Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stefan ... - Ordbøgerne: W - walking ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1143
wallop—Walzer
Palten-, Liesing-, Mur- og Murz-dalenes linje skilles disse
fra Gentralalperne: Niedere Tauern nordligst og de
Noriske alper søndenfor Mur. Til de nordsteiriske Alper
østenfor Liesing med Hochscliwab og Hohe Veitsch
slutter sig Semmering med det berømte pas. I s ø. ligger
det øststeiriske tertiære aasland. Den sydlige del
opfyldes af de sydlige kalkalper (Karavankerne,
Steiner-alperne). S. hører i sin helhed til Donaus vanddistrikt,
hovedelven er Mur, i nord flyder Traun og Enns, i øst
Raab, i syd Drau og Save. I nord har Anssee ö.S’^
middeltemperatur, 2090 mm. regn, i syd er klimaet varmt
(Pettau 9.7°, 1050 mm. regn), og her trives vin,
ædel-kastanje og mais. Btfolkningen er mest (’Vs) tysk, de
31.2 pct. slovener bor i syd mellem Drau og Save.
Øvre-S. er et av jordens jernmalmrigeste lande (Erzberg),
rujern (1907) for henim )d 50 mill. kr. I det frugtbare
aasland i Nedre-S. dyrkes hvede, mais, frugt, vin, idet
kornhøsten ogsaa finder anvendelse i en betydelig
fjærfæavl. Betydelige jern- og staalverker (Donawitz,
Eisenerz), maskinfabriker (Graz) o. a. industri. U’
iver-sitet og teknisk liøiskole i Graz, hovedstaden, 152 000
indb., største by i Alperne. — S. hørte i romertiden
dels (i vest) til Norieum, dels (i. øst.) til Pannonien. Senere
slog de slaviske vinder sig ned i syd («Windische Mark»),
i nord de tyrkiske avarer, og efter dem slaver og
bajo-varer. Karl den store delte det nuværende S. mellem
flere grever. Af dem blev det greverne af Traungau,
herrer over byen og borgen Steyr, som senere blev
markgrever over det efter dem kaldte S., som 1180
op-høiedes til hertugdømme, men allerede 1192 tilfaldt
hertugerne af Østerrige og senere har tilhørt Habsburgerne.
Steigen, herred i Nordlands amt, nord for Bodø,
265.45 km.^ med 2272 indb. (1910); 8.5 pr. km.-
Herredet, som svarer til S. sogn af S. prestegjeld, er et
kystdistrikt paa østsiden af Vestfjorden. Herredet bestaar
dels af øer, hvoriblandt den 71.7 km.^ store Engelø og
den 25.6 km.^ store Lundø, dels af fastland. Udenfor
kysten rækker af holmer og skjær (Bruavær, Engelvær
m. fl.). Paa en liden ø ret vest for S. kirke Fiatøen
anden ordens kystfyr. Fastlandet er ind>kaaret af dybt
indtrængende fjorde. Steile blankskurede fjelde med
høider paa mere end 1000 m. (Hatten i n.ø. er 1031 m.).
Af arealet opgives 13.28 km.^ at være aker og eng,
27.24 km.skog (løvskog), 9.18 km.^ ferskvand; resten
er myr og fjeld. Der opgives at være 22 412 maal
udyrket til dyrkning skikket jord, væsentlig myrer i
herredets nordlige del. 1901—07 nyopdyrkedes 680 maal.
De vigtigste næringsveie er jordbrug og fiskeri; særlig
er hjemmefisket af stor betydning. Udbyttet af
fiskerierne opgives for 1910 til 10 520 kr. Meieri.
Marmorforekomster. Antagen formue 1910 494 000 kr., indtægt
246 875 kr. Dampskibsforbindelse med Bodø og Lødingen,
Steigtind. 1. 796 m. høit fjeld straks nord for Bodø,
Bodin herred, Nordlands amt. — 2. 348 m. høi,
eiendommelig formet tind vestligst paa Engeløen, Steigen herred,
Nordlands amt.
Steijn, Martin Theunis (1857—), sydafrikansk
statsmand, studerede 1876—82 i Holland og England,
blev sagfører og 1889 dommer i Bloemfontein. 1896—
1902 præsident i Oranjefristaten, sluttede forbund med
Transvaalrepubliken fse Krüger, Paul), søgte at hindre
Steigen—Steinbergdalen
1144
krigen med England 1899, men kastede sig dog med
kraft ind i den. Ved fredsunderhandlingerne blev han
syg mai 1902 og nedlagde embedet.
Steile, se Hjul 2.
Steilene, fem nøgne holmer i Kristiani^fjorden, straks
vest for Nesodlandet, Nesodden herred. Paa de østligste
holmer store petroleumsbeholdere (oplag for Østlandske
petroleumskompani). Paa den vestligste holme S. anden
ordens fyr. Hvidt, rødt og grønt lys med lysstyrker
paa henholdsvis 40, 10 og 5 normallys og med lysvidder
paa 6, 4 og 3 kvartmil. Bygget 1883.
Stein, Charlotte von (1742—1827), bekjendt ved
sit forhold til Goethe (s.d., bd. III, sp. 1061—62).
Stein, Heinrich Friedrich Karl, friherre vom
und zum (1757—1831), t. statsmand, traadte 1780 i
preussisk statstjeneste og blev tfter en fortjenstfuld
administrativ virksomhed, navnlig i Westfalen, minister
1804—08, med en kort afbrydelse. Han gjennemførte
1 denne stilling en række betydningsfulde reformer,
erstattede kabinetsstyret med et statsraad bestaaende af
fagministre, ophævede bøndernes arveunderdanighed
(stavnsbaand, fæste- og tyendepligt), indførte udstrakt
kommunalt selvstyre i kjøbstæderne, reformerede hæren
o. s. V. S.s arbeide blev afgjørende for Tysklands politiske
og økonomiske frigjørelse. Hans lovgivningsvirksomhed
fortsattes af Hardenberg (s. d.).
Stein, Johan Carl Henrik Theobald (1829—
1901), d. billedhugger. 1881 aka demi professor, 1893—96
akademidirektør. Af hans arbeider kan bl. a nævnes
«Holberg> (foran det Kgl. teater), «Niels Jueb (1878). S.
har udført en række gode portrætbuster.
Stein, Lorenz von (1815 — 90), t. socialøkonom og
statsvidenskabelig forfatter. 1846—51 professor i Kiel,
1855—85 i Wien. Hans hovedverker, som fik
banebrydende betydning for forstaaelsen af socialismens
op-staaen og histotie, var «Sozialismus und Kommunismus
des heutigen Frankreichs» (2 udg. 1847) og «Geschichte
der sozialen Bewegung in Frankreich von 1789 bis auf
unsre Tage» (1850 . Desuden skrev han de i sin tid
høit anseede haandbøger: «System der
Staatswissenschaft» (1852). «Lehrbuch der Nationalökonomie» (3 udg.
1887), «Lehrbuch der Finanzwissenschaft» (5 udg. 1885)
og «Verwaltungslehre (1863—68).
Stein, Ludwig (1859—), t. socialfilosof. 1891
professor i filosofi i Bern, fra 1911 redaktør af
tidsskriftet «Nord und Süd», Berlin. Har offentliggjort bl. a.
de ved sin levende og friske fremstillingskunst fængslende
arbeider «Die Psychologie der Stoa» (1886), «Die
Erkenntnisstheorie der Stoa» (1888), «Leibniz und Spinoza»
(1890), «Friedrich Nietzsches Weltanschauung» (1893),
«Die soziale Frage im Lichte der Philosophie» (1897,
2 udg. 1903), «Der Sinn des Daseins» (1904) og
«Philosophische Stiömungen der Gegenwart» (1908).
Steinamanger (madjar. Szombathely, antikt navn
Sabaria), Ungarn, hovedstad i komitatet Eisenburg (Vas),
ved Güns, jernbanekrydspunkt; 31000 indb.
Jernbane-verksteder, maskin-, cement-, eddik- og fyrstikfabriker,
vinavl og handel. Vigtigt findested for romerske oldsager.
Steinbergdalen, den øverste sæterdal i fortsættelse
af Aurlandsdalen i Sogn, Aurland herred. Nær
vandskillet i grænsen mellem Buskerud og Nordre Bergenhus
wallop (ê) foskoge; rulle, komme
veltende; jule; kaste over ende,
hulter til bulter; slænge, svinge
med; vraite{n) ; juling.
wallow (e) rulle, velte (sig);
vralten, rullende gang; (skotsk)
ogs. visne.
wall-pellitory (g) vægurt.
wall-pepper(e)bitter bergknap.
wall-rue (ej (bot.) murburkne.
Wans(-)end @ Wallsend
stenkul.
wall-sided @ (sjøudtr.)
vægge-reist, op og ned.
wall-tree (e) spaliertræ.
Wallung ® f, sterk bevægelse ;
kog.
wall-wort © sommerhyld.
Walm (t) m, valm ; høstak,
-saate.
Walnu SS (t)f,walnut(ê) valnød.
Walpurgisnacht (t) f.
Valborgsaften (natlen til 1ste mal).
Walrat(h) ® m (n), hvalrav.
Walross (t) n, walrus,
waltron (é) hvalros.
Walstatt (t) f, valplads.
walten (g raade, herske ; røgte,
passe.
Walter (Î) m, styrer, hersker.
walty @ rank, om skib.
waltz @ (danse) vals.
Walze (t) f, valse, cylinder,
tromle, rullestok.
walzen ® tromle; (give form
af en) valse; rulle; danse vals.
wälzen (g velte, rulle, trille,
walzenförmig, walzig ®
valseformet.
Walzer ® m, vals.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
