Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stockholm ... - Ordbøgerne: W - weichen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1185
Stockholm
1186
og tilslut Oscar II tildels paa egen bekostning har ladet
udføre store restaureringer og udsmykningsarbeider).
Pladsen søndenfor slottet kaldes Slotsbakken, ved hvis
vestre side ligger S.s ældste kirke, Storkyrkan (St.
Nicolai), kroningskirken (grundlagt omkring 1264 af
Birger jarl, opr. kaldt bykirken). Paa den anden side
munder Slotsbakken ud i Skeppsbron lige mod Gustaf Ill’s
statue (af Sergei) ved Norrström. Ved Skeppsbron bl. a.
Svenska akademiens hus. Skeppsbron ender i syd ved
Slussplan (Karl XIV Johans rytterstatue af Fogelberg).
Ved Storkyrkan Börsen (arkitekt Palmstedt 1776), og
ved denne S.s ældste torv Stortorget. Ved broen over til
Riddarholmen Riddarhuset (1648—74 af S. og J. de la
Vallée, i parken Axel Oxenstiernas statue af Börjesson),
foran hvilket Gustaf Vasas statue (af L’Archevesque).
Her ligger ogsaa Rådhuset og Kanslihuset
(embeds-lokaler for flere ministerier). Paa Riddarholmen
Riddar-holmskyrkan (anlagt omkring 1280 af Magnus Ladulaas.
Efter 1807 er kirken kun et gravkapel, gulvet
grav-stener, væggene prydet med faner og serafimerriddernes
skjolde). Over til Norrmalm fører fra Helgeandsholmen
foruden Norrbro ogsaa broen i Drottninggatans
forlængelse, fra Riddarholmen en jernbanebro og fra
Stads-holmen Vasabron. Paa Norrmalm ligger østenfor
operahuset (Kungl. teatern) Kungstrådgården (Karl XII’s statue
af Molin, reist 1868). Paa Blasieholmen (hvor det norske
ministerhotel laa) Nationalmuseum (med arkæologiske
samlinger, kunstindustrimuseum og malerisamling). Fra
Blasieholmen bro over til Skeppsholmen (med
sjøkrigsskolen), fra hvilken (i øst) dampbaad til Djurgården
(Alraänna gränd) og bro over til Kastellholmen (kastellet
underofficersboliger). Foruden Kungstradgården (før kaldt
Karl XIII’s torg) med Molins fontæne og Karl XIII’s
statue indeslutter Norrmalm Berzelii park og S.s største
park Humlegården (med det kgl. bibliotek, 300 000
bind). Fra Nybroviken fører den prægtige Strandvågen
ud imod Skogsinstitutet. Fra denne fører vakker bro
over Djurgårdsbrunnsviken til Djurgården (af Gustaf
Vasa udlagt for hjort og raadyr). Her til høire Nordiska
museet (med enestaaende rige kulturhistoriske samlinger,
se Hazel i us, A.), ret frem Biologiska museet. Midt paa
Djurgården hæver sig Skansen, et friluftsfolkemuseum og
park (herlig udsigt over byen), indesluttende bygninger,
mindesmerker m. m., til anskueliggjørelse af det svenske
folks liv før og nu (grundet af Artur Hazelius, s. d.). Her
holdes folkefester (Bellmansdagen 26 juli), om sommeren
opføres folkedanse i folkedragter. Paa Djurgården flere
forlystelsessteder og restauranter, saaledes f. eks.
Hasselbacken med Bellmansstatuen (af Byström, 1829). Fra
Djurgårdsbron fører (gjennem Östermalm) Narvavägen
(til høire lifgardekasernerne) til Karlaplanen, derfra
Karlavagen forbi Humlegården (med statuer af Linné
og Schéele). Ved den dermed ligeløbende Valhallayagen
ligger den i mange henseender mønstergyldige
Öster-malms idrottspark. Ved denne opførtes 1910—11
«Stadion» (arkitekt Torben Grut) for den femte saakaldte
«olympiade» (internationalt sportsstevne), som holdtes i
S. sommeren 1912. I denne egn store kaserner. Paa
den anden side af Humlegården den prægtige Birger
jarls gade fra Nybroviken nordvestover. Paa det
egentlige Norrmalm aabner sig foruden tidligere nævnte torv
I f weichen—weigh
og parker^ Brunkebergstorget, Tegnérslunden,
Observa-torielunden og i hvis nabolag ligger Teknisk hogskola
og Stockholms hogskola. Endvidere i sydvest
Central-plan med centralstationen og jernbanebryggerne, Nils
Ericssons statue (af Börjesson), Vasaparken
(«Vasastaden» med Rörstrands porcellænsfabrik og Atlas’
verksteder), Vanadislunden i byens nordligste hjørne. Af
bygninger bemerkes især det Kgl. vetenskapsakademiens
store kompleks ved Adolf Fredriks kirke, lige ved ligger
det Naturhistoriska riksmuseum (botanisk, zoologisk,
palæontologisk, mineralogisk, etnografisk og andre
samlinger, med mange sjeldenheder). Ved Vasagatan, lidt
nordenfor centralstationen, en af S.s nyeste og
seværdigste bygninger Posthuset (arkitekt F. Boberg). Ved
Norra Bantorget Svenska akademiens nobelinstitut (F.
Boberg). I nærheden Folkets hus lige overfor Norra
latinläroverket (det nye prægtige Realläroverk ligger i
nordøst paa den anden side af byen). Paa
Kungs-holmen, hvor bebyggelsen omgiver Kronoberget
(parkanlæg), bemerkes Serafimerlasarettet, Karolinska institutet
(lægehøiskolen, med hygienisk museum),
sindssygehospitalet Konradsberg, Separator-verkstederne. Ved den
nordlige indgang til Södermalm Katarinahissan (aabnet
1883, 35 m. høi elevator, herlig udsigt). Södermalms
hovedaare er Götgatan, som ender i syd ved Skanstull,
hvor byens storartede vandledningsanlæg befinder sig.
Paa Adolf Fredriks torg staar Fogelbergs «Snöklockan»
og Wisslers fontæne. Af aabne pladse paa Södermalm
foruden kirkeparkanlæggene kan nævnes den store park
Tantolunden (mellem Tanto sukkerfabrik og den
prægtige S.s stads arbetsinrättning). Forbindelsen mellem
de forskjellige bydele ligesom med omegnen besørges
af talrige dampbaade. Teatre (foruden Operaen kan
nævnes det pragtfulde Dramatiska teatern). Til S.s
mere kjendte og søgte omgivelser hører i nord
Haga-parken, Solna merkelige gamle rundkirke, Ulriksdal
(slot), og Djursholm, i skjærgaarden i øst Saltsjobaden,
Dalarö og flere andre steder, i vest (Målaren)
Drottningholm, Gripsholm, Skokloster. S. har storartede
folkeskoler, badeanstalter (svømmehaller), universitet (om S.s
högskola se ovenfor); andre institutioner for videnskab
og kunst er nævnt foran. S. er sæde for regjering,
overstatholderembedet, landshøvdingembedet i S.s lån,
Svea hofrätt m. m. S. er Sveriges største fabrikby
(enkelte af de største anlæg er nævnt foran,
tilvirknings-værdi 1909 157 mill. kr.), største handelsby (hvad
værdsat indtægt af handelsvirksomhed angaar), 1909
18 mill, kr., mod Göteborg IOV2; ligesaa med hensyn
til den udenrigske vareindførsel. Göteborg gaar foran
med hensyn til den samlede værdi af ind- og udførsel,
saavel som med hensyn til udførselen. Udhavn er
Värtan, nordøst for Ladugårdsgårdet, med udmerkede
lasteindretninger, stort gasverk m. m. Handelsflaaden
(slutningen af 1910, fartøier over 20 tons) 22 seilfartøier,
1979 tons, 246 dampskibe, 136 439 tons. 1911 ankom
ialt 704 seilskibe (syv norske), 54 619 tons (4245 norske),
1643 dampskibe (95 norske), 1216163 tons (57 937)
Et enestaaende stort telefonnet (én telefon paa hver
femte indbygger). Dampskibsforbindelse med næsten
alle ved sjøen liggende svenske byer samt med Finland
(daglig Hangö, Åbo), St. Petersburg, Riga, Stettin, Lübeck,
weichen ® I, blød(gjør)e ;
udblødes.
weichen ® II, vige, give efter;
staa tilbage for; dale, synke.
Weichensteller, -wärter (t)
m, sporskifter.
weichlich ® blødagtig;
forkjælet.
Weichling ® m, blødagtigt
menneske.
weichmiitig (t) blødhjertet
Weichtier ® n, bløddyr.
Weichschiene ® f, skiftespor.
Weide ® f 1, pil(etræ), vidje,
^^Weide ® f II, græsgang, beite;
fryd.
Weideland ® n, havn(egang).
weiden ® (lade) græsse, gaa
paa græs; gjæte; glæde, fryde.
Weidenkätzchen ® n,
pilerakle.
Weidgesell ® m, jæger,
jagt-kamerat.
Weidicht ® n, pilekrat.
weidlich ® drabelig,
haand-fast; til gavns.
Weidmann ® m, jæger.
Weidmesser ® n, jagtkniv.
Weidwerk ® n, jagt.
Weife ® f, hæspetræ,
garn-hæspe.
weifen ® hæspe.
weigern ® negte, afslaa. sich
w. vægre sig.
Weigerung ® f, vægring, afslag,
weigh (e) løfte, lette; veie;
nedtrykke, overvælde.
weigh under w. i fart,
i gang; se ogs. wey.
38 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
