Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenbrand ... - Ordbøgerne: W - warrantable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1153
Stenbrand—Stenfrø
1154
warrantable—warwhoop
hær og seirede 28 feb. 1710 ved Hälsingborg. S. lod sig
derefter sætte over til Tyskland med sin hær og vandt
dec. 1712 slaget ved Gadebusch, hvorpaa han rykkede ind
i Holsten og afbrændte det aabne Altona. Overmagten
tvang ham til at kaste sig ind i fæstningen Tønningen,
hvor han mai 1713 maatte kapitulere. Resten af sit liv
tilbragte han som fange i kastellet i Kbh. S. var en
rigt udrustet personlighed, betydelig som feltherre og
tillige en fremragende taler og digter.
Stenbrand, se Stinkbrand.
Stenbrud. Flere af de naturl’g forekommende
bergarter kan bruges til gadesten, bygningsmateriale,
ornamenter o. 1. og udvindes da i s. De lagdelte og skifrige
bergarter (sandsten, skifer) kløver let i en retning efter
lagfladerne eller skifrigheden, og er desuden som oftest
gjennemsat af to sæt sprækkesystemer, saa der kan
kiles ud nogenlunde firkantede blokke. Anordningen
af disse sprækkesystemer er af største vigtighed for
stenens brugbarhed og driftens lønsomhed. De massive
bergarter (granit o. s. v.) er ofte afsondret i plader ved
et sæt parallele afløsningsflader (sletter) og kløver lettest
i en retning parallel med disse. Desuden kløves granit
ogsaa i en retning (bust) lodret paa den nævnte, og
undertiden ogsaa i den tredje lodrette retning (vildkløv).
Stenens nyttiggjørelse afhænger af disse
kløvningsret-ninger, som beror paa mineralkornenes anordning i
bergarten. Granit o. s. v. skydes løs med ki udt, og de
store blokke deles op efter kløven med bor og kiler.
De vigtigste s. i Norge er: Idefjord og Fredrikstad (graa
granit , Drammensfjorden (rød granit), Larvik (mørk
syenit, saak. «labrador»). Grorud (rød syenit) Egersund
(sort norit), Indre Sogn (hvid granit); desuden er der
svære marmorleier i Nordland (Fauske) og klæbersten ved
Trondhjem, Otta o. m. st. i Helgeland (Kanen o. a. st.).
Stenbrækfamilien, d. s. s. bergsildrefamilien (s. d.).
Stenbuk, se Gjeter.
Stenbukken (Capricornus), sydligt stjernebillede i
dyrekiedsen (s d.). En linje fra Lyren gjennem Ørnen
træffer de to klare stjerner a og ß med 2^2° indbyrdes
afstand i S.s horn. Ifølge sagnet styrtede Pan, forfulgt
af kjæmpen T^^phon, sig ud i en elv, hvor han
forvandlede sig til halv gjet og halv fisk, hvorpaa Zeus
satte ham op paa himmelen. — S.s v e n d e k r e d s, se
Dyrekredsene.
Stencelle (bot.) kaldes i planteanatomien saadanne
døde parenkymceller, som har meget fortykkede og
for-vedede vægge med porekanaler. S. forekommer i de
haarde frugtvægge, <stene>, hos plomme, aprikos o. a. og
i mange trærs bark, hvor de sammen med seigbast
sammensætter styrkevævet. Forøvrigt findes de
enkeltvis eller i smaa grupper i det saftige frugtkjød, f. eks.
hos mange pærevarieteter.
Stend landbrugsskole i Fane herred, Søndre
Bei genhus amt. Nestun—Osbanen med S.
stoppested nær landbrugsskolen. Ved Fanefjorden, straks
syd for landbrugsskolen, S. mølle og gaard.
Stendal, Tyskland, by i Altmark i den preussiske
prov. Sachsen, ved Uchte, jernbanekryds; 27 000 indb.
Om S.s gamle betydning vidner katedralen (fra 15 aarh.,
restaureret 1893 og nu indeholdende Altmarks
arkæologiske samling) og andre middelalderske mindesmerker.
Stort jernbaneverksted o. a. industri. S. er anlagt 1157
paa en ældre vendisk boplads og var Altmarks hovedstad.
Stendhal [stidål], se Bey le, Marie Henri.
Stendyrkelse, tilbedelse af eller religiøs ærefrygt for
visse stene eller klipper, findes hos primitive folkeslag
og omtales fra ældre tider hos kulturfolkene. Pausanias
fortæller, at tilbedelsen af stene var den ældste form af
gudsdyrkelse hos grækerne. Hos hebræerne var en sten
det materielle symbol paa guddommen, og stenen blev
besmurt med offerdyrets blod. S. udmerkede den gamle
keltiske tro, og vi møder den ogsaa, om end mere
sparsomt, hos de gamle germanere. I nutidens
germanske folketro knytter der sig endnu mange
overtroiske forestillinger til visse stene, f. eks. til de svenske
älfstenar (se Elverfolk).
Stenersen, Gudmund (1863—), n. maler, studerede
under Bonnat i Paris 1889—90, senere under Cormon
og paa reiser. Af S.s billeder, der er præget af solid
naturalisme, kan nævnes «Njosgaardene» (1893—1902,
Kunstmuseet, Kra.), «Messesøndag» (1893, Trondhjems
faste galleri) og «St. Hansbaab (,1895).
Stenersen, Laurentius Borchsenius (1843—),
n. klassisk filolog og numismatiker, 1888 professor ved
Kra. universitet, fra 1877 bestyrer af dettes myntkabinet,
og en kort tid bestyrer af Skulpturmuseet. Foruden
at handlinger over klassisk litteratur og kunst har S.
beskrevet flere af de vigtigere norske myntfund.
Stenersen, Peter Christofe r (1723—76), n. digter.
S. var født i Gudbrandsdalen, studerede ttologi og var
fra 1749 til sin død prest paa Sjælland. Hans første
arbeider er et par sprogl g^ og litt rær-teoretiNke
brochurer «Gritiske betænkninger over mag. Eilschovs
kunstord» (1748) og «Gritiske tanker over de rimfrie
verst. Og«>aa hans digteriske arbeider viser ham mere
som teoretiker end som en oprindelig digterisk begavelse.
Han er den første i dansk-norsk literatur, som
paavirkes af Klopstock, hvis odestil han efterlignede.
Stenersen, StenerJohannes (1789—1835), n.
teolog, 1814 Lktor og 1818 professor i teologi. Sterkt
paavirket af Grundtvig, som han i 1813 traadte i
brev-vt ksling med, deltog S. med sin kollega Hersleb ivrig i
gjenopvækkelsen af den bibelske kristendom i teologi
og kirkeliv. Han var en frugtbar forfatter. Foruden at
udgive en række eksegetiske forelæsninger skrev han
en «Kirkehistorie» i to bind, «Udsigt over den lutherske
reformation» I—II og «H. N. Hauges liv og virksomhed,
lære og skrifter» (1827).
Stenfoss, vandfald (4.5 m.) i Ottra, syd for
Kilefjorden i grænsen mellem Nedenes og Lister og Mandal
amter. Opgives for tiden (1913) at repræsentere
1350 eff. hk., der ved regulering vil kunne bringes op
i 3600 hk.
Stenfrugt (hot.) kaldes en oftest en frøet frugt, hvor
den ydre del af frugtvæggen er saftig, den indre
derimod haard, «stenen». F. eks. kirsebær, plomme,
kokosnød. To ffø har kaffefrugten, tre er der hos hyld.
stenfrugtfamilien, d. s. s. mandelfamilien (s. d.).
Stenfrø (litospermum), planteslegt af de rubladedes
familie, stivt oprette, noget ru og smalbladede urter og
oftest hvide, enlige eller til smaa klaser ordnede
blomster i bladhjørnerne. Nødderne benhaarde. I det sydlige
geise; arrestordre; sikkerhed,
garanti; bekræftelse; bevis;
bjem-mel; bilag; anvisning (til
udbetaling).
warrantable @ forsvarlig,
tilladelig; retmæssig, hjemlet; (hjort)
femaarig.
warrantee (e) den hvem noget
tilhjemles.
warranter @ fuldmagtsudste-
der, mandant; afhænder, sælger,
warranty (e) garanti ; garantere,
warren (e) fasan , hare-,
kanin-gaard ; flskegaard i elv. a free W.
fangstret.
warrior (e^ kriger,
war-rocket (el brandraket.
Warsaw @ Warschau.
Wart (t) m, vogter, vægter,
wart @ vorte.
Warte (t) f, varde, vagttaarn,
obsprvatorium
warten ® bie, vente; røgte,
pleie passe.
Wärter ® m, opvarter,
sygepasser.
Wärterin ® f, oppasserske,
sygepleierske.
Wart(e)geld ® n, vartpenge.
Wartfrau ® f,
opvartnings-kone, gangkone.
wart-hog (é) vortesvin.
Wartturm ® m, vagttaarn.
Wartung ® f, røgt, pleie, pas.
wart-wort @ (bot ) vortemelk.
warty @ vortet; vorteagtig,
warum ® hvorfor,
warwhoop (éi (indianernes)
krigshyl, hærskrig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
