Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsraadsafdelingen ... - Ordbøgerne: V - væverske ... - Ordbøgerne: W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1119
Statistiske bureauer—Statsborgerret
1116
som forelagdes rigsretten 1883—84. Efter de Selmer’ske
ministres domfældelse fattedes ny beslutning om
stats-raadernes adgang til stortingets forhandlinger, og den
erholdt kongens sanktion. I andre lande har
statschefens ministre længe havt den samme ret, naar
undtages de Forenede stater og de amerikanske lande, som
tilhører den samme forfatningsgruppe. — I Frankrige
og enkelte andre romanske lande er s. (conseil d’état,
oprettet af Napoleon) den øverste forvaltningsdomstol
og ministeriets sagkyndige raadgivere i
lovgivnings-spørsmaal.
Statsraadsafdelingen i Sthm, var i unionstiden
den del af den norske regjering, som ifølge grl.s § 15
«stedse skulde forblive hos kongen under hans ophold
i Sverige». Den bestod af ea statsminister og to
stats-raader, «hvilke sidste aarligen omskifte». I s.s nærvær
og efter dens raad skulde de norske sager afgjøres.
Dog skulde betænkning fra den norske regjering i Kra.
mest mulig indhentes (se ogsaa Sammensat
stats-raad). — Under kongens ophold i Norge indgik s. som
led og del af det samlede norske statsraad.
Statsregnskab er det regnskab, som i alle
kulturstater aflægges for hvert aar over de af staten
oppe-baarne indtægter og afholdte udgifter. S. er i alle
konstitutionelle stater gjenstand for en
forfatningsmæssig organiseret revision og for den bevilgende
myndigheds (folkerepræsentationens) decision. S. er offentligt.
Statsret er den del af retten, som er bestemmende
for statsmagtens organisation, for de vilkaar og den
maade, hvorpaa den skal udøves. S. omfatter saaledes
baade statsforfatnings- og
statsforvaltnings-ret, men er snævrere end den offentlige ret,
hvorunder ogsaa strafferet og proces hører (mange
regner ogsaa folkeret hertil). S. deles i den
almindelige og den specielle (positive) s. Den første
behandler de for alle stater eller visse statsgrupper og
statsinstitutioner fælles grundregler og ledende principer
(statens retslige karakter, statsforbindelser, forhold til
kommuner og andre underordnede politiske samfund,
fyrsteretten). Den specielle s. behandler det enkelte
lands positive forfatning og forvaltning. Den
komparative s. gjør rede for vekselvirkningsforholdet mellem
de enkelte landes statsretslige fænomener.
Stats revision. Efter grundlovens § 75 k tilkommer
det stortinget at udnævne fem revisorer, der aarlig skal
gjennemse statens regnskaber og bekjendtgjøre ekstrakter
af dem ved trykken. Statsrevisorerne vælges for ét aar
ad gangen. Instruks af 12 sep. 1845. Om revision af
specialregnskaberne, se Revisionsdepartementet.
Statsrevisor, se Statsrevision.
Statssekretær kaldes den norske regjerings sekretær.
Han opbevarer rigets segl, fører alle regjeringsprotokoller,
udfærdiger og paraferer alle kongens eller den
midlertidige regjerings beslutninger (bestallinger etc.) og sørger
for, at vedkommende forvaltningsgren faar behørig
meddelelse om disse. I andre lande er s. navnet paa de
ansvarlige ministre, f. eks. de fem engelske secretaries
of state, chefer for de fem vigtigste departementer.
Statsskat, se Skattelovene (sp. 772).
Statssocialismen har til formaal at gjennemføre
sociale og økonomiske reformer ved statens indgreb i
væverske—Wachs
næringslivet og navnlig ved at overføre tidligere privat
bedrift til statsdrift eller af staten kontrolleret og
reguleret drift. S. vil intet brud med den bestaaende stat,
men er tilhænger af en radikal socialreform og søger at
opnaa en formidling mellem den bestaaende
«individualistiske stat» og socialiststaten. S.s lære er systematisk
udviklet navnlig af A. Schäffle (s. d.) og Ad. Wagner (s. d.).
Socialdemokratiet har taget energisk afstand fra s. og
betragter den som sin uforsonlige modsætning.
Statsutskottet er ved siden af konstitutionsutskottet
den vigtigste af den svenske rigsdags komitéer. S.
behandler de finansielle sager og bestaar af 24 medlemmer
(halvparten fra hvert kammer), svarer til det norske
stortings budgetkomité. Dog behandles skattesager i
bevilgningsutskottet (24 medlemmer). Se
rigsdagsord-ningens §§ 37—42.
Statsvidenskaber er fællesbetegnelse for en række
selvstændige videnskabsgrene, som har staten til
gjenstand: Statslære, som behandler de forskjellige
stats-teorier og deres indflydelse paa den statsretslige
udvikling; statsret, som gjør rede for selve denne udvikling
i de forskjellige lande, politik (s. d.), socialøkonomi (s. d.),
statistik m. m.
Statsøkonomi, se Socialøkonomi.
Statsøkonomisk eksamen er en
universitetseksamen, som omfatter fagene socialøkonomi, finansvidenskab,
statistik og elementær forsikringsmatematik (lov af 9 okt.
1905). S. e. er ikke nogen embedseksamen (s.d.). Foruden
de egentlige studenter har ogsaa i nogen udstrækning
landbrugskandidater, handelsgymnasiaster, ingeniører og
sjøofficerer adgang til denne eksamen. Der er nu
planer oppe om at omdanne s. e. til en statsvidenskabelig
embedseksamen for uddannelse af administrative
tjenestemænd, konsuler etc. Den nuværende 2-aarige studietid
tænkes i saa fald fordoblet, da fagkredsen ogsaa maa
omfatte^ en juridisk afdeling.
Statue, fritstaaende plastisk arbeide, fremstillende et
enkelt menneske i hel figur; en liden s., gjerne under
halv legemsstørrelse, kaldes statuette.
Rytterstatue er en alm. betegnelse for en enkeltfigur tilhest.
Statuere, fastslaa, opstille; iverksætte til advarsel
(et eksempel).
statue’tte, se Statue.
Statur (lat.), skikkelse, vekst, holdning.
Status (lat.), stand, tilstand, stilling, beskaffenhed.
Status quo (ante bellum), den forrige eller
hidtilværende tilstand (eg. tilstanden før krigen).
Status (lat.), formuestilstand, hos et handelshus, et
aktieselskab, et bo, fremstillet ved aktiva og passiva.
Statuât, et noksaa alm. udtryk for de vedtægter, som
gjælder for forskjellige korporationer, navnlig af en helst
offentlig art.
Staubbach, se Lauterbrunnen.
Stauder kaldes i havebruget fleraarige urter, som
kan vokse paa friland.
Staupfossene, to betydelige fosser i Maarelven, som
falder ud i den nordre ende af Tinnsjø. Fossene har
en høide af henholdsvis 11 og 160 m. og modsvarer
under nuværende lavvandføring en vandkraft af
tilsammen 4300 eff. hk., der ved regulering antages at
kunne bringes op til vel 25 000 eff. hk.
schifiF, Weberschiffchen n - ©
weaver’s shuttle - (?) navette f.
væverske - ® Weberin f
-@ (female) weaver - (f) tisserande,
tisseuse f.
væverstol se væv.
vævning-©Weben, Gewebe n
- @ weaving - (f) tissage m;
tissure f.
vævske — (g Weberkamm m.
Ried n - @ weaver’s read(s),
slaie(s) — ® peigne m (de
tisserand).
vørter ~ ® Würze f - ©
(sweet-)wort - (f) moût (m) de
bière.
vørterkage — ® Würzkuchen
m — © wort-cake, sweet-cake —
® pain (m) au moû de bière.
wabble © rave(n), vakle(n) ;
slingre(n).
Wabe(n) (t) f (m), vokskage.
Wabenhonig ® m, honning i
vokskager.
Waberlohe ® f, spillende
flamme.
wabern ® bevæge sig frem og
tilbage.
wach (D (aar)vaagen.
Wach- ® (i sam.sætn ) vagt-.
Wache ® r, vagt; skildvagt;
vagtpost.
wachen ® vaage, være vaagen.
Wach(h)older, baum,
-busch, -Strauch ® m, -staude
f, ener, brisk.
wachrufen ® vække; kalde
til live.
Wachs ® n, voks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
