Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stevens ... - Ordbøgerne: W - waylay ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1171
wearisome—weather-wise
Stieglitz, Heinrich (1801—49), t. digter. Hans digte
«Bilder des Orients» (4 bd., 1831—33), «Das Dionysosfest»,
(1836) o. fl var uden egenart og kraft og vakte ingen
opmerk-somhed. Derimod gjorde en begivenhed i hans private liv
hans navn kjendt. Hans hustru, Charlotte S. (1806—34),
var fast forvisset om, at han sad inde med
overordentlige evner som digter, men da han, som var en helt
igjennem gold og slap natur, ikke formaaede at yde
noget verk af betydning, blev hun sikker paa, at alene
en stor sorg kunde frigjøre hans evner, og hun dræbte
sig med en dolk, hun havde givet ham paa deres
bryllupsreise. Efter hendes selvmord sank S. sammen i
fuldstændig sløvhed. [Litt.: G. Brandes, «Det unge Tyskland».]
stieler, Adolf (1775—1836), t. kartograf i Gotha;
udgav sammen med Reichard det berømte «Handatlas>
(Gotha, 1817—23, 75 blade, 9 opl. 1907, 100 hoved- og
162 smaakarter og planer). Ogsaa hans «Schulatlas
(over 80 oplag) og «Karte von Deutschland» (1:740 000,
1829—36) maa nævnes.
Stiernhielm, Georg (1598—1672), sv. digter og
polyhistor. Født i Dalarne, søn af en fattig
bergverksarbeider Olof Marquardson; kaldte sig senere med
slegtsnavnet Lili a, 1631 adlet med navnet S. Han
blev 1648 rigsantikvar og 1667 præsident i det
nyoprettede anîikvitetskollegium. Som videnskabsmand
beskjæftigede S. sig med sprogforskning (udgav
begyndelsen af en ordbog «Gambla Swea och Gotha måles
fatebur»), arkæologi, matematik o. s. v.; men særlig
betydning har han faaet som digter, idet han indførte en
ny kunstdigtning i sit land (heksametret, alexandrineren,
sonetten o.fl.). Idet didaktiske heksameterdigt «Hercules»
maner han sin tids ungdom til patriotisk alvor; i
«Bröllops-beswärs ihugkommelse» viser han sin humor og sin
iagttagelsesevne. For hoffet digtede han balletter, bl. a. «Den
fångne Cupido», hvori dronning Christina selv optraadte.
Stift el. traadstift er ikke som spiker fremstillet ved
smedning, men fremstilles af staaltraad ved hjælp af
maskiner, som dels afklipper traaden paa bestemt længde,
dels tildanner spids og hoved. Efter sorten af staaltraad
faar stiften rundt, trekantet eller firkantet tversnit. S.
med særlig lidet hoved, som er beregnet paa helt at
inddrives i træet, kaldes dykker.
Stift, se Bispedømme.
Stiftamtmand, se Amt.
Stiftgang el. pinde-hjul er tandhjul, hvis tænder
dannes af aksialt stillede stifter. S. anvendes f. eks. i
ure, hvor der i echappementet (s. d.) benyttes et
piode-hjul, som frigjøres efter bestemt tidsinterval, hvis
størrelse bestemmes af pendelen eller uroen.
Stiftelse, gave, som er bestemt til at være
vedvarende (saaledes at grundkapitalen ikke angribes) og
hvis øiemed er at fremme almennyttige formaal, lette
trængende personers kaar o. 1.
Stiftsbefalingsmand, ældre navn for stiftamtmand.
Stiftsdirektionen bestaar af stiftamtmanden (se
Amt) og biskopen. Den har overøvrighedsmyndighed i
forskjellige kirkelige anliggender, særlig økonomiske. S.
har saaledes bl. a. overtilsynet med kirkebygninger og
kirkegaarde, tilsynet med geistlige embedsgaarde,
offentlige hospitaler og stiftelser, bestyrelsen af det beneficerede
gods, og sætter kapitelstaksten (s. d.).
Stieglitz—Stikflue
1172
Stiftsoverretter, se Overretter.
Stig Anderssøn Hvide (d. 1293), d. marsk under
Erik Klipping, blev efter dennes drab 1286 dømt som
medskyldig. S. optræder derefter som hovedmanden
blandt «de fredløse»; han byggede 1290 en borg paa
Hjælm, hvorfra han gjorde de omliggende farvande
usikre. Senere folkeviser gjør marsk S. til
drabsmændenes fører og drabet til en privat hevnakt fra
hans side.
Stigbord, se Sluse.
Stigehoved, en opadgaaende udvidelse af hulrummet
i en støbeform, hvori metallet kan stige op, saa trykket
i formen kan øges, og hvori forurensninger kan samle
sig. Efter støbningen fjernes s.
Stigeli, Robert (1852—), finsk billedhugger,
uddannet i Helsingfors og St. Petersburg samt paa
studiereiser til England, Paris og Rom, Tidlige verker: «Amor
med en rose» (1876) og «Slavinde» (1883). Senere har
han hovedsagelig behandlet nationale emner; nævnes kan
f. eks. «Väinämöinen spiller Kantele» og «Ilmarin smeder
Sampo» (Studenterhuset, Helsingfors).
Stiger kaldes ved bergverkerne den tekniske
underordnede bestyrer af en grube.
Sti’gma (græ.), brændemerke.
Stigmaria kaldes de underjordiske rødagtige organer
paa forskjellige af devon- og kultidens alm. træagtige
karkryptogamer som lepidodendron og sigillaria. S.s
overflade viser talrige, regelmæssig anordnede, runde
merker eller ar, som angiver fæstepunktet for
eiendommelige lange, vertikalt til s.s længderetning stillede,
rod-haar, som i sjeldnere tilfælde kan findes fastsiddende.
Stigmatisation kaldes den af og til i den katolske
kirke optrædende spontane fremtræden af (Kristi)
saar-merker paa enkelte fromme kristnes legeme (ansigt,
side, hænder, fødder). Frans af Assisi, Anna Katharina
Emmerich (d. 1824) og Louise Lateau (d. 1883) har
saaledes været stigmatiseret. S. maa forklares som en
sygelig forsterket psykisk indflydelse paa et i forveien
svagt legeme.
Stik, i tømmerhandelen smaa granspirer af 4—6 toms
midtraaal og en 33—34 fods gjennemsnitslængde.
Stik (sjøudtr.). Af s., bestemte slyngninger med taug
i alm. brug, findes der mange forskjellige slags. De
almindeligst kjendte er enkelt og dobbelt halv-s., løbe-s.,
mærting s. (eller merle-s.), nakke s., opkortnings-s. (eller
krænge-s.), enkelt og dobbelt pæl-s. (eller paale-s.),
tømmer-s., vævling s. samt mange besUgtede af disse
eller sammensætninger, f. eks. rundtørn med halv-s.,
trompet med halv s, halv-s. med forslag o. m. a.
Stikkeen ende paa en ting, fastgjøre et taug; stikke
kjetting eller stikke trosse, slakke paa kjettingen
eller trossen; stikke fra s ig ankeret, slippe anker
og kjetting tilbunds, naar der f. eks. er fare paa færde
og det gjælder at komme hurtig væk fra ankerpladsen
(se ogsaa Knob); stikke i sjøen, gaa ud af havn
eller fra en red med et fartøi.
Stikbrev, skrivelse til vedkommende øvrigheder om
en persons anholdelse (se Efterlysning).
Stikflue (stomoxys calcitrans) ligner meget husfluen,
men er forsynet med en stiksnabel, hvormed den stikker
og suger blod af mennesker og dyr, især mod regnveir.
wearisome @ trættende;
besværlig; kjedsommelig.
weary ce) træt(te); bjed(e);
besværlig; plage,
weasel væsel,
weather @ veir; gaa, komme
til luvart ar; udsætte(s) for
luften, tørke; forvitre(s). w. out
the gale ride stormen af.
weather-beaten, -bitten (e)
veirslaaet; veirbidt, barket.
weather-board @ luvartside;
(fæste, anbringe) vindski(er paa).
weather-bound (e) veirfast.
weather-box (e) hygrometer,
fagtigrtedsmaaler.
weather-cast @ veirspaadom.
weather-cock @ veirhane.
weathereye (e): keep his w.
awake agte paa vind og veir;
være forsigtig, se sig om.
weather-gage have,
obtain the w. of være, komme til
luvart af.
weatherglass @ barometer,
weathering @ forvitring,
weathermost @ længst til
luvart.
weather-moulding @ (tøm-
mermands) vandbret, vaterbord.
weather-proof © som holder
uveiret ude.
weather-quarter (e) lu(v)
laaring.
weather-roll @ lu(v) over-
haling.
weather-shore (g) lu(v) land,
weather-side @ luvside.
weather-wise @ veirkyndig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
