Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stevens ... - Ordbøgerne: W - waylay ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1161
Stephens—Steppe
1170
waylay—wearines
visens omkvæd (ind-stev, efter-stev). I Norge bruges nu
navnet s. helst om en enkelt firelinjet strofe, oftest af
lyrisk indhold. Der findes to slags s. : gamle s. og
nye s. I gamlestevet rimer første og tredje linje;
nystevet har længere linjer, som er parvis forbundet,
de to første ved et kvindeligt rim, de to sidste ved et
mandligt. Gamlestevet er det ældste slags enderimet
digtning, som kjendes fra Norden. Det omtales i
sagaerne og kaldes der «danz>, fordi man brugte det til at
danse efter. Det har sit forbillede i et romansk
firelinjet vers med enderim, som første gang omtales fra
Normandie i 10 aarh. — Nystevet kom først op i
reformationsaarhundredet, sikkerlig som følge af musikalsk
indflydelse udenfra. S. brugtes meget i vekselsang
(stevjing eller stevkamp). I gjestebud og danselag kvad
man s. til hinanden (oftest af spottende eller eggende
indhold). Sangerne havde gjerne et tillært forraad af
s., som de tilpassede efter omstændighederne, men
mangt et satirisk s. blev ogsaa improviseret i stridens
hede. Digtningen af gamle s. er nu ophørt og de
glemmes mere og mere. Nystevet kan endnu siges at
være levende, men staar i bestemt afblomstring; i fuld
flor er det alene i Sætersdalen.
Stevens, Alfred (1828—1906), belg.-fr. maler, elev
af Navez i Belgien og af Roqueplan i Paris, hvor
han senere væsentlig opholdt sig. S.s arbeider viser
pikant elegance og finstemt malerisk behandling. Nævnes
kan « Besøget» og «Salome» (1882) i Biüssel, videre «Ved
stranden» og «Solitaire».
Stevenson [sitvensdn], Robert Louis (1850—94),
eng. romanforfatter, studerede jus, men opgav dette for
udelukkende at hellige sig sine litterære interesser. 1880
reiste han til Kalifornien. I de følgende aar lagde han
grunden til sit ry med en række romaner: «Treasure
Island», «Kidnapped», «Gatriona», «The black arrov^^»,
«The master of Ballantrae», «Dr. Jekyll and Mr. Hyde».
Endvidere «Virginibus puerisque», en samling essays,
og digtsamlingerne «Underwoods» og «A child’s garden
of verse». 1890 bosatte han sig for sin helbreds
skyld paa Samoaøerne, hvor han døde. Som
romanforfatter er han nærmest elev af Walter Scott og
beundres lige høit for sin glimrende fantasi og sit rige og
malende sprog.
Stevin [støvæ’J, Simon (1548—1620), holl.
matematiker, f. i Brügge, hvor hans statue er reist, var først kjøbmand
i Antwerpen, foretog omfattende reiser gjennem Europa^
blev saa lærer for og fortrolig ven af p ins Moritz af
Oranien, som udnævnte ham til overvandbygningsmester
og generalkvartermester. S. opstillede den rigtige teori
for skraaplanet, t3^dede før Varignon sætningen om
kræfters parallelogram, udviklede det hydrostatiske
paradoks og forklarede vædskers ligevegt i
kommunicerende rør. Hans genialeste bedrift er maaske
opfindelsen af regningen med decimalbrøk (1596); han
udtalte, at denne vilde nødvendiggjøre dtcimaldeling i
mynt, maal og vegt.
Stevne, indkalde for retten; stevnevidne, se Stevning.
Stevning, indkaldelse til retsmøde i bestemte former
af en part, et vidne eller en sagkyndig. Undertiden
stevnes ogsaa «for processens skyld» personer, som ikke
direkte har med vedkommende sag, men hvis interesse
dog kan berøres deraf. S. udgaar i regelen fra en af
parterne, men udfærdiges tildels, navnlig i de overordne de
retter, i rettens navn. S. forkyndes af offentlig ansatte
stevn ev id ner (paa landet i regelen lensmanden) eller
(i straffesager) af politiet. Om forkyndelse og varsel haves
nærmere regler i lov af 4 juni 1892 og
straffeproceslovens kap. XIII.
Stevns, Danmark, halvø paa Sjælland mellem Kjøge
bugt og Fakse bugt. Et herred (S. herred), kjøbstaden
Storehedinge. I S. herregaarden Gjorslev. Undergrund
af skrivekridt og limsten, som kommer frem i dagen i
S. Klint. Klinten falder brat af mod havet med et
fald paa indtil 40 m. I klinten udsages limsten til
by?nings«<ten og brydes kridt.
Stewart [stjûat], Balfour (1828—87), eng. fysiker,
1859 direktør for observatoriet i Kiew, 1870 professor i
fysik ved Owens college i Manchester, opdagede loven for
ligevegt mellem absorption og udstraaling og har gjort
betydningsfulde undersøgelser over solens fysik, varme,
magnetisme og meteorologi.
Stewart/s(/iiaZ7, Dugald (1753—1828), skotsk filosof,
tilhørte samme retning som Reid (s. d.), der appellerede
til den saakaldte sunde mennesktforstand («common
sense»). S. var professor i Edinburgh.
Stewartøen [sljûst-] el. Rak i ura er skilt fra Ny
Seelands sydø ved Foveauxstrædet; 1608 km.^ med 325
indb. (1911). Er henimod 1000 m. høi og klædt med skog.
Steyr (Steier), Østerrige, by i erkehertugdømmet
Øvre-Østerrige, ved sammenløbet af Enns og Steyr; 17 000
indb. Paa en høide over aamotet ligger fyrsterne af
Lambergs borg (fra 10 aarh.). S. er midtpunktet for
Øvre-Ø terriges jern- og staalindustri. Østerriges største
geværfabrik (grundet af Werndl 1830), med hvilken (1882)
er forbundet fabrikation af cykler og elektrisk materiel.
Sthen, Hans Christensen (ca. 1540 — 1610), d.
salmedigter. S. var først rektor i Helsingør
(skolekomedien «Kortvending», trykt i «Danske saml.», bd. 1, er
sandsynligvis af ham), blev 1566 prest i samme by og
kaldtes 1583 til sogneprest i Malmø. S. udfoldede en
betydningsfuld virksomhed som skolemand, prest og
religiøs foifatter, og er en af dtn daiitke kirkes
betydeligste personligheder i reformationsaarhundredet og en
af dens bedste salmedigtere. Hans salmer, der stundom
paa en heldig maade nærmer sig folkevisen, udmerker
sig ved sin inderlighed og sin folkelige tone. [Litt. :
Brandt, «Salmedigteren H. G. S.» og «Udvalg af S.s salmer
og aandelige rim» (1888).]
Sti, d. s. s bygkorn (s. d.).
Stibium, d. s. s. antimon ^s. d ).
Stieda, Wilhelm (1852—\ t. socialøkonom, fra 1884
professor i Rostock, siden 1898 i Leipzig. S. har
udgivet en lang række selvstændige og værdifulde
socialstatistiske og socialhistoriske skrifter, redigeret de af
tVerein für Sozialpolitik» iverksatte indgaaende
«Untersuchungen über die Lage des Hausiergewerbes (omførsels-,
skræppekramhandel) in Deutschland» i foreningens
«Schriften», bd. 77—81, 83 og 88 (1898—99), besørget
en omarbeidelse af W. Roschers «Nationalökonomik des
Handels- und Gewerbfleisses» (7 udg. 1899) og redigerer
desuden siden 1901 samlingen «Volkswirtschaftliche und
wirtschaftsgeschichtliche Abhandlungen >.
waylay @ ligge (lægge sig) paa
lur etter, passe ... op paa veien.
way lay er @ efterstræber,
over-faldsmard.
wayside @ veikant,
way-station @ mellemstation,
wayward © egensindig,
gjenstridig.
wayworn (e) medtaget af reisen,
we ® vi.
weak (e) svag; skrøbelig;
holdningsløs; tynd (drik).
weaken @ (af)svække ;
fortynde.
weak-headed © skjørhodet.
weak-kneed @ knæsvag; ogs.
(fig ) ledeløs.
weakling © skrælling,
weakly © svagelig,
weak-minded © indskrænket.
weakness (e) svagfelig)hed;
skrøbelighed; holdningsløshed,
weal @ veKfaerd), bedste,
weal (e) (tilføie) (piske)slag;
stribe efter slag.
weald @ skog(land); aabent
land.
wealth @ rigdom(me), formue^
wealthy (e) rig.
wean @ vænne(s) fra (brvstet).
weapon © vaaben.
weaponless © vaabenløi
wear © I bære, gaa med ; slide(s)
(paa, op, ud); lide, om tiden;
(bibelsk) forsmegte; (sb) brug;
slid; styrke, soliditet.
wear © II dam, dæmning;
fiskegjærde.
weariness © træthed;
møi-sommelighed; kjedsomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
