Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stjernekart ... - Ordbøgerne: W - wegputzen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1181
Stjernekart—Stjørdalen
1182
wegputzen—wehmütig
kings bench (s. d.). S.s inkvisitoriske forhør, strenghed
og vilkaarlighed gjorde det yderst forhadt, hvorfor det
1641 ophævedes af det lange parlament.
Stjernekart fremstiller himmelkuglen elier dele deraf
paa plan flade. Ældre s. har foruden stjerner og
gradnet de til stjernebilledernes navne svarende figurer,
som for tydeligheds skyld udelades i mange nyere s.,
hvor billedgrænserne i det høieste antydes ved
punkterede linjer. Det største eg. stjerneatlas med katalog
er «Bonner Durchmusterung» (B. D,), udarbeidet af
Argelander og fortsat af Schönfeld, med ca. V2 mill,
stjerner. Den ved internationalt samarbeide 1887
planlagte fremstilling af et stort fotografisk himmelatlas,
omfattende 22 054 plader med stjerner til fjortende
størrelse, skrider kun meget langsomt frem. Det for
tiden udkommende verk «Photographische Sternkarten»
af I. Palisa og M. Wolf gjengiver kun egnen omkring
ekliptiken. (Se planche Stjernekart.)
Stjernekatalog, fortegnelse over fiksstjerner. Den
første s. skyldes Hipparchos (s. d.). I nyere s. er
stjernerne ordnet efter rektascension uden hensyn til
stjernebilleder, og i mange udelades stjernenavnene, idet der
for hver stjerne kun anføres: løbenummer, rektascension,
deklination og størrelse (lysstyrke). Der gives ogsaa
specielle kataloger over dobbeltstjerner, stjernegrupper
og taager, foranderlige og røde stjerner.
Stjernekoraller, stenkoraller, egte koraldyr
(scleroderma, madreporarià), underorden af mangearmede
koraldyr (s. d.); udmerker sig ved sit sterkt udviklede,
porøse kalkskelet, som til en vis grad gjengiver
poly-pernes komplicerede bygning. Fra en kalkcylinder
(theca), som svarer til murbladet, udgaar et system af
mere eller mindre fuldstændige radiære skillevægge
(sclerosepter); hertil kommer ikke sjelden en midtre
kalksøile (columella) samt andre dannelser mellem
septerne indbyrdes og mellem disse og midtsøilen; denne
kan være massiv eller bestaa af en bundt finere søiler.
Skeletdelene dannes ikke i det indre af de tilsvarende
bløddele, men indenfor og i rummet mellem disse;
antallet og anordningen af sclerosepterne svarer derfor ofte
ikke til de bløde skillevægge (sarcosepter). Kun faa s.
er enkeltlevende (sclerophyllier, fungier,
caryo-phyllier, flabeller), hos de fleste er mange, ofte flere
tusen enkeltdyr forenet til kolonier af træagtig,
mosagtig eller mere klumpet form. Kolonierne er dannet
af et individ ved deling, knopskydning. Delingen kan
være ufuldstændig, saaledes at de sammenhængende
polyper danner slyngede rækker i koralstokken
(mæan-driner). S. er talrigst i de varmere have, hvor de
danner rev og øer (sml. Koralrev), dog forekommer
enkelte s. helt op i Ishavet. Af de ved vore kyster
levende former kan merkes lophohelia med grenede
kolonier, som findes i fjordene paa Vestlandet og særlig
i Trondhjemsfjorden (i Kristianiafjorden har man kun
fundet døde rester af den) samt de enkeltlevende former
iilocyathns arcticus fra Lofotens havdyb og caryophyllia
Smithii med blomkaallign^ nde overflade. — Visse fossile
s., væsentlig begrænset tii de palæozoiske formationer,
adskiller sig fra de nulevende s. ved en firestraalet
(istedet-for seksstraalet) bygning (rugoser, tetracorallier); de
opfattes dog nu gjerne som modificerede hexacorallier.
Stjerneskjerm (astrantia), skjermblomstrede planter
med haanddelte blade og blomster i enkelt skjerm med
store svøbblade. Et par arter er dyrket som
prydplanter i haver, saaledes den halvmeterhøie a. major,
med rødlighvide blomster, og den lavere, i Alperne
hjemmehørende a. minor.
Stjerneskud, meget smaa himmellegemer, som i et
nu synliggjøres ved, at de, kommende ude fra
verdensrummet, møder modstand i jordatmosfæren. Under
glødningen smuldrer de til det fineste støv i de høie
luftlag. De fleste s. løber skraat ned og lyser i ca.
100 km.s høide, men nogle er to til tre gange saa høit
oppe. — S.-sværme, ved hvilke man i nattens løb
tæller tusener af s., skyldes tættere støvmasser («kosmiske
skyer>), som i flere tilfælde har ladet sig henføre til
kometer i opløsningstilstand (jfr. Laurentius-sværm,
Leonide r. Meteor).
Stjernetaage, se Stjernegruppe.
Stjernetistel, se Gar lina.
Stjernø, 231.30 km.^ stor bjergrig 0 vest for
Hammerfest, Finmaikens amt. S. hører med en del til
Talvik og en del til Hasvik herreder. Nord- og
østkysten er sterkt indskaaret af trange smaafjorde med
steile bredder. Sydkysten er jevn. Bebyggelsen spredt
langs den lange veirhaarde kyst. I 1910 216 mennesker
i 42 huse. Fjeldene naar høider paa 949 m. S. er
ved Rognsundet skilt fra den store 0 Seiland i øst, ved
den brede Sørfjord fra den store 0 Sørøen i nord og
ved det ca. 30 km. lange og 4 km. brede Stjernsund
fra fastlandet i syd.
Stjorn (styrelse) kaldes en oldnorsk bibeloversættelse
fra omkr. 1225. Den omfatter kun brudstykker af det
gamle testamente og er udført af forskjellige oversættere.
Første afsnit (1-—2, 18 Mosebog) er temmelig tarvelig
oversat, men med en mængde lærde noter. Resten
(2 Mosebog 19 til og med Kongernes bøger) er derimod
et udmerket dygtigt arbeide, og det samme gjælder den
vedføiede oversættelse af Josvas bog. [Litt.: «S.
Gammelnorsk bibelhistorie», udgivet af G. Unger 1853—62.]
Stjørdalen, herred i Nordre Trondhjems amt ved
bunden af Strindfjorden, 52.32 km.^ med 3188 indb.
(1910); 63.71 pr. km.^ Herredet, som svarer til S. sogn
af Nedre S. prestegjeld, omfatter det nedre, vestlige,
del af dalføret S. paa S t j 0 r d a 1 s e 1 v e n s (s. d.)
nordside. Den sydvestlige del af herredet, omkring
strandstedet S tj ør dals halsen (s. d.) og eksercerpladsen
Værnesmoen (s. d.), bestaar af flade sandmoer og
myrstrækninger; i den nordvestlige del bakkeskraaninger, i
den nordøstlige skogsaaser med høider paa mellem 200
og 300 m. (Koksaasen 241 m.). Af arealet opgives
24.96 km.^ at være aker og eng, 15.33 km.^ skog, 2.28
km.^ ferskvand; resten er myr og snaufjeld. Der opgives
at være 1624 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes der 638 maal. Vigtigste
næringsveie er jordbrug. Meieri, tolv industrielle
bedrifter med tilsammen 186 arbeidere. Fiere
skiferbrud. Kalkbrænderi, torvstrøfabrik, flere sag- og
møllebrug. Planteskole for Nordre Trondhjems amt.
Skolehjem. S. sparebank oprettet 1847. Nedre S.s
laaneindretning. Antagen formue 1910 2 222 300 kr.,
indtægt 527 030 kr. Heil—Sunnanbanen (Nordlands-
wegputzen (t) pudse bort
einem etwas w. snappe fra en,
wegraffen (t) bortrive,
wegräumen ® rydde tilside,
wegreissen (t) rive bort;
frarive; nedrive, bryde.
wegrücken (t) flytte bort.
Wegscheide (t) f, skillevei,
wegscheren (t) klippe bort
sich w. stikke af.
wegsein ® være fraværende,
borte; være tabt, forløben.
wegthun ® skaffe, sende bort.
Wegwart ® m, veiopsynsmand.
Wegweiser ® m, veiviser,
wegwerfen ® bortkaste, weit
w. afvise fuldstændig, w.d
ringeagtende, overlegen.
wegzaubern ® bortmane.
Wegzehrung (t) f, reisepenge.
wegziehen (t) trække, drage,
flytte bort.
Wegzug ® m, afreise, flytning,
weh (t) ve! (adj) smertefuld,
øm: ondt.
Weh ® n, smerte, ondt; ^1)
fødselssmerter.
Wehe (t) f, snefonn, -skavl,
wehen (t) blæse; fyge; vaie,
flagre.
Wehgeschrei ® n,
smertens-skrig, veklage Wehklage f,
-ruf m
wehklagen ® vaande, jamre sig.
Wehlaut ® m, klagelyd.
wehleidig ® ømskindet, sart;
klynkende.
Wehmut ® f, vemod,
wehmütig ® vemodig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
