Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stephens ... - Ordbøgerne: W - waste-pipe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
water-chain—water-poise
1163
Steppe—Stereokemi
1164
buskvekster, aldrig af trær, det skifter forøvrigt karakter
efter de forskjellige egne paa jorden, hvor s. forekommer.
Græs-s. er for den væsentligste del bevokset med græs,
der paa den typiske s. dog ikke danner tætte dækker,
men optræder som tuer med jorden blottet i
mellemrummene, Vegetationstiden varer kun to til tre maaneder
(april—juni). Med vaarens komme bryder planteveksten
pludselig frem; først kommer løg- og knold-planterne med
sit blomsterflor, senere græssene, særlig de høie og stive
arter thy r sagræs (stipa tirsa og s. capillaia) og f j æ
r-græs (stipa pennata), Naar den hede sommer kommer,
tørrer alt planteliv og faar et graagult og vissent udseende,
medens jorden sprækker og bliver støvet. Eiendommelig
for den iberiske s. i Spanien er espartogræsset (stipa
tenacissima)^ som med sine stive tuer beklæder store
flader. Græs-s. egner sig udmerket til kornavl og
kvægavl, og Ungarns og Syd Ruslands græs.-s. hører blandt
de vigtigste kornproducerende egne. Det samme er ogsaa
tilfælde med Amerikas vidtstrakte græs-s., prærierne i
Nordamerika og pampas i Sydamerika. Hvor klimaet
er meget tørt, træder græssene tilbage og kan, som i
de store turanske s., afløses af graahvide, filtede
malurtarter, især artemisia maritima, som sammen med tornede
vekster, f. eks. ergngium og xanthiurn spinosiim danner
hovedmassen af planteveksten i den hede sommer. Hvor
jordbunden er sterkt saltholdig, gaar s. over til salt-s.,
hvor saftplanter, særlig af meldefamilien, er de
dominerende i vegetationen. Der findes ogsaa s., hvor det
er buske, som danner størstedelen af plantedækket,
saaledes i Persien, Armenien, Australien (cscrub»). En
egen slags s.-vegetation dannes af saftplanter inden lilje-,
kaktus- og vortemelkfamilien; disse saakaldte
sukkulen t-s. forekommer f. eks. paa de Kanariske øer og i
Mexico.
Steppe er at danse ved at klapre med skosaalerne,
som til det øiemed undertiden gjøres løse, mod gulvet
eller et derpaa anbragt bret. Meget brugt af
negerkomikere paa varieteer.
Steppefauna, steppe f lor a, se Steppe.
Steppehøns (pteroclidœ), familie af hønsefugle (s. d.).
Nebbtt er lidet, svagt, kun lidt bøiet, vingerne lange og
spidse, halen lang med de to midterste penner meget
forlænget og spidse, benene korte og svage, bagtaa og
sporer mangler. Ungerne er ved fødselen dunklædte og
kan straks gaa omkring. S. lever i Syd-Europa, Asien
og Afrika og tæller 16 arter fordelt paa tre slegter. De
ansees ifølge de senere aars undersøgelser for at være
nærmere besiegtet med duer, maage- og sneppefugle end
med hønsene. — Til siegten syrrhaptes hører den k i
r-gisiske steppehøne(s. paradoxus), som to gange, i
1863 og 1888, er indvandret til Skandinavien og
Vest-Europa i store flokke, som imidlertid i løbet af kort tid
atter er forsvundet. Den kjendes let paa, at tærne er
sammenvokset i hele sin længde og ligesom tarserne
fjær-klædte. Den er graagult eller brungult farvet, oventil
med sorte tverstreger og med et bredt, sortbrunt baand
tvers over maven. Længden ca. 370 mm. Dens
hjemstavn er Central Asiens stepper og sandørkener.
Stepper kaldes en hest med høie flotte
forbens-bevægelser. Hackneyen er ofte en flot s. (highstepper).
Føres forbenene kun høit op og ikke tillige langt frem,
ophører stepningen, og man taler da om stampning,
som er en ubetinget feil.
Sterculiacéæ, frikronet tofrøbladet plantefamilie,
bestaaende af 6ü0 arter^ vedplanter og urter, udbredt i
den tropiske zone. Bladene er hele, lappede eller
koblede, med akselblade, femtallige blomster, sambladet
bæger, kronen ofte med eiendommelig form, støvdragerne
er nedentil sammenvokset til et rør, kun de, som staar
ret ind for kronbladene er normale, de øvrige er
staminodier eller mangler helt. Femrummet støvvei,
frugten er kapsel, nød eller spaltefrugt. Herhen hører af
nyttevekster k a k a o t r æ e t (s. d.) og c o 1 a t r æ e t (s. d.).
Stereïsomerï, se Stereokemi.
Sterëo . . . (^ræ.), fast, massiv, legem . . ., rum . . .
Stereogrâfisk projektion, se Kartprojektion
(bd. IV, sp. 1021).
Stereokemi el. rumkemi. De kemiske
strukturformler (se Struktur) strækker ikke i alle tilfælde til
for at foj klare de kemiske stoffes isomeriforhold.
Saaledes skulde man vente, at der blot findes ét stof
(ætylidenmelkesyre) med formelen GH.^ .GH;0H).G02H,
medens der i virkeligheden findes tre, der væsentlig
adskiller sig fra hverandre ved sit forhold til polariseret
lys. Disse tre syrer er: 1. inaktiv melkesyre, der
ikke dreier polariseret lys; den faaes ved gjæring af
sukker med de vanlige melkesyrebakterier; 2.
høire-dreiende melkesyre, der findes i muskelsaften;
3. venstredreiende melkesyre, der faaes ved at
gjære sukker med en særegen art bakterier. De to
sidste, optisk aktive syrer kan ogsaa faaes af den
inaktive syre ved enkle fysikalske skillemetoder.
Saaledes giver den inaktive syres strykninsalt ved
udkrystallisation først den venstredreiende syres salt, sidst
den høiredreiendes. Man kan ogsaa lade bakterier, gjær
eller mugsoppe fortære den ene aktive form, hvorved
den anden form bliver tilbage. Saadanne stoffe, der
ligesom den inaktive melkesyre ved enkle fysikalske
midler lader sig spalte i to optisk aktive former med
modsat drivningsevne, kaldes racemiske
forbindelser; da de forholdsvis let kan spaltes, maa de
opfattes som løse, molekylære forbindelser af de to
optisk aktive former, altsaa i lighed med
dobbeltsalte. Man har tænkt sig muligheden af, at disse
isomerier skyldes, at kulstofatomets fire valenser er
forskjellige. Men det viser sig, at hvis man i metan:
// erstatter ét for ét af de fire vand stofatomer
med nitrogruppen NOg, faaes det samme
nitro-H C II metan, GH-^-NO^. Følgelig maa et
kulstof-^ atoms fire valenser være ligeværdige. Men
^^ selv under denne forudsætning maa der
findes to dijodmetaner, hvis kulstofatomets fire valenser
ligger i samme plan, nemlig: j jj
Nu findes der i virkeligheden blot ét t j
dijodmetan; kulstofatomets valenser H C J og J C J
kan altsaa ikke ligge i samme plan ; I
følgelig maa de ligge fordelti ^ ^
rummet og paa en saadan maade, at hvilkesomhelst
to valenser man end betragter, maa de altid indtage
samme stilling til det hele kompleks. Dette opnaaes
ved at antage, at de fire valenser udgaar fra
kulstofatomet som midtpunkt i retninger mod hjørnerne af et
water-chain @ vasdrag.
water-closet @ vandkloset,
W. G.
water-cock © (vand)kran ;
brandkran
water-course @ vandløb ;
vasdrag; grøft.
water-craft @ farkoster,
water-crake @ fossekall,
water-dial @ vandur.
water-dog @ vandhund ;
regnsky; .jøulk.
waterfall (e) fos; langt,
hængende slips.
water-gauge @
vandstands-maaler.
water-gilding © forgyldning
ved amalgam.
water-guard @ havnepoliti.
waterlsh (e) vandig; tynd;
fugtig, vaad.
water-level ©vandets niveau;
vaterpas.
water-lily @ nøkkerose,
vandlilje.
water-logged @ fuld av vand
(saa skuden ikke kan styre).
Waterloobed @ teltseng.
waterman © baadfærge-,
sundmand; hestevandrer.
water-mark el flodmaal ;
vand-merke i papir; vandlinje.
water-ordeal © vandprøve,
water-ousel ©elvekonge,
fossekall.
water-plug © vandkran,
water-poise © hydrometer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
