb (ryttersport) er konstrueret startmaskiner,
som hæver en hindring tilveirs i startøieblikket. Denne
maskine, saavel som de apparater, hvormed startskuddet
væddeløbsbane — ®
Renn-bahia f — ^e) race-course, -ground
— ® champ (m) de courses.
væddemaal — ® Wette f —
(§ wager, bet - ® pari m,
gageure f.
væde — ® (be)netzen, (an-,
be)feuchten, nass machen — @
wet, moisten — ® mouiller,
humecter.
væde Sb - ® Feuchte,
Feuchtigkeit f — @ wet, moisture - ®
humidité f.
væder — ® Widder m — @
ram — ® bélier ; (paa skib)
éperon m.
vædske — ® Flüssigkeit f
-© liquid, fluid, moisture, humor
— ® fluide, liquide m ; (i legemet)
humeur f; (saarv.) pus m.
vædske vb — ® Feuchtigkeit
absondern, feuchten, nässen — Ce)
secrete a humor, run — ® suinter ;
(saar) suppurer.
væg — (D Wand f - @ wall;
(v. i V.) (immediately) adjoining
-(g murm; (skillev.) cloison; (mur)
muraille; (anat., kar-, teltv.) paroi
f; (v. i V.) porte à porte.
væge - (t) Docht m — @ wick
— (g mèche f.
vægelsind, -sindethed - ®
Wankelmut m, Wechsellaune;
Wankelmütigkeit f — @ fickleness,
vacillation - (?) inconstance f.
vægelsindet — (t)
wankelmütig — @ fickle, wavering,
vacillating — (?) inconstant.
væger — (D Fugestück n, Unter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
