Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenbrand ... - Ordbøgerne: W - warrantable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
wary—washable
1155
Stengalle—Stenkjær
1156
Norge to arter: Z. officiimle, med glinsende hvide frugter,
og Z. arvense, hvis frugter er uje\ne og brune.
Stengalle, betændelse i hoven i hudsaalens bagre del
mellem hudvæg og hjørnestøtte eller i tilgrænsende del
af hud væggen. Sker der ingen infektion gjennem saar
i hoven e. 1., bliver betændelsen «tør» uden
vædske-udsvedning, der kommer hævelse og ømhed i
blød-delene; kommer der imidlertid bakterier til, dannes
materie, som enten ved gjennemskjæring af hornet
udtømmes eller baner sig vei frem mellem hud og horn.
Angriber hyppigst forhovene indvendig og er meget
smertefuld og ofte langvarig. Byheste angribes oftere
end heste paa landet.
Stenhammar, Wilhelm (1871—), sv. komponist,
pianist og dirigent, elev af konservatoriet i Sthm.,
tidligere dirigent ved det filharmoniske selskab og
kapelmester ved operaen, nu leder af det filharmoniske
orkester i Göteborg. Korverk «Prinsessan och svennen»
og «Snöfrid», musikdramaer «Tirfing» og «Gildet paa
Solhaug», ouverture, symfoni, klaverkompositioner.
Stenhus, d. benævnelse paa en middelalderlig borgs
eg. beboelseshus, som i flere stokverk rummede kjøkken,
borgestue, daglige opholdsrum, riddersal. S. svarer
omtrent til don jon eller kjerne (s. d.).
Stenhøns (caccabis), siegt af hønsefugle, nær besiegtet
med ryper og jerper, fra hvilke de adskiller sig bl. a.
ved, at tarsen er nøgen. Der findes et halvt snes arter
i den gamle verden. Stenhønen (c. saxatilis) er
omtrent af rypens størrelse og har pragtfulde askeblaa,
sorte og rustgule farver. Lever i høifjeldene i
Middelhavslandene og forekommer i Tyskland i de Bayerske alper.
Stenindustri. Helt fra menneskehedens barndom
har man benyttet naturlig sten i mere eller mindre
bearbeidet form til redskaber, husgeraad,
bygningsmateriale o. 1.; men først med den moderne
kommunikationsudvikling er der opstaaet en virkelig s. De
forskjellige bergarter anvendes efter sine egenskaber til
forskjellige formaal, i mere eller mindre bearbeidet stand,
se Granit, Klæbersten, Marmor, Sandsten. —
En vigtig gren af s. er tilvirkningen af tagskifer. Denne
maa kunne kløves i tynde plader, som giver gad klang,
og maa være saa seig, at der kan slaaes spiker igjennem.
Det er dels kvartsskifer (Voss), dels lerskifer (Otta, Valdres).
Mangfoldige steder i landet drives brydning og tilhugning
af skifer som husindustri; paa Voss og i Valdres er der
ordnet stordrift. —Vor handel med stenindustriprodukter
var i 1911:
UdførseL Indførsel.
Granit, syenit etc........kr. 2 663 100 kr. 203 890
Klæbersten............» 14 900
Brynesten, slibesten etc.....» 190 600 » 200 800
Tagskifer.............» 31 300
kr. 2 899 900 kr. 404 690
Udførselen oversteg altsaa indførselen med 2 495 210 kr. ;
der indføres marmor og sandsten. [Litt.: Riiber, «Norges
granitindustri», Norges geologiske undersøgelse, 12 (1893);
Helland, «Tagskifer, heller, vekstene», Norges geologiske
undersøgelse, 10 (1893); Vogt, «Norsk marmor», Norges
geologiske undersøgelse, 22 (1897); Rugge, «Norsk
stenindustri», Norges geologiske undersøgelse, 45 (1907).]
Stenkjerne kaldes en forstening, hvor man har for
sig en utfyldning af en eller anden skalklædt organismes
(f. eks. en snegls) indre hulrum, hvor skallet selv er opløst.
Stenkjær, ladested ved bunden af Stenkj
ær-fjorden, den inderste (østligste) arm af den indre
Trondhjemsfjord ; 2433 indb. (1910). S. ligger vakkert
i et mod øst jevnt stigende terræn paa begge sider af
den vandrige Stenkj ær el v (s. d.). Paa sydsiden
(Sørsia) ligger den største bydel med torvet, kirken,
middelskolen og folkeskolen, apoteket, jernbanestationen
m. m. Gaderne gaar i retning s.v.—n.ø. og s.ø.—n.v.
Fra torvet fører en ca. 100 m. lang bro over til
nordsiden (Nordsia) med mere uregelmæssige gader og
be-bygning. Sørsiden, der for den største del nedbrændte
i 1900, er siden da nybygget. Denne bydel er derfor
nyreguleret. Heil—Sunnanbanen gaar i en stor bue
langs fjorden og vestsiden af Sørsiden, paa bro over
Stenkjærelven vest for veibroen og gjennemskjærer
Kart over Stenkjærs omegn.
Nordsiden i nordøstlig retning. Havnen er grund, og
tiltrods for store omkostninger og stadige
opmudrings-arbeider kan S. ikke anløbes af større fartøier, der
har sin losse- og lasteplads i den længere ude liggende
store velbeskyttede bugt Eggebogen. To kirker, én paa
Nordsiden og én paa Sørsiden. S. er ladested fra
1857. Allerede i oldtiden laa her en liden
handelsplads, Stein ker. I 1801 boede der 80 mennesker,
1825 118, 1845 387, 1855 632. Fra denne tid begyndte
S. at vokse hurtig. Der udføres adskillig trælast. To
mekaniske verksteder, sagbrug, meierier,
mineralvand-fabriker, møllebrug, farveri, garveri, elektricitetsverk,
uldvarefabrik, skifabrik. Toldindtraderne beløb sig i
1909 til 49 035 kr. S. havde i 1909 en dampskibsflaade
wary (g varsom, forsigtig.
Warze ® f, vorte,
warzig ® fuld af vorter,
was ® hvad? hvorfor? hvad
der: som; noget.
Waschbecken ® n, vaskefad.
äschbeutel ® m,
skidden-(tøi^pose.
Waschbleuel ® m, banketræ.
Wäsche (t) f, vask(ning);
(va-ske)tøi.
Wäscheboden ® m,
tørkeloft.
Wäsche-, Wascheline ® f,
klædessnor.
waschen (t) vaske, vase, sludre.
Wäscherei ® f, vaskeri.
Wäscherin, Waschfrau (î) f,
’Weib n, vaskekone.
Waschgold ® n, udvasket
guld.
Waschstein ® m, vask (i
kjøkken).
Waschtoilette ® f,
(vaske)-servant.
Wasen ® m, græstorv;
grønsvær; faskine.
Wasenknecht ® m,
rakker-knegt.
wash @ vaske (sig); overlægge
(med et tyndt metallag); kunne
vaskes; vask(ning); tøi (til vask);
udskydende grunde; myr; afsat
dynd; skyllevand, skuler; gjæret
vørter; (skjønheds)vand ; tandvand ;
mikstur; tyndt overlag; (aare)blad;
ti maal østers.
washable @ som kan vaskes;
egte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
