- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1121-1122

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsforbindelser ... - Ordbøgerne: V - værdiløs ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1119

Statistiske bureauer—Statsborgerret

1116

havde fast bolig inden rigets grænser (de saakaldte
ind-vaanere). Heri skede forandring ved lov om s. af
21 april 1888 med tiliægslove. Den bygger paa
afstam-ningsprincipet. For at nyde norsk s. maa man være
født af norsk statsborger (§ 1). Dog erhverves den
samme retsstilling, naar fremmed kvinde egter norsk
statsborger, naar den, som har norsk indfødsret (s. d.),
tager fast bolig her i landet eller ved ansættelse i norsk
embede og visse bestillinger (§ 2). Den, som ikke i
kraft heraf har s., kan erholde statsborgerbrev af
justitsdepartementet, naar han opfylder visse vilkaar
ifølge lovens § 3. S. tabes ved udvandring eller ved at
blive borger i fremmed stat (§ 6). Den moderne norske
lovgivning kræver s. som betingelse for udøvelse af en
række vigtige rettigheder og næringer: Foruden de
saakaldte «statsborgerlige rettigheder» (stemmeret og
valgbarhed til politiske hverv), ret til at eie og bruge
fast eiendom (lov af 18 sep. 1909 § 11), eie norsk skib
eller skibspart (lov af 20 juli 1893 § 1), drive fiske
udeafor Finmarkens kyst (lov af 3 aug. 1897 § 1),
beskyttelse for forfatter- og kunstnerret (lov af 4 juli 1893
§ 37), jagt i almenning (lov af 20 mai 1899 §§ 6, 8, 10
og 12) m. m. Udlevering (s d.) eller udvisning kan ikke
bringes i anvendelse overfor statsborgere.

Statsforbindelser. De forskjellige historiske s. kan
henføres til to hovedgrupper: I. Enten foreligger alene
visse særlige folkeretslige rettigheder og pligter mellem
de forbundne stater, først og fremst et mere eller mindre
organiseret fællesskab i krig og fred: 1.
Statsforbundet, hvor fællesinteresserne varetages af en fast
forbundsforsamling, hvortil enhver af de forbundne
stater sender gesandter (eks.: den amerikanske
konføderation fra 1778—89, det tyske forbund 1815—66, og
det schweiziske edsforbund før 1798 og fra 1815—48j.
2. Personalunion (tronforbindelse), hvor staterne
har fælles fyrste (eller præsident) og derfor ikke kan
komme i krig indbyrdes, men hvor ingen pligt til
fælles-optræden udad foreligger (eks. : unionen mellem Sverige og
Norge 1319—55, mellem Danmark og Norge 1380—1450,
mellem England og Hannover, 1714—183 7). 3.
Realunion, hvor der ogsaa foreligger fællesskab i krig og
fred (eks. Sverige og Norge 1814—1905, Østerrig-Ungarn
siden 1867). I alle disse tilfælde af folkeretslige s.
bestemmes fællesskabet ved overenskomst (traktat, se
R i g s a k t e n), og de enkelte stater er fuldt suveræne.
Unionen er ingen overstat. — II. Hvor der inden en
folkegruppe, som er splittet i særskilte statssamfund,
foreligger ogsaa store indre (nationale) fællesopgaver, har
den moderne statsret fundet frem til den
statsretslige s., forbundsstaten, ofte efterat den løsere
forbindelse, statsforbundet, forgjæves er prøvet. Saaledes
de Forenede stater siden 1789, Schweiz siden 1848, det
Tyske rige siden 1867—71. Denne levedygtigste af de
moderne s. er senere optaget i flere mellem- og
sydamerikanske stater, er forbilledet for de store
sammenslutninger inden de selvstyrede britiske kolonier (Canada
1867, Australien 1900, Syd-Afrika 1906). I
forbundsstaten er riget (unionen) suveræn overstat, med egne
statsorganer, som udøver direkte myndighed i ledstaterne.
(Se ogsaa Stat.) — Forbundsstatens styresystem kaldes
ofte føderalisme, føderativt styre, i modsætning

@ (væsen; post) dignity; (til noget)
worthiness - (?) dignité, gravité f.

værdiløs - ® wertlos —
value , worthless ~ (f) sans (de nulle,
de peu de) valeur.

værdiløshed — (î)
Wertlosigkeit f — te) worthlessness — (g
manque (m) de valeur.

værdipapir(er) - ® Wert
pap ere, Geldeffekten pl — bonds,

stocks and sliares, papers — (f)
valeur f, titre m.

værdsætte - ® sctiittzen,
taxieren – @ estimate, value —
® priser, estimer, évaluer, taxer,
apprécier.

værdsættelse — (î) Soiiätzung,
Taxierung f — @ valuation - ®
estimation, évaluation, taxation,
prisée f.

værdiløs—værst

til konføderation som betegnelse for statsforbundet.
— Føderation benyttes oftest som fællesbetegnelse
for alle virkelige s., i modsætning til politiske alliancer
og ententer. [Litt.: Jellinek, «Die Lehre von den
Staatsverbindungen» (1882).]

Statsforbrydelse var i ældre strafferet fællesbetegnelse
for en række forbrydelser, rettet mod den bestaaende
styreform eller øverste statsmyndigheder, men som nu
opfattes som høi- eller landsforræderi, majestætsforbrydelse,
politiske forbrydelser (s. d. art.).

Statsforfatning er den retslige grundordning,
hvor-paa et lands politiske styre hviler. I nyere tid er denne
ordnings grundregler i de fleste lande fastslaaet af en
særskilt lov (konstitution, grundlov, s. d.). Saadanne
lande siges at have skreven forfatning, modsat
uskreven forfatning (England, Ungarn).

Statsformuen udgjøres af alle materielle værdier og
økonomiske goder tilhørende staten som juridisk person
og forvalter af de almene goder. S. omfatter tre slags
formuesgjenstander 1. offentlige, til almen raadighed
staaende goder, som veie, kanaler, broer; 2.
forvaltnings-formue, d. V. s. saadanne indretninger, som tjener
bestemte administrative eller almennyttige formaal, f. eks.
offentlige bygninger, museer, samlinger o. s. v.; 3.
finansformue, d. V. s. saadanne goder, som finansstyret
anvender til derigjennem at skaffe staten indtægter, f. eks.
jordegods og anden fast eiendom (domæner), jernbaner,
beholdninger af kontante penge og værdipapirer.

statsgjæld opstaar ved, at staten optager laan for at
bestride uigifter, som ikke kan dækkes ved dens alm.
indtægter; ofte vil dette ske for at faa midler til store
ekstraordinære udgifter, som f. eks. til forberedelse og
gjennemførelse af en krig eller til sikring mod krigsfare.
Men s. kan ogsaa meget berettiget stiftes for at benytte
pengene til indtægtgivende eller økonomisk forsvarlige
foretagender, som bygning af jernbaner, telegraf- og
telefonlinjer o. a. erhvervelser, som vil komme landet
tilgode i fremtiden. Fra socialøkonomisk synspunkt bør
det anbefales, at det første slags laan, i det væsentlige
optaget til øieblikkelig brug, afdrages saa hurtig som
muligt, medens det sidste slags laan selvfølgelig maa
afdrages mindst i samme grad som de aktiva, hvortil
laanet anvendes, forringes i værdi ved slid og ælde.
Som i den private husholdning vil ogsaa i statens en
uforholdsmæssig gjældsstiftelse være høist forkastelig, da
den velter byrder over paa fremtiden, som vil være
desto vanskeligere at bære, jo mere den økonomiske
modstandskraft er svækket. S. repræsenteres som regel
af gjældsforskrivelser paa en bestemt rund sum, saak.
statsobligationer; dette gjør dem skikket til at gaa i
handel og vandel som ihændehaverpapirer, som benyttes
til kapitalanbringelse, og som derfor betinger en kurs
paa pengemarkedet (børserne). Blandt de forskjellige
arter af s. skjelner man navnlig mellem «svævende» s.
og «konsolideret > s. Den første er opsigelig fra kreditors
side med kort varsel eller straks; den konsoliderede,
d. e. faste, varige s. bliver derimod indgaaet for længere,
ofte endog meget lange aarrækker, og kreditors ret til
at opsige og indfri gjælden er her enten sterkt begrænset
eller helt bortfaldt. Desuden findes overgangsformer.
Den langt overveiende del af s. er i nyere tid konsoli-

være - (t) sein - (e) be ; (v. til)
exist — ® être ; (v. til) ogs. exister.

værelse - ® Zimmer n - @
apartment, room — ® chambre,
pièce f.

væren – ® Dasein n - @
being - ® existence f.

væringer — ® Warägei-,
Wäringer pl - @ Warings pl
-® Varègues m pl.

værfader, -moder se sviger-,
værre — ® ärger, schlimmer
~ (g worse – (D plus mauvais,
pire; pis.

værsaagod — (t) bitte — @
here (it is), here you are ; yes, do,
by all means — (D voilà, tenez,
monsieur, madame !

værst — ® ärgst, schlimmst
- Ce) worst — (g le plus mauvais,

36 - Illustreret norsk konversationsleksiko

VI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free