Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stemmeskiftning ... - Ordbøgerne: W - ward ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1149
Stemmeskiftning—Stenalderen
1150
ikke uden gyldig forfald deltager i valgene straffes med
bøder. — Den indskrænkede s. (som oftest paa
grundlag af censussystemet, se Census) er i nyere
tid sterkt udvidet i alle lande, i en række stater lige til
almindelig mand s-s. (indført hos os i 1898). Kvinder
fik hos os s. i kommunen 1896, i staten 1907, bygget
paa lav census (betalt skat af en indtægt paa 400 kr. i
byerne, 300 kr. paa landet). Alm. s. for kvinder ved
kommunevalg indførtes 1911. I Europa har ellers bare
Finland tilstaaet kvinder alm. s. i staten. De
stemmeberettigedes antal er i Finland 44 pet. af den hele befolkning,
i Norge 33 pet., i de fleste andre lande varierer den fra
17 pet. (England) til 28 pet. (Frankrige). Andre vilkaar
for udøvelse af s. er, foruden en vis alder (hos os 25 aar),
statsborgerret og bolig i landet, at ens s. ikke er
suspenderet eller tabt, som følge af anklage eller dom
for grovere forbrydelser, visse valgmisligheder,
umyndiggjørelse, konkurs eller fattigunderstøttelse (se hos os
grl. §§ 52 og 53, jfr. straffei. §§ 16, 30.2, 31, 32, 75 og 76).
— S. danner som regel ogsaa grundlag for
valgbarhed (s. d., jfr. grl. § 61).
Stemmeskiftning (mutation), sænkning af
stemme-leiet foregaar hos gutter i 14—18-aars alder, hos piger
i 12—14-aars alder. I denne tid bør stemmen benytte
mellemtonerne. Sang fraraades i almindelighed, ialfald
for gutter.
Stemmestok er en træstok, som er anbragt paa
strygeinstrumenter mellem dækket og bunden og tjener
til afstivning.
Stempel, l. Et motor-s. udsættes i den cylinder,
hvori det er anbragt, for trykket af drivmediet (damp
eller gaser) og udfører derved en bevægelse, som ved
s.-stangen, hvortil s. er fæstet, overføres til andre
maskindele. Ved pumper, blæsemaskiner o I. benyttes s. til at
bevæge den mellem samme og cylinderen indesluttede
vædske eller gasart, idet s. erholder sin bevægelse fra
s.-stangen, som drives udenfra. S. kan være en
skive-eller spandformet cylinder, som tættes mod
cylindervæggen ved omsluttende fjærende ringe eller anden
pakning, eller stemplet kan være en massiv eller hul,
lukket cylinder (plunger-s.) og pakningen være anbragt
i cylindervæggen. — 2. En i føringer bevægelig
maskindel med tildannet endeflade for formning af plastisk
materiale, f. eks. prægestempler for mynter, eller forsynet
med skjærende kanter, saa det benyttes til at danne
huller i pladeformet materiale (lokning).
Stempelafgift er en statsindtægt, som opkræves
gjennem afgift af stemplet papir og af spillekort. Efter
lov om stemplet papir af 9 aug. 1839 med senere
forandringer erlægges s. bl. a. af testamenter, mutingsbreve,
adkomstdokumenter vedkommende fast eiendom eller
skib. S. kan i en vis udstrækning berigtiges ved
paa-klæbning af løse stempelmerker (lov af 11 april
1885). Ved lov af 17 mars 1902 blev s. lagt paa veksler.
Forvaltningen af stempelvæsenet hører under en s t e m p 1 e
t-papirforvalter, som er embedsmand. Om straf for
stempelfalsk m. v. se straffeloven af 22 mai 1902
§§ 120, 184, 186, 271 II, jfr. §§ 368 og 369.
Stempelakten, eng. lov af 22 mars 1765 om
stempelafgift, hvorved de nordamer, kolonier’ beskattedes dels
for at skaffe indtægter til koloniernes forsvar, dels for
ward @ bevogte; verge,
beskytte; parere; vagt(hold);
forvaring; opsyn; formynderskab;
beskyttelse; myndling; rode;
distrikt; afdeling, stue paa hospital;
(pi) laasgiænge.
Wardein (t) m, myntprøver.
warden (e) vagt; bestyrer,
forstander, fængselsinspektør; slags
stor, haard pære.
wardenship© bestyrerembede;
kommandantskab; rektorat.
warder @ opsynsmand, vagt;
(kommando)stav.
ward-mote @ møde af en
by-rodes oldermænd.
wardrobe @ garderobe ;
klædeskab.
wardroom @ (tilsjøs)
officersmessen.
ward—warlock
at hævde det eng. parlaments myndighed. Paa grund af
amerikanernes voldsomme modstand ophævedes s. 1766.
Stempelfalsk, stempelmerke,
stempletpapir-forvalter, se Stempelafgift.
Sten, konkrementer, er faste, i regelen kalkagtige
eller stenhaarde legemer, der er dannet i legemets
hulheder eller væv uden at staa i nogen organisk
forbindelse med disse. Hyppigst dannes s. i kjertierne eller
deres udførselsgange ved indtørring eller udfældning af
kjertelens afsondring. De vigtigste s.-dannelser er
urin-og galde-s. (s. d.). S.-dannelse sees desuden i prostata,
spytkjertelen, taaresækken o. s. v. Ogsaa i tarmkanalen
kan der ved indtørring af ekskrementer og ved
inkru-stering af kalk dannes s., tarm-s., saaledes hyppigst i
blindtarmen, hvor de kan danne saar, der bliver udgangs
punkt for blindtarmsbetændelse.
Sten, kunstig, en betegnelse for særegne sorter
bygningssten i modsætning til teglsten (s. d.) og naturlig
s. Til kunstig s. regnes kalksand-s., fremstillet af
sand og kalk under anvendelse af damp og sterkt tryk,
cement-s. og gips-s. De sidste sorter indeholder
foruden cement og gips forskjellige fyldstoffe og farver.
Som fyldstof anvendes ogsaa korkaffald for at gjøre s. let.
Stenalderen kaldes den forhistoriske tid, da
mennesket endnu ikke kjendte noget metal, men brugte sten
som det vigtigste materiale for sine vaaben og redskaber.
S. omfatter en umaadelig lang kulturudvikling frem til
den første metaltid, broncealderen (s. d.) ; enkelte ti in
af denne udvikling paatræffes i arkæologiske fund saa
godt som overalt paa jorden, ligesom en del primitive
folkeslag endnu i vor tid lever under stenaldersforhold.
Den hele kontinuerlige udvikling kan bedst studeres i
de rige europæiske stenaldersfund. Den alier ældste
stenaldersperiode, eolitisk s, falder sammen med
menneskets første optræden i Europa og strækker sig
vistnok langt tilbage i den geologiske tertiærtid; den
kjendes kun fra fund af saakaldte e ol i ter, stene, som
viser spor af at have tjent som vaaben eller verktøi, og
som har meget sparsom eller slet ingen tilhugning af
stenens naturgivne form. Der staar endnu videnskabelig
strid om, hvorvidt eoliterne er menneskeverk, eller om
de er tildannet ved naturkræfters indvirkning, men
franskmanden Mortillet og belgieren Rutot vinder stadig større
tilslutning for sin opfatning, at fundene (i Belgien,
Frankrige, England o. a.st.) repræsenterer en umaadelig gammel
eolitisk s., menneskekulturens morgengry. Videnskabelig
ubestridt er derimod den store skillende opdeling af s.
i to hovedperioder, palæolitisk s. (gammel s.) og
neo-litisk s. (ny-s.). Palæolitisk s. kjendes bedst fra
vesteuropæiske fund; paa den tid dækkede istidens
vældige indlandsis Nord-Europa, som var ubeboet, og
først befolkedes ved overgangen til neolitisk tid.
Udstrækningen i tid af palæolitisk s. er vanskelig at
bestemme, maaske varer den hundrede tusen aar; fundene
viser indbyrdes betydelige afvigelser i redskabsformer
og har ledet til en opdeling i en række kulturperioder,
opkaldt efter fundstederne: chelléen, moustérien,
aurignacien, solutréen og magdalénien
(Mor-tillets system). Den yngste, magdalénien-perioden, svarer
til rensdyrtiden (s.d.), er særlig merkelig ved en
rig figurornamentik saavel paa benredskaber som paa
wardship @ bl. a.
formynderskab.
Ware ® f, ware @ (handels)vare.
warehouse @ varelager,
pakhus.
warehouseman @ lagermand ;
pakhuseier; grosserer i
manchester-og uldvarer.
Warengewölbe, -haus ® n,
varelager.
Warenniederlage (t) f,
\are-oplag.
warfare @ krig.
war-game @ krigsspil.
war-horse © krigs , stridshest,
wariness (ej varsomhed,
for-sigUghed-
warlike (e) krigersk;
kampdygtig; krigs-.
warlock (e) troldmand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
