Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stereometri ... - Ordbøgerne: W - waterproof ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1165
CO^M
regulært tetraeder, saaledes som figuren viser. En
hvilkensomhelst af valenserne danner da den samme
vinkel med en hvilkensomhelst af de øvrige tre valenser,
nemlig 109° 28’, Det sees ogsaa,
at valenserne 1 og 3 indtager den
samme stilling til det hele
kompleks som 1 og 2. Denne
fordeling af kulstofvalenserne i
rummet, der er grundlaget for s.,
forklarer altsaa saavel, at der blot
findes ét nitrometan, som ét
dijodmetan. Den muliggjør ogsaa
en forklaring af melkesyrernes
^Z isomeriforhold. Disses molekyler,
CH.^ .*GH:0H). CO2H, indeholder
nemlig et asymmetrisk kulstofatom (det med
* betegnede), d. v. s. dets fire valenser er forbundet
med fire forskjellige atomer eller atomgrupper:
Ved at betragte ovenstaaende rummodel //
for kulstofatomet vil man indse, at ved ,
et asymmetrisk kulstofatom er to for- OH C CO^H
skjellige anordninger af de tilknyttede ^
atomer eller grupper mulige; disse vil
forholde sig til hverandre som en gjenstand og dens
speilbillede. Sees nemlig modellen ovenfra med
vandstof-atomet rettet opad, faaes de anordninger, som fig. 1 og II
viser. Grupperne CO^H, GH3 og OH er altsaa i de to
figurer anordnet i
modsat retning: i I
med gangen af en
urviser, i II
modsat denne retning.
Det ligger da nær
rat antage, at denne
anordning betinger
den optiske
drei-ningsevne; repræsenterer I den høiredreiende melkesyre,
maa II svare til den venstredreiende melkesyre, og et
molekyl I forbundet med et molekyl II maa repræsentere
den inaktive, racemiske melkesyre, da den let lader sig
spalte i de to optisk aktive syrer. Denne teori lader sig nu
prøve ved stoffe med flere asymmetriske kulstofatomer.
Vinsyrerne (s.d.), ^GO^H.CH OH)—’^GH(OH).GO^H,
indeholder to asymmetriske kulstofatomer, der hver især er
knyttet til de fire atomer eller grupper: H, OH, COqH
og GH(^0H).G02H. Her kan forudsees tre tilfælde:
1. De nævnte grupper er ved begge asymmetriske
kulstofatomer anordnet i høiredreiende retning, hvorved de
understøtter hverandres virkning, saa der opstaar en
høiredreiende vinsyre. 2. Grupperne er ved begge
kulstofatomer ordnet i venstredreiende retning, saa at
der opstaar en venstredreiende syre. 3. Grupperne
er ved det ene asymmetriske kulstofatom ordnet i
høiredreiende retning, ved det andet i venstredreiende, saa at
de modvirker og ophæver hverandres virkning
(«intra-molekylar kompensation»), hvorfor en optisk inaktiv,
uspaltbar syre maa blive resultatet. Endelig maa der
findes en racemisk forbindelse ved forening af
høire-og venstredreiende syre. Alle disse fire vinsyrer
findes i virkeligheden (se nærmere herom under
Vinsyre). Paa lignende maade er denne teori prøvet
Stereometri—Stereoskop 1166
waterproof—wattle
og bekræftet ved forbindelser med tre og flere
asymmetriske kulstofatomer. Særlig for studiet af
sukkerarterne har teorien været af eminent betydning. Uden
den vilde disse vigtige stoffes undersøgelse og syntese
været en umulighed; de paa forhaand udledede
slutninger og formler er af Emil Fischer (s. d.) paa en
overraskende og glimrende maade eksperimentelt
bekræftet. Pasteur udtalte allerede 1860, støttet paa
sine klassiske undersøgelser af vinsyrerne, at deres atomer
maatte være asymmetrisk anordnet. Først i 1874
opstillede uafhængig af hverandre van’t Hoff og Le Bel
hypotesen om det asymmetriske kulstofatom, efterat
Kekule og Gouper havde gjort en saadan teori mulig
ved at opstille læren om kulstofatomets fire valenser.
Man har ogsaa fremstillet optisk aktive stoffe, der skylder
sin aktivitet asymmetriske atomer af andre elementer
end kulstof. S. formaar ogsaa at forklare en anden
hyppig forekommende art af isomeri, nemlig den
saa-kaldte ætylen- eller alio isomeri, der optræder ved
visse ætylen derivater, og som karakteristisk
repræsenteres af fu m ar syre (s. d.) og m a 1 e ï n s y r e (s. d.).
Begge disse syrer har samme strukturformel, nemlig
C02H.GH=GH.G02H; studerer man imidlertid den
ovenfor angivne rumformel for kulstofatomet, vil man
finde, at forbinder man to kulstofatomer med to valenser
(saakaldt «dobbelt binding»), hvorved deres dreining i
forhold til hverandre er forhindret, bliver to
anordninger mulige, saaledes
CO^H C—H H-~C ~ CO^H som antydet i hosstaa-
H-C CO.,H
^ første anordnmg er
fumarsyrens, den anden er maleïnsyrens. Ogsaa
oksi-m e r n e s (s.d.) isomeriforhold, der
opdagedes af H. J. Goldschmidt R-Q-H
(s.d.), kan stereokemisk forklares,
saadan som antydet i formlerne:
Stereometri (mat.) betyder ordret udmaaling af
legemer, men bruges i videre betydning om den del af
geometrien, som behandler figurer, som ikke ligger i et
plan. Allerede Euklids «Elementer» indeholder det
væsentlige af det, som nutidens skolebøger omfatter, og
Archimedes gik endog ud over dette, idet han viste,
hvorledes man skulde beregne volumet af flere
omdreinings-legemer foruden cylinder, kegle og kugle. Først Kepler
gjorde med sin «Stereometria doliorum»
(vinfad-stereometri, 1615) et væsentligt fremskridt fra Archimedes. I
den nyere tid har man i den analytiske geometris og
infinitesimalregningens metoder faaet mægtige
hjælpemidler ved studiet af legemers, fladers og rumkurvers
egensk ber. I det sidste aarhundrede kommer hertil
den deskriptive og den projektive geometri.
Stereoskop, optisk instrument for binokulært syn
(s.d.). To fotografier af samme gjenstand (landskab)
optages fra synspunkter, som ligger lidt til siden for
hverandre. Paa det ene sees lidt mere af gjenstandens høire
side, paa det andet lidt mere af den venstre. I s.
betragtes det første med høire, det andet samtidig med
venstre øie, hvorved de to billeder i bevidstheden
smelter sammen til ét med den virkning, at det fremtræder
med relief og dybde, altsaa legemligt (græ. stereos),
medens et enkelt billede virker fladt. Wheatstone an-
og il
N-OH ^ HO~N
waterproof @ vandtæt (stof) ;
gjøre vandtæt; regnkappe,
water-qualm (é) hugbit.
water-rate @ vandafgift, -skat.
water-rocket @ vandkarse ;
raket.
watershed (e) vandskille.
water>shoot è) vandgren,-skud;
vaterbord; vandrende, tro.
water-shrew (e) vandspidsmus.
watersoaked @ vastrukken.
waterspout @ vandstraale;
skypumpe; afløbsrende, tud; pl.
ogs regnskyl.
water-sprite @ vandaand,
draug, fossegrim.
water-streaked (e) raarandet
(brød),
water-table vand-,vaterbord.
water-tight (e) vandtæt.
water-trap (è) vandJaas.
water-trefoîl © bukkeblad,
water-trunk © blyforet
vandcisterne.
waterway © løb, i en barn;
(pl) ogs. vaterbord.
water-wheel © vand-,
møllehjul.
watery © vandig ; vand- ; vaad ;
fugtig.
watsch (D klask!
Watsche(l) (^ f, ørefik.
watschelig ® vraltende,
watscheln (1) vralte.
Watt ® n (m), grundt sted i
havet, som lægges tørt ved ebbeUd.
Watte ® f, vat.
watti(e)ren ® vattere, fore
med vat.
wattle © kvist, bøielig kjep;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
