Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stavanger amt ... - Ordbøgerne: W - wadsetter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1119
Statistiske bureauer—Statsborgerret
1116
wadsetter—wager-boat
fik S. udvidede handelsprivilegier. Disse privilegier
ophævedes dog allerede 1686, da S.s kjøbstadsrettigheder
«allernaadigst ganske ophævedes» til fordel for
Kristiansand (s. d.). Allerede 1690 fik dog S. sine
kjøbstadsrettigheder tilbage. 1682 var byen berøvet sin biskop,
sin stiftamtmand og sin latinskole, der blev overflyttet
til Kristiansand, som herefter blev stiftstad. 1 1684
hjemsøgtes byen af en stor brand, der lagde 149 huse i
byens bedste strøg i aske. Senere har byen ogsaa
gjentagne gange været hjemsøgt af betydelige ildebrande.
Dens handel og skibsfart var længe af liden betydning,
og folkemængden øgede kun langsomt indtil henimod
midten af forrige aarh. Da begyndte byen at skyde fart,
og siden har den vokset hurtig, og dens handel, skibsfart
og industri har skudt en betydelig fart. 1 1800 var der
ca. 2400 indb., 1825 ca. 3800, 1855 ca. 12 000, 1875 ca.
20 300, 1900 ca. 31000. Sin fremvekst ved midten af
forrige aarh. skylder byen væsentlig sildefisket; i femaaret
1846—50 udførtes der saaledes gjennemsnitlig 273 572
tønder sild. Samtidig øgedes handelsflaaden i en
overordentlig sterk grad. I 1880—90 gjennemgik byen en sterk
økonomisk krise. Sildeeksporten aftog, og
handelsomsæt-niag og skibsfart havde vanskelige tider. Mange gamle
handelshuse ruineredes. Eftei hvert er imidlertid
forretningsvirksomheden med skibsfart
og specielt fabrikdrift igjen
blomstret frem, og S. staar nu som en
af Norges driftigste byer, der
særlig i hermetikindustrien indtager
en ledende plads. I 1873 anlagdes
den første hermetikfabrik
(Stavanger preserving co.), hvilket firma
ogsaa var det første, der begyndte
med nedlægning at røgede
sardiner i olje. I 1913 er der
ca. 50 fabriker. Der udførtes i
1912 fra S. hermetik for 15 437220 kr. (til
sammenligning anføres, at der fra hele landet udførtes for
21 153 380 kr.). Men denne vekst er muligens for sterk;
ved den voldsomme konkurrance fordyres raastoffet, som
ofte maa hentes langveisfra. Hermetikindustrien har
affødt en mængde andre industrielle bedrifter,
blik-emballagefabriker, bliktrykkerier, litografiske anstalter,
bogtrykkerier, maskin- og mek. verksteder, kassefabriker,
traadstiftfabriker, guanofabriker, ligesom en mængde
motorfartøier og mindre dampskibe anvendes i
brisling-tråden. Desuden er der i S. en række andre industrielle
bedrifter, ialtl29: S. smørfabrik, landets næststørste. Ton
møllebrug og bryggeri, S. cementvarefabrik, sæbefabriker,
S. støberi og dok med to tørdokker, Rosenbergs mek.
verksted, flere foderfabriker m. fl. Efter Jæderbanens
aabning i 1878 kom S. i bedre forbindelse med sit rige
opland vi æderen. Gjennem det Stavangerske
dampskibsselskab staar S. i god forbindelse med Ryfylke og øerne.
S. anløbes af alle rutegaaende dampskibe og staar i
direkte dampskibsforbindelse med Island, Danmark,
Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Spanien, Mexico,
de Forenede stater. Byens handelsflaade udgjorde i 1910
94 dampskibe paa tiis. 54 554 tons og 124 seilskibe paa
tiis. 23 910 tons (til sammenligning anføres, at i
skibsfartens blomstringsperiode 1880 var der 671 fartøier paa
tiis. 117 951 tons). Udførselsværdien udgjorde i 1910
15 267 200 kr., deraf faldt 13 482 282 kr. paa hermetiken.
Foruden hermetik udføres en del sild og fisk samt
landbrugsprodukter fra byens opland. Især er
ferksild-eksporten tiltaget; den var i 1909 9152 kg., i 1912
693 652 kg. Ferskt kjød sendes med tre direkte
ugentlige ruter til Kra. Toldintraderne beløb sig i 1910 til
1645035 kr. Byens samlede formue opgives for 1910 til
40 586900 kr., indtægt 12 586 950 kr. Fem banker
(afdeling af Norges bank, S. privatbank, S. handels og
industribank, S. sparekasse, Hetlands sparebank).
Foruden den høiere almenskole er der to privatskoler, fem
folkeskoler, teknisk dagskole og aftenskole, handelsskoler,
maskinist- og sjømandsskoler, missionsskole. Det Norske
missionsselskab, stiftet 1842, har sin hovedbestyrelse i S.
Af stiftelser maa nævnes Bethaniastiftelserne, oprettet af
prestea Lars Oftedal. Til dem hører waisenhus,
herberge, skolehjem for moralsk forkomne gutter paa
Lind-øen ved S., desuden et trykkeri. S. har fire dagblade,
«S. Aftenblad», «Vestlandet», «Vestlandsposten», «Iste
mai», og en mængde ugeskrifter (ialt 20). Byen vælger
to stortingsrepræsentanter, er sæde for amtmanden i S.
amt og for chefen for Vesterlen infanteriregiment nr. 8.
Byen har et udmerket vandverk, som forsynes fra
Mosevandet og store Stokkevand straks udenfor byen, et
velordnet brandvæsen, gasverk og elektricitetsverk ; dette
faar sin kraft fra fossene i Oltedal gjennem to kabler,
en paa 34 km. og en ny reserveledning paa 39 km.; for
tiden er der 5875 hk.; naar det hele er færdigt, 8375 hk.
Den almindelige gadebelysning sker endnu væsentlig ved
gas. Bygningernes samlede assurancesum beløb sig i
1910 til 33 836 000 kr. (Se pl. Stavanger.)
Stavanger amt omfatter kystpartiet fra Aaensire i
syd til forbi Haugesund i nord med fjordtrakterne
omkring Boknfjordens talrige forgreninger med
indenfor-liggende heier østover mod Lister og Mandal og Nedenes
amter. Fladeindhold 9134.05 km.^ med en landbefolkning
paa 81998 indb. (1910); befolkningstæthed i
landdistrikterne 8.97. Det tættest befolkede herred er Aakre paa
Karmøen med 80.0 pr. km.^ det tyndest befolkede er Suldal
med 1.4 pr. km.^ S. a. har en bybefolkning (Stavanger,
Haugesund, Egersund, Kopervik, Skudeneshavn, Sandnes og
Sogndal) paa 55105 indb. Af arealet opgives 569.29 km.^ at
være aker og eng, 904.02 km.^ er skog (løv- og naaleskog),
463.35 km.^er ferskvand; resten er snaufjeld, myr og sne.
Amtet bestaar af tre væsentlig forskjellige partier. 1 s.v.
den svagt bølgeformige frugtbare lavlandsslette Jæderen
(s. d.) mellem Egersund og Stavanger. I s.ø. det af
smaa-dale sterkt opskaarne, spredt bebyggede, af talrige vande
og vasdrag opfyldte parti (Dalene, s. d.) østover mod Lister
og Mandal amt. I nord det vidt forgrenede fjorddistrikt
Ryfylke (s. d.) omkring Boknfjordens mange dybt
indtrængende arme samt trakterne omkring Haugesund og
Karmøen. Fjeldene hæver sig i n.ø. i grænsen mod
Haukelifjeld til høider paa opimod 1700 m. (Vassdalseggen
1657 m.). De vigtigste næringsveie er jordbrug
(aker-brug med havebrug paa Jæderen og fædrift i Ryfylke)
med binæringer, særlig fjærfæavl, fiskeri (Haugesund—
Karmøen) og fabrikvirksomhed, særlig omkring byerne
S. og Haugesund. Der opgives at være 294624 maal
udyrket til dyrkning skikket jord. I tidsrummet 1901 — 07
wadsetter @ haandpanthaver.
wady @ elveleie,
wafer © (lukke med) oblat.
Waffe ® f, vaaben; verge;
verktøi
Waffel ® f, vaffel.
Waffendienst ® m,
krigstjeneste.
waffenfähig ® vaabenfør.
Waffenhalle, -kammer (t) f,
rustkammer.
waffle © vaffel,
waffnen (t) (be-væbne, udruste,
waft © bære(s), føre(s, ; vifte,
bevæge gjennem luften; svæve;
flag i sjau (nødsignal).
wag © bevæge hurtig frem og
tilbage; vifte med; røre paa sig,
spasmager.
Wage (t) f, vegt(sbaai);
veiei-bod = Wagehaus n;
vognhammel; (skalder)aag; ligevegt;
vovestykke = Wagestück n.
wage © vedde; pl (arbeids)løn.
W. war on paaføre krig.
Wag(e)amt ® n, offentlig vegt.
Wagefahrt ® f, vovelig tur.
Wagehals (t) m, vovehals,
wagel © se waggel.
Wagemut (î) m, forvovenhed.
Wagen ® m, vcgn.
wagen (t) vove, risikere,
wägen ® veie.
Wagenschlag ® m, vogndør.
Wäger ® m, veier,
wager @ indsats, veddemaal;
vedde (om); sætte paa spil, vove.
wager-boat ©
kapronings-baad.
Stavangers vaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
