- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1183-1184

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stjernekart ... - Ordbøgerne: W - wegputzen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1183

Wehr Weiche

banen) passerer gjennem herredet (S. station). — S. er
ogsaa navnet paa hele det dalføre, som mod øst fra
Strindfjordens bund skjærer ind mod den svenske grænse
ved Meråker. Regnet til elvesammenløbene ved Meråker
er S. 45 km. lang. Dalføret gjennemstrømmes af
Stjør-dalselven, langs hvis søndre bred Merakerbanen gaar
indtil henimod Meråker kirke, hvor den gaar over paa
elvens nordbred.

Stjørdalselven dannes ved sammenløbet af Tevla,
som udspringer fra fjeldtrakterne i grænsen mod Sverige,
Kobberaaen og Funna fra nord, Dalaaen og Torsbjørka
fra syd. Den flyder i vestlig retning, gjennemstrømmer
Meråker og Stjørdalen, modtager de betydelige elve
Forrå fra nord og Sona fra syd og falder ved Hell i
Strindfjorden, den sydøstligste arm af den indre
Trond-hjemsfjord. Samlet længde ca. 50 km. S. danner flere
stryk, men ingen større vandfald. I bielvene er mange
betydelige vandfald, saaledes Turefoss i Tevla,
Kobberaa-foss i Kobberaaen, Funnafoss, Sonfossene, Forrafoss i
elvene af samme navn. S. opgives for tiden (1912) at
repræsentere 16 510 eff. hk. Nedslagsdistrikt 2114 km.^
S. er fiskerig; i dens midtre parti indbringende
laksefiske. I tiden 1901 — 05 nedfløtedes der gjennemsnitlig
gjennem S. 17 003 tylvter tømmer aarlig.

Stjørdalshalsen, strandsted ved Stjørdalsclvens udløb
i Strindfjorden, paa elvens nordøstbred, Stjørdalen
herred, Nordre Trondhjems amt. I 1910 1013 indb. i
171 huse. Apotek, hoteller, jernbanestation, en række
industrielle bedrifter, to banker m. v. <Stjørdalens blad»
og «Stjørdalens avis» udkommer paa S. to gange ugentlig.

Stjør- og Værdalen sorenskriveri, tidligere tillige
fogderi i Nordre Trondhjems amt, omfatter de to
skog-dalfører Stjørdalen og Værdalen samt kjøbstaden Levanger
og de mægtige jordbrugsdistrikter Frosta og Skogn langs
den indre Trondhjemsfjords bund. lalt seks
landkommuner og en bykommune. Samlet areal 4977.72 km.^
med 30 628 indb.’^ (1910) ; 6.49 pr. km.^ for landdistriktets
vedkommende. Af arealet opgives 307.11 km.^ at være
aker og eng, 1473.08 km.^ skog, 210.49 km.^ er
ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives
at være 47 873 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
i tiden 1901—07 nyopdyrkedes der 6336 maal.

Stoa fgræ., «søilthal»), en bygning, der i regelen
bestod af en bagvæg, og i nogen afstand fra denne en
søilerække; mellem væg og søilerække var lagt et tag;
s. anlagdes ved offentlige pladser; man søgte der skygge
eller ly mod regn. S. bruges ogsaa om stoikernes lære,
fordi Zenon lærte i S. poikile, en søilehal i Athen.

StobaTi’os, Joannes, græker fra Stoboi i Makedonien,
samlede ca. 500 e. Kr. brudstykker af over 500 græske
prosaikere og digtere; i denne samling findes mange
brudstykker af verker, der ellers helt er tabt.

Stockfleth, Niels Joachim Christian Vibe
(1787—1866), n. prest og finnemissionær. Født i
F’redrikstad, studerede først jus, blev derpaa officer og
deltog som saadan med tapperhed i det holstenske
felttog 1813—14, vendte tilbage til Norge 1814, begyndte
som huslærer i Valdres at studere til prest og blev
efter sin embedseksamen 1825 sogneprest til Vadsø og
1828 til Lebesby. Med brændende iver tog han sig af
finnernes aandelige og timelige vel og drev utrættelig

Stjørdalselven—Stockholm

1184

Niels Joachim Chr.Vibe Stockfleth.

lappiske sprogstudier baade hjemme og i udlandet. I
1839 tog han afsked for mere frit at kunne ofre sig for
finnemissionen. Bosat i Kra. holdt han i 1840-aarene
forelæsninger for de studerende over lappisk og kvænsk,
men gjorde stadige reiser
i Finmarken for
sprogstudiernes skyld.
Herunder kom han i 1851
ogsaa til Kautokeino,
hvor dengang
læstadianerne voldte
forstyrrelse, og bidrog ved sin
nidkjære virksomhed og
resolute optræden meget
til at bringe bevægelsen
ind i et sundere spor,
skjøQt det efter hans
bortreise kom til en
blodig konflikt (se Hvoslef
og H æ 11 a). Sine sidste
aar levede S. i
Sandefjord. Han har i sine
dagbøger (Kra. 1860) og
breve (udg. af J. N. Skaar
1896) skildret sine
mis-sionsreiser, udgivet en

lappisk grammatik (1840) og norsk-lappisk ordbog
(1852), skrevet en mængde lære- og opbyggelsesbøger for
finnerne og oversat det nye testamente (1840 og 1850).

Stockholm, Sveriges hovedstad og største by (stad),
ligger paa begge sider af Målarens korte udløb i
Ø?»ter-sjøen (i skjærgaarden, udenfor S kaldt S^lt^jon) og paa
de smaa øer (holmer), som stykker dette udløb op i
tre: Norrström, Söderström (nu overbygget) og Slussen;
346 600 indb. (1912). Oprindelig byggedes byen paa
hovedholmen (Stadsholmen) mellem strømmene, hvilken
bydel endnu kaldes «Staden» (inom broarne). Nu ligger
den største og folkerigeste del af S. paa fastlandet nord
for strømmen, det saakaldte Norrmalm (med
Öster-malm), en noget mindre del paa fastlandet søndenfor.
Södermalm, som imidlertid næsten er en ø, idet kun
en smal landtunge skiller mellem Årstaviken (ind fra
vest) og HammarbyvSjöQ (fra øst). Endvidere hører til
byen foruden Stadsholmen ogsaa Riddarholmen og
Kungsholmen (Västermalm) i vest, Strömsborg og
Hel-geandsholmen i nord, Skeppsholmen, Kastellholmen,
Djurgården (før kaldt Velamsön, d. e. Valdemarsøen) og
Beckholmen i øst og Slussholmen i syd. Blasieholmen
(før Käppiingen) er nu en med Norrmalm
sammenhængende halvø (mellem Norrström og Nybroviken).
Til byomraadet hører ogsaa Mälaröen Långholmen.
Midtpunktet i S. er Gustaf Adolfs torg (før Norrmalms
torg) med Gustaf Adolfs i 1791 opstillede rytterstatue
(af L’Archevesque). Paa østsiden af torvet ligger
operahuset (af 1898). Fra torvet fører Norrbro med
restauranten Strömparterren til venstre, rigsdagshuset (bygget
1898—1905 efter Aron Johanssons tegninger) og
rigs-banken til høire. Norrbro fører lige imod det kongelige
slot (paabegyndt i tilknytning til det gamle slot
«Trekronor » 1690, af Nie. Tessin d. y., afsluttedes i
hovedsagen først 1754, idet arbeidet dog fortsattes længe efter

Wehr ® f, verge, forsvar;
dæmning.

wehr (t) n, dæmning, dige.
wehrbar ® vaabenfør, ■ dygtig ;
tapper.

wehren ® forsvare, verne;
af-verge: liolde styr paa, stanse,
wehrfähig ® vaabenfør.
Wehrgehänge, -gehenk ® n

kaardegehæng.

Wehrgesetz®n,vernepligtslov.
wehrhaft ® vaabendygtig,
vaabenfør.

wehrlos ® vergeløs.
Wehrpflicht ® f, vernepligt.
Wehrstand ® m, krigerstand;
forsvarsstand.

Wehsal ® n, smerte, sorg.
Weib ® n, kvinde; hustru.
Weibchen ® n, hun(dyr).

Weibel ® m, retsbetjent;
sergeant.

weihen ® egte; gifte sig.
Weiber- ® (i sam.sætn.) kvinde-,
weibisch ® kvindeagtig; feig,
weiblich ® kvindelig; kvinde-,
hun-,

Weibsbild ® n,
kvindemenneske, kvindfolk = Weibsperson
f, -stück n.

Weibsleute ® pl, kvindfolk.

weich ® blød.

Weichbild ® n, byens
om-raade; enemerker; befæstet sted;
byret.

Weiche ® f I, blødhed =
Weichheit f; side; lyske;
blød-(lægning); charpi; bugt, vik.

Weiche ® f II, sporskifte,
vigespor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:15 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/6/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free